Læsetid: 9 min.

Litteraturen har endelig opdaget, at kvinder er uperfekte

Litteratur er eksistensforskning, paralleller over tilværelsen, siger forfatteren Ida Jessen i anledning af sin nye bog 'Børnene', der endnu engang foregår i den fiktive landsby Hvium ved Limfjorden. Forfatteren er især træt af de svage kvindeportrætter, som dominerer dansk litteratur
Hellige køer. Hvor er det da fantastisk, at litteraturen endelig har fundet ud af, at kvinden ikke er fantastisk. Som om der herskede særlige regler i litteraturen om, at kvinder skal behandles som hellige køer, hvorimod det nærmest er et kvalitetsstempel for en bog, hvis der er et usympatisk mandeportræt. Jeg brækker mig over, at man stadig har sådanne sondringer, siger forfatteren Ida Jessen, der er aktuel med sidste roman i den trilogi, der begyndte i 2001 med 'Den der lyver'.

Hellige køer. Hvor er det da fantastisk, at litteraturen endelig har fundet ud af, at kvinden ikke er fantastisk. Som om der herskede særlige regler i litteraturen om, at kvinder skal behandles som hellige køer, hvorimod det nærmest er et kvalitetsstempel for en bog, hvis der er et usympatisk mandeportræt. Jeg brækker mig over, at man stadig har sådanne sondringer, siger forfatteren Ida Jessen, der er aktuel med sidste roman i den trilogi, der begyndte i 2001 med 'Den der lyver'.

Martin Bubandt

20. august 2009

Forfatteren Ida Jessen skriver en prosa, som tilsyneladende er lige ud af landevejen. Nogle vil hævde, at hun skriver en traditionel realisme, men det er mere præcist at sige, at hun har pustet nyt liv i den og gjort den realistiske roman til en fantastisk bøjelig form for at udtrykke store eksistentielle emner, der rammer lige ned midt i vores tid.

Hvis Ida Jessen i mange år ikke var del af det fine litterære selskab, hun står eksempelvis ikke i det betydningsfulde værk Danske Digtere i det 20. århundrede, så har hun støt og roligt skrevet sig ind i den etablerede del af dansk litteratur. En forfatter, som man har store forventninger til, hver gang hun udgiver en ny bog, fordi hun har en sjælden evne til at skrive nogle menneskeskæbner frem, som bliver siddende i folks bevidsthed i lang tid efter læsningen. I dag har hun opnået både at få kritikkens anerkendelse og et stort publikum.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" I virkeligheden er Henrik Pontoppidan en af de få gode kvindeportrætskrivere."

Han er god, ja og så er der jo Ida Jessen selv - ha, ha!

I øvrigt var jeg enig i de foregående, nu slettede kommentarer, som åbenbart var lidt for vovede.

Vil forresten også lige nævne Martin Andersen Nexø, Ditte Menneskebarn eksempelvis, som giver indfølte skildringer af Ditte, hendes mor Sørine og hendes bedstemor og det betændte mor datter forhold, når bedstemoderen træder i moders sted, hvad der jo ofte skete på den tid, når kvinder blev gravide med gårdejersønner, som ikke ville vide af dem - især når de selv kun var tyende.

Og så vil jeg da også lige nævne, at hele vor kulturkreds bygger på kristendommen, hvor vi har lært at den første kvinde Gud skabte, Eva, var ufuldkommen idet hun forledte Adam til at spise af den forbudne frugt efter at hun var lokket af slangen...

Søren Geckler

Jeg må næsten gå ud fra, at Ida Jessen ikke har været særlig meget rundt i dansk litteratur, for man finder da udmærkede portrætter af uperfekte kvinder hos fx Holberg, Blicher, HC Andersen, Goldschmidt, IP Jacobsen, Sophus Claussen, Tom Kristensen, Knud Sønderby, Tage Skou-Hansen, Henrik Stangerup - blot for at nævne ti udover Pontoppidan.