Klumme
Læsetid: 3 min.

Et overvurderet engelsk

Hverken socialismen eller liberalismen har et ideologisk eller forstandigt svar på den fordummelse, som den moderne ensretning afføder
Kultur
22. august 2009

Vi har netop fået nye elever på Rønshoved Højskole. De kommer fra Danmark, Tyskland, Polen, Ungarn og Japan. Det er der intet usædvanligt ved. Det usædvanlige er derimod, at flertallet af både danske og udenlandske elever fortrækker tysk frem for engelsk, når de skal kommunikere med hinanden på skolen. Vi har derfor overvejet at indføre tysk som første fremmedsprog på bekostning af engelsk. Det er lærerne, som primært kommer fra Sydslesvig (Forbundsrepublikken) og Nordslesvig (Danmark) og de to tyskere på elevholdet naturligvis glade for.

Anglomanien, som har præget Skandinavien, Holland og Asien i de seneste 15 år, er blevet et mantra for universiteterne og virksomhederne. Ja, anglomanien er ovenikøbet blevet ét med den danske ungdomskultur.

Overvurderet

I Europa som sådan er engelsk imidlertid ikke et verdenssprog, som man antager i Undervisningsministeriet og blandt almindelige danskere anno 2009. Mine børn på 16 og 19 år spillede i en årrække tennis på et relativt højt niveau sammen med børn fra Flensborg. Deres træner var rumæner og instruerede på engelsk. De tyske børn, som kom fra overklassen - tennis er en overklassesport i Tyskland - havde i modsætning til de danske børn på tennisholdet store vanskeligheder med det engelske sprog, uagtet de havde samme timetal i engelsk i skolen, som de danske børn. De magtede ganske enkelt ikke at kommunikere på engelsk. Og sådan er det overalt i Europa. Engelsk er ikke i zenit hverken i Frankrig, Italien, Tyskland eller på den iberiske halvø.

På de danske universiteter er udviklingen op gennem 80'erne og 90'erne både blevet mere provinsiel, global og operationel. Det gælder også på mange danske virksomheder. De har som sagt fejlagtigt antaget, at engelsk er et dominerende sprog i Europa.

Det provinsielle, globale, operationelle og kulturradikale er på en måde blevet identisk. Det er blevet lig med det, Adorno betegner som det almene og nivellerende. Det, som synes proaktivt og progressivt, forekommer grundlæggende identisk med en determineret kapitalisme.

Centraleuropa glemmes

Skandinaverne har således i et omfang, som vi ikke gør os klart, udgrænset tysk og fransk sprog og kultur i uddannelsessystemerne og erstattet det ensidigt med engelsk. Vi har gjort det i globaliseringens og opperationalitetens navn.

Konsekvensen af denne praksis er, at Centraleuropa er et fremmed område for danskerne kulturelt, økonomisk og virksomhedsmæssigt.

Hvis vi skal inddæmme den opperationalitet og nivelering, som det moderne skaber, så kan vi vel kun insistere på Bildung og mere kulturkonservatisme. Hverken socialismen eller liberalismen har nemlig, efter min vurdering, et ideologisk eller forstandigt svar på den fordummelse, som den moderne ensretning afføder. Derfor oplever mange kulturradikale intellektuelle det paradoks, at det netop er Jesper Langballe og Søren Krarup, der forsvarer humaniora og dannelsen - forstået som Bildung i Folketinget.

En fremtrædende forsker på humaniora på Københavns Universitet, som var gæst til min fætter Henrik Winters (dengang journalist på Weekendavisen) 50 års fødselsdag, formulerede det krystalklart: Langballe og Krarup er de eneste i Folketinget, der har forstået, hvad der er på spil, hvad angår begrebet Bildung i uddannelsespolitikken. Vi bakker dem fuldstændig op på humaniora på Københavns Universitetet, men vi tør ikke sige det højt.

Og sandt er det, at Krarup og Langballe mesterligt har forsvaret den rest af dannelse, som er tilbage på universitetet. De har, uagtet man kan lide DF's politik eller ej, kæmpet ihærdigt mod fordummelsen i det danske uddannelsessystem. Det skal de have tak for.

Uden stemme

Både mit eget parti Venstre og Socialdemokratiet har således reelt ikke forstået, hvad sagen handler om. De vil erstatte dannelsen med opperationalitet. De er i den forstand i ledetråd med tidens ensretning.

Hvorom alting er: Jeg frygter, at med Krarups og Langballes afgang fra Folketinget ved næste valg vil vi miste de sidste advokater for dannelsen i Folketinget. Vi må derfor spørge os selvH Findes der afløsere, som kan erstatte Langballe og Krarup i Folketinget?

Jeg kan kun komme i tanke om folk som Klaus Thomas Nielsen (Stauning), Katrine Winkel-Holm, Kasper Støvring, Henrik Wiig Poulsen (domprovst Odense), Peter Hedegaard (valgmenighedspræst, Holstebro) og Jørgen Carlsen (Testrup Højskole).

Hvorvidt de nævnte navne er medlemmer af DF, SF eller de radikale er for mig ligegyldigt. Vi mangler nemlig i uhyggelig grad stemmer, der kan tale opperationaliteten og den moderne fordummelse imod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor mange kinesere taler Tysk?

Krarup og Langballe ... dannelsesadvokater ...?

Forfatteren opfordres til at daffe ud på nærmeste losseplads og åbne en pølsebod ...

Heinrich R. Jørgensen

Forfatteren er erklæret zionist, og medlem af Trykkefrihedsselskabet (bestyrelsesmedlem). Han burde uddrive sig selv fra Venstre, og daffe over til DF, hvor han ideologisk hører hjemme.

Måske Bertel Haarder vil gøre Thue Kjærhus fællesskab på rejsen? De har begge en fortid tilknyttet Rønshoved Højskole, og hvad der nok er vigtige, lader de begge til at være meget optagne af Tidehvervsbevægelse. En bevægelse, hvis ledelse netop er folketingsmedlemmer for DF...

Ja, et yderst usundt miljø på Rønshoved Højskole. Manden bidrager kun med gammel sur vin på nye flasker, så hvad har han at bestille her på avisen ...

Martin Kristensen

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over Thue Kjærhus' erfaringer - men som rejsende medarbejder med omkring 80 - 100 dage i udlandet årligt vil jeg gerne understrege:

Engelsk - og kun engelsk - fungerer som lingua franca når man kommunikerer internationalt!

Eneste undtagelse er spansk i Sydamerika - et sprog som man iøvrigt med fordel kan opprioritere herhjemme.

-ehm-

Nej, og måske.

Nej, engelsk fungerer netop ikke som lingua franca hvis man rejser internationalt. Jo, måske på diverse hoteller mm. Men man skal altså også gerne kunne mere end det. Hele Sydøstasien taler fransk, store dele af Afrika taler fransk, spansk tales der i Sydamerika.

Tysk er et centralt sprog i Centraleuropa; det synes man at glemme...

Mht. Krarup og Langballes forsvar for Bildung er det fuldstændig korrekt, at de har kæmpet en brav, men ofte forgæves kmap for at få slået fast at det tage en uddannelse på et universitet ikke kun er et spørgsmål om operationalitet og 'fra forskning til faktura'.

Engelsk synes i en dansk sammenhæng at betyde: USA engelsk; konkurrence internationalt betyder i Danmark 'på markedet i USA'. Globaliseringen er herhjemme blevet til 'amerikanisering'.

Jan Weis:

."Manden bidrager kun med gammel sur vin på nye flasker, så hvad har han at bestille her på avisen".

Han er Dagbladet Informations erstatning for Erik Meier Carlsen...