Læsetid: 7 min.

Selvpromovering forklædes som politik og litteratur

I dag promoverer politikere sig selv ved hjælp af medier som Facebook og Twitter. En problematisk udvikling, mener Rasmus Graff, der netop er færdiguddannet fra Forfatterskolen. På sin blog ser han nærmere på statsministerens forsøg på at kommunikere mere privat til borgerne
De øvrige afgangselever på Forfatterskolen, der er blevet portrætteret i Information, er fra oven: Amalie Smith (6. august), Daniel Bondebjerg (30. juli), Theis Ørntoft (23. juli) og Sigurd Buch Kristensen (16. juli).

De øvrige afgangselever på Forfatterskolen, der er blevet portrætteret i Information, er fra oven: Amalie Smith (6. august), Daniel Bondebjerg (30. juli), Theis Ørntoft (23. juli) og Sigurd Buch Kristensen (16. juli).

18. august 2009

»Det drejer sig ikke om at tage parti for det offentlige eller det private, det drejer sig om at tage parti for borgerne, for den ældre, for patienten.«

Teksten stammer fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) Twitter- profil, men kan for tiden også findes på Rasmus Graffs blog. Han er nyuddannet fra Forfatterskolen og har som et af sine seneste projekter kastet sig over at undersøge den nye statsministers Twitter- opdateringer på sin blog.

»Det er jo ren retorik - intet andet end slagord, uden den mindste troværdighed i sig. Det statsministeren skriver bruges i en anden hensigt, end hvad sproget giver udtryk for. Udsagnet i sig selv indikerer, at alle skal have det godt, at det handler om borgeren. Men hans egentlige formål er vel at promovere sig selv og sit parti,« siger Rasmus Graff og understreger, at det er problematisk, når politikere i dag i højere grad forsøger at lade borgerne tro, de kan komme tæt på dem ved hjælp af internetmedier som Twitter og Facebook.

»Det er problematisk, når litteratur foregiver at være autentisk, selv om det egentlig bare er selvpromovering. Den reelle hensigt med opdateringerne er at få folk til at føle, at de kommer tæt på personen Lars Løkke Rasmussen, men det er jo fuldstændig illusorisk, at en politiker skal være venner med borgerne. Opdateringerne bliver brugt som et stort postulat eller forførelsestrick,« siger Rasmus Graff.

Ved at fremstille statsministerens opdateringer på sin hjemmeside, mener Rasmus Graff, at indholdet af citaterne vil fremstå anderledes end Lars Løkke Rasmussens umiddelbare hensigt.

»Når jeg bringer opdateringerne ind på min blog, som arbejder med nogle helt andre ting, så antager det måske en anden betydning, fordi den her blog kunne postulere, at det var litteratur. På den måde går statsministerens egne ord ind og kritiserer ham selv, alene fordi det er trykt på den her blog,« siger han.

En lovende digter

Lars Løkke-citaterne på bloggen er kun ét af de mange projekter, Rasmus Graff på det seneste har haft gang i. Gennem de to år han har læst på Forfatterskolen, har han været med til at starte et mikroforlag, er blevet redaktionsmedlem i netboghandlen Audiatur og kommet i redaktionen hos forlaget Arena.

Weekendavisens anmelder Lars Bukdahl beskrev ham i en nylig anmeldelse, som »en ung og lovende og aktivistisk digter«. Faktisk var Bukdahl så begejstret for det unge talents skriblerier, at han i juni nominerede Rasmus Graff til 'Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2009' for digtet patchwork og roste hans poesihæfter for »på talentfuld og eksemplarisk vis« at demonstrere »yderlighederne og dermed spændvidden i det, der måske er den nye generation (...): fikst, men inderligt vs. følsomt, men yderligt«.

Det store talent til trods strækker Graffs passion for litteraturen sig ikke mange år tilbage. Hverken i folkeskolen eller gymnasiet gjorde han meget ud af lektierne, og bøger fangede sjældent hans interesse, fortæller han:

»Jeg har ikke altid villet skrive og har egentlig aldrig været boglig. Jeg kommer fra en arbejderfamilie, og det har nok betydet, at jeg har måttet finde min egen indgang til det. Der er ikke nogen, der har fortalt mig om det, og ikke nogen, der har lagt det ned over mig.«

Han sidder på sit værelse på Vesterbro, hvor række efter række af tætpakkede bogreoler vidner om, at interessen for litteraturen bestemt har indhentet ham med årene. Vendepunktet, husker han, var en koncert for ca. fem år siden.

»Jeg ved ikke rigtig, hvad det var, der skete, men jeg var inde og høre Peter Laugesen, som havde en kæmpe stak digtsamlinger med, som han læste op af og improviserede ud fra. Det var ret fedt, og han gjorde det på en måde, så det ikke virkede forfængeligt. Dagen efter gik jeg ned på biblioteket og lånte nogle bøger af ham,« siger han og fortæller, at siden da har poesien optaget det meste af hans tid.

Efter at have prøvet kræfter med pædagogseminariet og danskstudiet i Aalborg besluttede Rasmus Graff sig derfor for at søge ind på Forfatterskolen.

Eliteskolen

Det var dog ikke uden bekymring, at han sendte ansøgningen af sted til Forfatterskolen.

»Jeg har haft mange forbehold over for skolen. Dengang syntes jeg ikke, at det var specielt fedt, at man sådan skulle vælge en elite ud, der skulle gå hos en elite på en elitær skole,« siger han, men fortæller, at han alligevel søgte ind, fordi han savnede et fællesskab om interessen for at skrive:

»Med tiden indså jeg, at det blev enormt ensomt for mig at blive i Aalborg, hvor jeg ikke kendte andre, der skrev, eller som i hvert fald ville de samme ting, som jeg ville.«

Valget om at søge ind på Forfatterskolen har han aldrig fortrudt.

»Det har givet mig muligheden for at leve et helt andet liv, end det jeg gjorde før. Det at kunne give sig fuldstændig hen til det, jeg interesserer mig for, uden at skulle føle nogen form for skam. Det kan virke lidt mærkeligt at rende rundt og læse bøger og skrive hele tiden, uden at det sker i et forum. Det bliver hurtigt lidt ensomt. Så det var en stor lettelse at komme til at omgås flere mennesker, der havde den samme interesse som mig selv,« siger han.

Fællesskaberne

For Rasmus Graff betød det at flytte til København ikke kun, at han på Forfatter- skolen fandt interessefæller. Også uden for skolen blev han en del af flere fællesskaber, som gav ham mulighed for at arbejde med litteraturen på nye måder.

»Jeg har jo lavet meget andet, efter jeg flyttede til København, end bare at gå på Forfatterskolen. Jeg har været med til at starte forlaget 28/6, sidder i redaktionen på forlaget Arena, skriver kritik for et tidsskrift, er med til at arrangere en poesifestival, oversætter tekster og mange andre ting,« siger han.

Mikroforlaget 28/6 opstod under et ophold sidste sommer på Hald Hovedgaard, et refugium for folk, der arbejder med bogudgivelser, hvor Rasmus Graff sammen med nogle af sine venner fik en idé om at starte noget kollektivt inden for litteraturen.

»Vi var nogle stykker, der begyndte at finde sammen med det mål at undersøge andre måder at skrive og udgive litteratur på. Det kom til at foregå på den måde, at vi hver især skrev tekster, som vi løbende alle læste igennem og indarbejde ting i fra de andres tekster. På en måde blev teksterne kædet sammen,« siger han.

Forlaget nåede kun at eksistere i et år, hvor det producerede 14 udgivelser, blandt andet Rasmus Graffs poesihæfte patchwork.

Men tanken om fællesskab i litteraturen står stadig som et centralt element hos Rasmus Graff.

»Det er interessant og udfordrende at skulle forholde sig til andre mennesker end sig selv og ens egne idiosynkrasier. Man bliver udfordret på en anden måde. Det handler om tonalitet og klang i tekster, men også om hvilken stemme, der er i hver sætning, og hvad der sker, når min sætning bliver sat sammen med en sætning, en anden har skrevet,« siger han.

Kompositioner

Ud over ideen om fællesskaber i litteraturen er et andet centralt element i Rasmus Graffs tekster at eksperimentere med form og komposition.

»Litteratur kan både forholde sig til politiske og magtmæssige forhold, sorgarbejde og glæde. Alle temperamenter findes jo i sproget, fordi det er det, vi omgås hinanden med. Og det synes jeg er interessant at sætte sammen på andre måder,« siger Rasmus Graff.

Et eksempel på dette er hans poesihæfte patchwork, der er bygget anderledes op, end man normalt forestiller sig formen for et digt. I stedet for kun at kunne læse sætningerne oppefra og ned, som i en normal bogudgivelse, kan sætningerne i patchwork også læses på tværs af bogen. Hver sætning fortsætter altså på samme placering på den efterfølgende side.

»Beslutningen om et digts komposition tager jeg næsten altid før, jeg skriver digtet. Med patchwork ville jeg undersøge, hvad der sker, når du ændrer læseretningen, så du hele tiden er nødt til at sidde og bladre. Jeg synes, det giver en fornemmelse af, at du har bogen i hånden. Men patchwork kan du også læse oppefra og nedad, og når det læses sådan, synes jeg, det giver en oplevelse af en opsprættet sprogart. Det bliver interessant at lege performativt med digtet, som ved en oplæsning, fordi det giver følelsen af at kunne ødelægge sproget eller sin egen stemme,« siger han.

I værket Som levende begravet her har Rasmus Graff taget den finsk-svenske digter Edith Södergrans fem digtsamlinger og samlet alle de ord hun bruger, som starter med bogstavet 'o', i samme rækkefølge, som de kommer i hendes digte.

»Med Edith Södergrans digte lavede jeg nogle interventioner. Hun bruger meget negationer, som er, når vi på dansk har et u foran et ord, på svensk er det så et o. