Det er synd, men sandt. Det er blevet devisen i det politiske Danmark: Alle er enige om, at det er ubehagelige skæbner og barske billeder af de irakere, som ikke har fået asyl i Danmark og nu skal hjemsendes med tvang. Men de politikere i regeringen og opposition, som bestemmer, ophøjer det til en særlig dyd at retfærdiggøre det uretfærdige. Det udråbes til en særlig form for ansvarlighed ikke at handle på det, der forekommer fundamentalt uacceptabelt: Fængsling af en iraker, som i sit hjemland har været udsat for tortur, hjemsendelse af psykisk og fysiske syge irakere til et land, hvor vi ikke kan få nogen garantier for, at de ikke vil blive udsat for overgreb. Èn er senildement, en anden er skizofren og en tredje har børn, som har boet mere end 10 år i Danmark, men det skal man ifølge den politiske konsensus ikke lade sig distrahere af: Det er blevet forfremmet til det eneste mulige at afvise asyl eller humanitær opholdstilladelse til de irakere, som har boet i lejre i Danmark i årevis. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at den konsensus om 'udlændingepolitikken', som blev etableret i 2001 på et kampråb om, at man ikke skal finde sig i andres afvisninger af det politiske mulige, selv er endt i en position, hvor politisk handling er udelukket. Det er synd, men sandt hedder det, og lektien er: Der er ikke noget at gøre.
Den moralske nødvendighed
Den kategoriske afvisning af politisk handling bliver begrundet med to nødvendigheder: Der er en moralsk og en juridisk nødvendighed. Den moralske nødvendighed henviser til nationens overlevelse: Hvis vi ikke sender dem ud, vil Danmark blive overstrømmet af alverdens flygtninge, og velfærdsstaten vil til sidst bryde sammen. Det siges, at hvis vi giver humanitært ophold til denne særligt belastede gruppe, ville belastede grupper over hele verden råbe 'asyl' og søge til Danmark. Nationen anskues med andre ord som en fæstning, og en åbning af fæstningen for bare én vil blive til en åbning for alle. Det præsenteres som et absolut enten-eller. Det er en præsentation, vi har hørt rigtig mange gange før, og den er i dette som i andre tilfælde forkert. Det samme blev sagt om 24-årsreglen, men regeringen troede ikke engang selv på sin undergangsmyte: Den danske regering deltog aktivt i udarbejdelsen af det opholdsdirektiv, der underminerer 24-årsreglen. Og Danmark er ikke blevet 'oversvømmet', som det hedder. Det gælder også, at andre irakere jo er blevet tildelt humanitær opholdstilladelse, og syndfloden blev ikke følgen.
Det antages derudover, at gruppen af afviste irakiske asylsøgere deler vilkår med millioner af fordrevne fra hele verden. Det gør den naturligvis ikke - alene deres lange ophold i Danmark på udsatte betingelser gør dem til en særlig gruppe. Dette er ikke nogen kontroversiel vurdering. Det blev i denne uge afsløret, at Birthe Rønn Hornbech, inden hun blev integrationsminister, selv havde sagt, at »det er jo en særligt afgrænset gruppe, som nu har siddet her i fire, seks eller otte år«. Rønns udtalelser er indlysende rigtige: Det interessante er ikke indholdet af udtalelsen. Det er interessante er afsenderen - og det forhold, at hun nu som minister siger noget andet. Her afsløres distancen mellem det indlysende fornuftige og magtens retorik. Udover at det er en urimelig logik, som kobler alverdens flygtninge sammen i fjendebilledet af en metafysisk strøm, afdækkes kampen om nationens overlevelse som en myte, regeringens egne ministre ikke engang selv tror på.
... og den politiske
Den såkaldt juridiske nødvendighed henviser til retsstaten, demokratiet og den uafhængige domstolsinstans, som er Flygtningenævnet. Betingelserne for tildeling af humanitært ophold er i første omgang politisk og først dernæst i anden omgang juridisk. Det er med andre ord netop diskutabelt. Det skal begrundes med argumenter for retfærdighed og ikke afvises som en nødvendighed. Men regeringen og desværre også Socialdemokraterne betragter det som den absolutte lovs autoritet, der anfægtes, hvis man tillader sig at være uenig. Det er symptomatisk, at dem, der demonstrerer, af ministre udråbes som »gadens parlament« og »autonome«. Den sammensatte forsamling af bedsteforældre for asyl, kirkeasyl, vrede studerende og en masse andre nedgøres som samfundsundergravende kræfter. Men også FN er uenig i den danske regerings vurderinger, og direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, har pointeret, at der er så meget usikkerhed omkring både de danske myndigheder, de irakiske myndigheder og de irakiske asylsøgeres stilling overhovedet, at sagerne bestemt ikke er afgjorte. Denne åbne politiske diskussion bliver nedgjort og afvist overhovedet. Det åbenlyst uacceptable bliver forfremmet til garant for nationens og retsstatens overlevelse. Det er selve den politiske frihed til at handle på det, som alle finder barskt og brutalt, som bliver suspenderet. Det er forbindelsen mellem det, man oplever, man bør handle på, og det man får at vide, man kan handle på, som brydes her.
Der er ikke noget så ødelæggende for et demokratisk, politisk fællesskab, som når andres lidelser bliver til noget, man skal finde sig i og acceptere. Det er ikke komisk, men destruktivt at politiske ledere, der fører sig frem som store kustoder i velfærdsstatens museum, underminerer den politiske frihed til at gøre noget ved det, som kalder på handling. Situationen appellerer til, at der gøres noget, men de regerende insisterer på, at der ikke er noget at gøre. Det handler ikke om godhed, barmhjertig eller medlidenhed. Det handler om politisk retfærdighed. Det handler om, at den fundamentale solidaritet for alle bliver ødelagt, når det uacceptable bliver til det eneste mulige. Og som det blev sagt af Bert Brecht og siden citeret vidt og bredt med en sentens, som er eminent demokratisk: Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt.
De afviste irakere
Seneste artikler
Enl. og R: Et umenneskeligt system
10. april 2010Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De RadikaleSå fik dement iraker lov at blive
10. april 2010Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelseDe er flygtninge i deres eget land
25. januar 2010Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Ganske enig i Rune Lykkebergs udmærkede artikel.
Og med Bertolt Brecht i øvrigt...
Uret eller ret. Denne situation tog Kong Valdemar højde for i sit forord til Jyske lov, som danskerne vedtog i 1241.
"Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er sandhed, der skal Loven vise Sandheden ...".
Hermed menes; er befolkningen splittet i en sag om ret eller uret, så defineres loven retten. Irakersagen har spilttet befolkningen i spørgsmålet om ret og uret. Den situation tog vore forfædre højde for for næsten 1000 år siden. Nok fordi det ikke er første gang at folket er splittet, og dette forord bør vi alle have respekt for.
I lignelsen om Buddha og det brændende hus, skrev Bertolt Brecht:
"For nylig så jeg et hus. Det brændte. På taget slikkede flammerne. Jeg gik ind og bemærkede, at der stadig var mennesker derinde. Jeg gik ind ad døren og råbte til dem, at det brændte på loftet, opfordrede dem altså til hurtigt at gå ud. Men folk så ikke ud til at have travlt. En spurgte mig, mens varmen allerede sved hans bryn, hvordan der var udenfor, om det da ikke regnede, om vinden ikke blæste, om der ikke var et andet hus. Og nogle andre ting. Uden at svare gik jeg ud igen. De må brænde, tænkte jeg, før de holder op med at spørge. Virkelig, venner, den der ikke føler, at jorden er så varm, at han heller bytter den med en anden, men foretrækker at blive, ham har jeg ikke noget at sige.«"
Det var jo advarslen mod den politiske udvikling i Tyskland i 30erne. Og den kan sagtens gentages, Lasse Wörner. Heldigivs begynder modstanderne af den kvasifascistiske politik, Danmark er på vej ud i, at samle sig, og der er mange nye stemmer, der nu endelig udtrykker deres væmmelse. Den onde magt ER ved at blive brudt, Danmark bliver frit igen, tilliden mellem mennesker kan genetableres.
...der fører sig frem som store kustoder i velfærdsstatens museum...
Den lader vi lige stå et øjeblik.
der er meget bredt flertal i folketinget.
Både regering og opposition.
Der er mange europæiske land som hjemsender irakere.
Feks det mest flygtninge liberale Sverige har hjemsendt hele 4000 irakere, planlægger 8000 endnu. Ca 1500 er tvangshjemsendt fra Sverige.
Osvosvosvosv.
Dk har hejmsendt 12!! Planlægger 240 !!!
