Læsetid: 3 min.

Riis: Den danske bogverden er i krimikoma

Gyldendals litterære direktør benyttede forlagets efterårsreception til at slå et slag for al den litteratur, som ikke finder vej til de krimidominerede bestsellerlister
Hanne Vibeke Holst og Susanne Brøgger socialiserer ved det årlige efterårstræf for bogfolk.

Hanne Vibeke Holst og Susanne Brøgger socialiserer ved det årlige efterårstræf for bogfolk.

Peter Clausen

28. august 2009

Klaus Rifbjerg i matchende polo og sixpence svinger armen om sin gode ven Torben Brostrøm, mens Suzanne Brøgger majestætisk skridter forsamlingen af i stramme læderbukser. Peter Lund Madsen, bedre kendt som 'Hjernemadsen', fører i et hjørne høflig samtale med digteren Naja Marie Aidt, mens Morten Sabroe, iført RayBan-solbriller i skyggen, gestikulerer om kap med Carsten Jensen. Midt i gården holder Ib Michael vanen tro hof for de fremmødte journalister.

Jo, alting er, som det plejer. Ikke engang et heldårligt halvårsregnskab har fået held med at ødelægge den gode stemning ved Gyldendals efterårsreception i Klareboderne. Trods et drastisk fald i forlagets nettoomsætning på 23 mio. kr. er der nemlig stadig blevet råd til både speltruller og skaller, kanapéer og kager samt rød, hvid og rosé til at skylle det hele ned med.

Listetyranni

Er man noget inden for bøgernes verden, er denne årlige begivenhed et fast punkt på årets to-do-liste. Og netop emnet 'lister' var også udgangspunktet for Johannes Riis' tale, da han lidt over klokken 16 besteg trappestenen i gårdhaven for at adressere det omsiggribende liste-tyranni, han mener, præger store dele af kulturlivet. Selv om lister ofte er både uundværlige og nyttige, så fortæller de kun en lille del af virkeligheden, nemlig den del, der kan måles og vejes, »og det er gudskelov ikke altid en særlig stor del af virkeligheden og i mange tilfælde heller ikke den væsentligste del af den«, lød det docerende fra Johannes Riis.

Alligevel kan nogle af listerne være ganske interessante at følge med i, nuancerede han. Som nu for eksempel de lister, der opregner, hvilke historier danskerne læser, når de læser avis på nettet.

»Det er sandt at sige ikke de seneste meldinger fra Helmand-provinsen eller Darfur, lige så lidt som det er udviklingen i udlånsrenten eller arbejdsløsheden, der gør sig stærkest gældende her,« ironiserede Riis, mens han lod et drilsk smil komme til syne under overskægget:

»Nej, skal man tro listerne over de mest læste artikler i selv de allermest seriøse og respektable aviser, ja, så koncentrerer danskernes nyhedshunger sig i overvejende grad om historier om kamphundes af og til noget ufølsomme fremfærd over for både børn og voksne, om mærkværdige rekorder og interessante dødsfald, om hvordan det lige nu står til i forholdet mellem Anni og Erik, om bordeller og overdimensionerede bryster og andre legemsdele, i det hele taget historier om sex og vold og kalve med to hoveder.«

Krimier og atter krimier

Mens gården rungede af latter, og hvidvinen skvulpede i glassene, fandt forlæggeren en mere alvorlig mine frem. For den krydrede kommentar var ikke kun ment i sjov. Ligesom avisernes daglige prioriteringer indordner sig under hitlistens logik, så bærer også forlagenes udgivelsespraksis mere og mere præg af den smag, bestsellerlisterne dikterer. Og for tiden gælder det krimier.

»Kaster vi et blik på de skønlitterære bestsellerlister anno 2009, ja, så er de i helt overvældende grad præget af kriminalromaner, på den skønlitterære liste kan både otte og ni af de ti titler sagtens være kriminalromaner,« sagde Johannes Riis og lod forstå, at det var i overkanten for hans egen smag.

»Men selv om det kan se ud, som om den danske bogverden i disse år ligger i krimikoma, og selv om det kan forekomme nærmest komisk, at både forlag og presse i både tide og utide finder det for godt at udnævne endnu en nordisk krimidronning, og selv om både handling og personkarakteristik og sprogbehandling i krimifloraen måske indimellem lader ikke så lidt tilbage at ønske, ja, så er der jo i sig selv ikke noget ondt i, at folk læser krimier,« medgav Johannes Riis.

Blot skal man ikke tro, at bestsellerlisterne fortæller hele sandheden om det danske bogmarked, pointerede han og benyttede derpå lejligheden til at slå et slag for al den litteratur, som ikke finder vej til det krimidominerede slaraffenland.

»Den danske litteratur har det godt, der er liv i den danske litterære tradition, og den nyder nu også godt af de nye danskere, der er kommet til og begynder at give deres litterære besyv med,« sagde Johannes Riis, der til slut også havde overskud til at rose den underskov af entusiastiske småforlag, der de senere år har leveret modige udgivelser, når de etablerede forlag ikke turdet.

»Det er der kun grund til at glæde sig over, for det er en forudsætning for et frodigt og mangfoldigt bogmarked, at der er plads til begejstring for andet end listerne og deres salgstal. For listernes sandhed, markedets sandhed er aldrig hele sandheden, heller ikke når det gælder litteraturen - og gud ske tak og lov for det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu