Joseph Balic er født og opvokset i havnebyen Split i Kroatien. Her lever han stadigvæk - i dag som enlig far til sine to børn på 10 og 17 år, efter moderen til børnene er flyttet til hovedstaden Zagreb. Han lever af at undervise politifolk og kørelærere i trafik på Promejna Skola og hjælper desuden sine forældre med udlejning af lejligheder og værelser til nogle af de mange turister i byen.
Information møder Joseph Balic under figentræstaget på forældrenes terrasse i den gamle bydel i Split.
- Hvad er din største drøm?
»At beskæftige mig med noget simpelt på en stor sejlbåd som f.eks. at gøre rent eller lave mad. Det er lige meget, hvor den sejler hen. Det handler ikke om rejsen og eventyret, kun om at arbejde på havet.«
- Hvad er det sidste, du har købt?
»Colgate tandpasta, mortadella med oliven, mine- ralvand, hvidt brød og hvidvin.«
- Hvad er det bedste land i verden?
»Kroatien. Jeg kan godt lide Spanien, men det er langt nemmere at være i det land, du er vokset op i og kender, fordi du kender måden at leve på og ikke behøver at ændre på det helt store for at leve her.«
Det gode i menneskene
- Hvad tror du på?
»På Gud og gode, ærlige mennesker - måske tror jeg mere på dem end på Gud. Gud er ordet for alt, hvad der er godt, men måske findes det gode mere i menneskene i hverdagslivet.«
- Hvordan ser du på din egen fremtid?
»Hvis jeg ser længere frem, så ser jeg store forandringer i mit eget liv, men jeg er også klar til at ændre mange små ting i mit og mine nærmestes liv for at få det bedste ud af vores liv.
- Hvordan ser du på fremtiden for verden?
»Jeg tror, fremtiden tegner lys, hvis bare vi husker at gøre simple og gode ting hver dag for familie, venner og folk i det hele taget.«
- Hvad tjener du om måneden?
»Cirka 5.200 kroner.«
- Hvem er dit forbillede?
»Mine børn.«
- Hvad er du mest bange for?
»Dumme mennesker, og hvad de gør ved en. De kan gøre os meget snæversynede, vrede og ulykkelige, hvis vi ikke passer på.«
- Hvad er vigtigst i dit liv?
»En lille smule lykke hver dag og ikke bare den store lykke en enkelt gang i livet. Det er ikke så vigtigt, hvad der gør en lykkelig, det vigtige at gribe den følelse og få det bedste ud af dagen.«
- Hvad gør dig lykkelig?
»Mine venner og helt almindelige og glade mennesker, der ikke behøver så meget og kan leve med det, de har.«
- Hvad bestod dit sidste måltid af?
»Vildt og kalv med pasta penette, blandet salat og rødvin.«
Menneske i Verden
Seneste artikler
'Man har de politikere, man fortjener'
29. juli 2009Christa Schischka er født i 1943, og hendes familie-historie er mærket af krig. Hendes far blev dræbt i krigsfangenskab, og Christa Schischka selv blev sendt på fedekur i Schweiz som lilleHøjtflyvende arbejde for et hus på landet
28. juli 2009I 2006 forlod 20-årige Wei Xiaohong familiens marker i den sydlige Guizhou-provins. Efter et par kortvarige job i Beijing blev han for to år siden vinduespudserMed kærlighed og tro skal man nok opnå alt
27. juli 2009Businge Conan Daniel er 25 år og journalist på avisen New Vision Daily i Kampala, Uganda. Hans største forbilleder er Barack Obama og Nelson Mandela, fordi de trods alle odds har opnået store resultater