Jeg må tage hatten af for enhedslistens "kampgruppe" Kirkeasyl, de har virkelig forstået at spille med og på pressen.
Rune Lykkeberg holder sig her klogeligt fra de fantasifulde påstande man hørte fra feks Kirkeasyl. Og Rune L begrunder asylkravet alene med den store forskel på generelle livsbetingelser der er i henholdsvis Irak og Danmark.
At Rune L vurderer at kun det argument som validt ,ud af de mange man har kunnet læse feks i Information, syns jeg viser alt.
Blæsten om kirkeirakerne bla orkestreret af Kirkeasyl havde desværre ikke så meget med de få irakere at gøre. Det er større politiske målsætninger og ambitioner kirkeirakernes sag desværre blev benyttet som løftestang til.
Jeg ville selv gerne have set ophold til de børn som er opvokset i Dk.
Men Kirkeasyl kørte den stært politiserede kampagnen "asyl til alle", og så bliver resultatet altså sandsynligvis asyl til ingen.
Inden vi alle styrter ud sletterne, er det værd at tænke på, at en stor del af de afviste asylangøgere allerede under Nyrup-regeringen fik deres sag afgjort: Det var en grundløs ansøgning.
Tænk om den socialdemokratiske og radikale regering havde udvist dem dengang.
Så havde vi sparet mange resourcer - både økonomiske, men også menneskelige.
Jeg synes vi burde spørge Marianne Jenved om hvorfor SR-regeringen ikke fik dem udvist allerede dengang.
Morten Dreyer:
."Så havde vi sparet mange resourcer - både økonomiske, men også menneskelige."
Ikke for noget men irakerne er altså også menesker...
Jamen det siger jeg da også.
Tænk om sagsbehandlerne havde trukket de afviste ansøgere tilside efter det første afslag - og derpå fortalt dem klart og uden slinger i valsen, at deres eventuelle anker intet ville hjælpe - ud vil de komme.
Så kunne de allerede, da Marianne Jenved stadig var Økonomiminister, være rejst ud og begyndt deres liv.
Istedet har de fået indpodet falske håb fra advokater, som scorer kassen på at massefabrikere anke på anke.
"en stor del af de afviste asylangøgere allerede under Nyrup-regeringen fik deres sag afgjort: Det var en grundløs ansøgning."
Myndighedernes mellemliggende handlingslammelse gør, en udvisning - nu - til en umenneskelig og uværdig handling... det bør da være klart for enhver.
@ Bill Atkins
Hvis behandlingstiden havde været ½ år så havde vi slet ikke haft dette skrigeri fra Kirkeasyl og andre selvforherligende såkaldte humanister.
Max Halder
Deri har du formentlig ret - altså med hensyn til sagsbehandlingstiden, men sådan var det altså ikke, og vi er jo nødt til at se på sikkerhedssituationen i dag - så hvad kan man lære af det - ja det kan du jo spørge integrationsministeren om.
Alfred Larsen
Som kommentar til dit sludder om Jyske lov vil jeg give dig ret i, at Valdemar var meget fremsynet - han havde endda - måske fordi han kendte sit folk - indsat følgende tekst, som du tilsyneladene har overset:
"Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet. Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.
Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige - dem overgaar der tiest Vold - "
Se den sidste passus burde danskerne måske øve sig lidt mere på, den første som du anfører, ser de ud til at kunne på fingrene - men det er bare ikke hele sandheden om Jyske Lov.
Ak ja, i 1241 var danerne et oplyst folkefærd.
Åh Danmark, hvad har vi dog gang i?
"Flygtningenævnet har i løbet af 2007 givet afslag til langt hovedparten af de irakere, hvis sager Dansk Flygtningehjælp efter nye FN-advarsler havde søgt om genoptagelse i. Eksperter vurderer, at Flygtningenævnets praksis er i strid med FN’s Flygtningeorganisation UNHCR’s anbefalinger, Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den danske udlændingelov".
Det er en skammens tid for Danmark, vi har endnu en gang overtrådt FN's menneskerettigheder!
Det handler ikke om forbrydere! Det er traumatiserede folk der har siddet indespærret i lejrer i mere end 9 år. Mange er blevet flyttet mere end 20 gange i denne periode. Det er folk der har pådraget sig psykiske lidelser af den behandling Danmark har givet dem. Samtidig med at vi har støttet oliekrigen i Irak.
Vi har et ansvar - lev nu endelig op til det Danmark!
Peter Jensen:
Det er rigtigt, at svenskerne har hjemsendt nogle tusind, men de har tilsvarende også lukket væsentligt flere irakiske asylansøgere ind i Sverige, således at procentdelen af afviste asylansøgere ikke er større i Sverige end i Danmark. Desuden har Sverige heller ikke, i modsætning til Danmark, noget medansvar for at der i det hele taget er en sådan flygtningestrøm.
Morten Dreyer:
Sammenligningen med Nyrup-æraen er dybt irrelevant, da rutscheturen henimod den skandaløse asyl- og udlændingepolitik vi har i dag, for alvor tog fart under hans regime.
Endelig vil jeg understrege, at Kirkeasyl ikke er en opfindelse fra Enhedslisten, den er tværpolitisk, selvom jeg da ikke skal benægte, at vi har al mulig sympati for Kirkeasyl og nogle af os er aktive i forskellig grad, ligesom vi er græsrods-aktive i forskellige organisationer, indenfor miljø, fagligt arbejde, studie-, gymnasie- og elev-organisationer, uden at vi "sidder" på nogen af dem.
Blandt Kirkeasyls nære støtter er upolitiske grupper som Bedsteforældre for Asyl, SOS Racisme og andre organisationer, der på ingen måde er styret af Enhedslisten, ej heller nogensinde har været det. Så du er ude i et ærinde, der handler om, ud fra din egen holdning til Enhedslisten, uvederhæftigt at miskreditere Kirkeasyl og deres dagsorden.
Jeg ved ikke, hvad det er for "fantasifulde påstande" du mener, at bl.a. Kirkeasyl er kommet med, men imødeser da gerne eksempler.
Det du kalder "Blæsten om kirkeirakerne" har BÅDE med de få irakere at gøre OG med landets asylpolitik generelt.
Jeg tror ikke et øjeblik på, at vi undgår at irakerne bliver udvist, hvis ellers det lykkes for den danske regering at vride armen tilstrækkeligt om på de irakiske myndigheder. Men det gør det blot endnu vigtigere at holde fokus på, at den danske asylpolitik, med den danske befolknings velsignelse, er helt ude på overdrevet, at det for danskerne tilsyneladende er vigtigere at holde flygtninge ude end at hjælpe dem.
@Jacob Olesen
det er korrekt at Sverige har modtaget mange flygtninge, det ansåes at 1% af 9mill Svenskere har irakisk baggrung.
Men nu var min argumentation mere sigtet på om hejmsendelse med og uden tvang er en valid option eller vejen til opløsning af demokratiet ,diktatur , nazisme som flere kommentarer påstår og Lykkeberg betoner.
Hvis hejmsendelser er vejen til diktatur og nazisme så er feks også Sverige på vej til at blive en totalitær stat!
Min påstand er så at det er noget hysterisk vrøvl og det lyder da til du er enig i dette.
Man ser her i B.T. beviset på, at politiet optrådte helt korrekt i Brorsons kirke den nat, kirke blev tømt for ulovlige besættere.
http://www.bt.dk/danmark/sandheden-om-rydningen-af-brorsons-kirken
Efter offentliggørelsen af politiets vidio, som afslører de mange løgne fra præst, kirkeasyl, følelsesbetonede venstresnoede journalister, Klaus Rifbjerg, Carsten Jensen og andre fra kulturparnasset er det på tide at de stikker piben ind og erkender at de har været nogle afviste løgnagtige personers nyttige idioter.
Alfred Larsens holdningsløse sludder skal ikke afslutte denne debat. Runes artikel formulerer situationen på en god måde og påpeger, at nok går det ud over irakerne i første omgang - men det går mest ud over os selv på længere sigt.
'Det handler om politisk retfærdighed. Det handler om, at den fundamentale solidaritet for alle bliver ødelagt, når det uacceptable bliver til det eneste mulige.'
Og som det blev sagt af Bert Brecht og siden citeret vidt og bredt med en sentens, som er eminent demokratisk: Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt.
Rune vil ikke være moraliserende, men peger på destruktion af det danske fællesskab, når det ikke bliver muligt at handle, fordi de magtfulde bremser den handling mange finder nødvendig. Jeg vil gerne tilføje at denne bremse forekommer mig at være uetisk i højeste grad.