Nyhed
Læsetid: 2 min.

Sædcellernes hemmelige liv

En ny forklaring er fundet på mandlig ufrugtbarhed: 'Nøglen' i visse sædceller passer ikke til partnerens 'lås'
Kampen om at nå frem til ægget.

Kampen om at nå frem til ægget.

Kultur
4. august 2009

Tusindvis af infertile par har nu udsigt til at blive skånet for smerte, ængstelse og udgifter ved frugtesløse reagensglasbehandlinger. For dette kan de takke opdagelsen af en særlig låse-og-nøgle-mekanisme mellem spermatozoer og ægceller.

Forskerne mener nu at kunne forklare, hvorfor så mange par, som tilsyneladende ikke har reproduktive skavanker, alligevel ikke er i stand til at undfange et barn. Kun hvert fjerde IVF-behandling resulterer i en fødsel.

Ud over de mange penge, som hver behandlingscyklus koster, udsættes parrene for store stressmængder, der kan føre til alvorlige depressioner, ja sågar skilsmisse.

Omkring 15 procent af alle par har svært ved at få børn, omkring halvdelen af dem fordi manden har et problem. Men i kun en tredjedel af tilfældene er forklaringen åbenlys - det kan være for lavt sædtal, misdannede sædceller eller ringe mobilitet (sædcellernes svømmeevne, red.). Dette efterlader to procent af den mandlige befolkning, (der dog ikke alle forsøger at få børn), som er ufrugtbare uden påviselig grund.

Nu er forklaringen fundetifølge David Iles, talsmand for et forskerhold ved universiteterne i Bradford og Leeds, som har påvist førnævnte mekanisme.

Adskilte identiteter

Rullet ud i fuld længde vil et DNA-molekyle være omkring 1,8 meter lang. Men i cellekernen er det svøbt rundt om andre molekyler ved navn histoner, som kobler sig op til at danne et tredimensionelt stillads, der er 40.000 gange kortere end det udfoldede DNA. Histonerne kan tænde for gener, således at disses kodede instrukser kopieres og sendes til andre dele cellen.

Men spermatozoer har ikke indviklede celler. De har en tæt pakket kerne og en hale til svømme mod ægget med. Så når de dannes, skrælles histonerne af og erstattes med et andet molekyle, protamin, som former DNA'et til et stadig tættere bundt, hvor generne ikke kan læses.

De britiske forskere har imidlertid fundet, at et et protein kaldet CTFC beskytter visse histoner i spermen imod at blive udskiftet, hvorved omkring fire procent af genomet lades tilbage, så dets instrukser kan kopieres. Da mønstret i de eksponerede områder ikke er tilfældigt, mener forskerne, at den simpleste forklaring er, at det fungerer som en nøgle og indvirker på det foster, som er under udvikling, endnu før faderens genetiske bidrag er pakket ud.

Lås-og-nøgle-mekanismen kan også hjælpe til at forklare, hvordan nært beslægtede arter kan opretholde deres adskilte identiteter, selv når deres individuelle medlemmer har sex med hinanden.

Forskerne formoder, at noget det samme kan have gjort sig gældende for præhistorisk parring mellem mennesker og deres nært beslægtede fætre, neandertalerne. Nøgler og låse var ganske enkelt inkompatible, og dette skulle være forklaringen på, at der i det menneskelige genom ikke findes spor af neandertal-DNA, skønt de to menneskearter levede side om side i årtusinder.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her