Læsetid: 4 min.

Parallelle verdener

I Lillemor Pias parallelverden hænger det sikkert godt nok sammen: Muslimer må man håne, spotte og latterliggøre; selvfølgelig ikke folkevalgte danske politikere
22. august 2009

Hvem er det egentlig, der lever i en parallelverden? Er det lærerne og eleverne på de tyve muslimske friskoler, der findes i Danmark, eller er det måske snarere det politiske flertal af 'anstændige' borgerlige og de populistiske amokløbere fra Dansk Folkeparti? Den konservative leder, Lene Espersen, er ikke i tvivl: Det er muslimerne, muslimerne og muslimerne. De ser arabisk fjernsyn (der vel for resten umuligt kan være ringere end det danske?), nogle af dem taler kun dårligt dansk, men først og fremmest, så elsker de ikke Danmark og danskheden. Også i Hirtshals, hvor Lene Espersen kommer fra, er det ellers almindelig menneskeerfaring, at den kærlighed man bliver pålagt, eller måske ligefrem trues til, aldrig bliver særlig oprigtig. Mange danskere af 'muslimsk' oprindelse elsker nu nok vores kønne, lille land, men ok, de gør det ikke alle sammen. De har vel heller ikke nødvendigvis meget gode grunde til at gøre det? De har vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af deres hudfarve, 'hvide' danskere føler sig fuldt ud berettiget til at blande sig i deres påklædning - og direkte forbyde visse dele af den, ikke mindst deres traditionelle hovedbeklædning. Hvis man er helt syg efter, at andre mennesker skal elske én, er det vel taktisk klogt at gøre sig en smule lækker for dem. Er det det, vi har gjort i de forløbne årtier over for flygtninge og indvandrere? Det kan man knap nok påstå.

Adskilte verdener

Det, der karakteriserer fænomenet parallelverdener er, at det, der er sund fornuft og klar logik i den ene, ikke er det i den anden. I et vist, endda ikke helt lille, omfang findes logik slet ikke i den parallelverden, som det politiske flertal lever i. Vi har en socialminister, der i ramme alvor påstår, at fattigdom ikke har noget med penge at gøre. Fattigdom er social isolation, mener hun, sådan nærmest noget kulturelt bestemt, ikke en følge af, at man har for få penge. Jow, tænker man, så siger vi det - men kun for at slippe for at høre mere på hendes vrøvl. Det mest grinagtige udslag af den solide forankring i en tæt, mørk og dyster parallelverden er naturligvis stadig Anders Fogh Rasmussens forsøg på at omskrive Besættelsestidens historie ved at fremstille det, som om samarbejdet med tyskerne alene skyldtes den daværende flertalsregering bestående af socialdemokrater og radikale, og ikke mindst fremstille sig selv som Den Store Modstandshelt, med stålhjelm og hjemmelavet tromlerevolver - og med tilbagevirkende kraft. Senest har Pia Kjærsgaard forsøgt at slå hans rekord i sludder og vrøvl, men det lykkedes nu ikke rigtig. Hendes trussel om at fratage kunstnere på livsvarig ydelse deres max. 150.000 kr. om året (beløbet er tænkt som en hædersgave, skænket af staten som tak for bidraget til den danske kultur), hvis de understår sig i at udsætte Hendes Folkelige Majestæt selv for hån, spot og latterliggørelse, er trods alt for forvrøvlet til rigtig at gøre indtryk.

Logik

Men i Lillemor Pias parallelverdenslogik hænger det sikkert godt nok sammen: Det er kun muslimer, man må håne, spotte og latterliggøre, selvfølgelig ikke folkevalgte danske politikere. Igen, i lige den verden, er det vel noget, der siger sig selv? Man har det på samme måde, når vores friske, unge justitsminister strammer dengsemulen og retter på modebrillen for at kundgøre, at forbryderne ikke skal føle sig sikre. De får ikke et roligt øjeblik, hvis det står til ham. Hans tegneserieretorik får socialarbejdere - og såmænd også politifolk - til at ryste på hovedet. Hvis det var så let, at man bare skal skærpe straffene, ville man vel have gjort det for længst. Man må anerkende, at Røver og Soldater-Brians forsøg på at slå Foghs rekord i skinger uvirkelighed utvivlsomt er velment. Men det savner desværre formatet til virkelig at imponere. Det er mest i lårklaskerafdelingen, underholdende nok, men også lidt småpinligt. Så er der trods alt mere power i Birthe Rønn Hornbech. Hun omtalte konsekvent demonstranterne foran Brorsons kirke, ved rydningen for nylig, som 'autonome'. Samtlige pressefolk, der dækkede begivenheden, fortalte ellers enslydende, at temmelig mange af demonstranterne aldrig tidligere havde deltaget i en demonstration. Birthe Rønn Hornbech skal man ikke beskylde for at være ubegavet, det ville være særdeles uklogt. Hun ved nøjagtig, hvad hun gør, og hvad hun siger. Hun forsvarer sin parallelverden med næb og klør.

Vælg en verden

Der findes et computerspil, der hedder Second life. Jeg dur ikke til computerspil, det er vistnok min personlige harddisk, der er for uudviklet, noget i stil med dos, tror jeg, men efter sigende er det en parallelverden, hvor man selv kan vælge sin identitet og karakter. Umiddelbart synes jeg, det lyder fristende. Tænk at kunne slippe for, bare engang imellem, at være politisk korrekt abe på venstrefløjen, en såkaldt kulturarbejder i kiksede bukser og udtjente Ecco-sko, der abonnerer på Årstidernes dogmekasse. Jeg har f.eks. aldrig prøvet at være Asger Aamund. Så kunne jeg køre rundt i en stor, fræk dyt og føle mig som en rigtig mand! Måske skulle jeg også prøve at stemme på Venstre? Når verden nu engang er opdelt i parallelle verdener, er det vel meningen, at man skal prøve dem alle sammen for at være et helt menneske? Men jeg siger på forhånd: jeg gider altså ikke være Klaus Rifbjerg. Han er endnu mere kedelig end jeg er.

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er måske nogle helt andre parallelle verdner som kolliderer. Den gamle modsætning mellem land og by, Øst- og Vestdanmark.
Måske Djævleøen bare skulle melde sig ud af rigsfælleskabet og sende de jyske politikkere hjem.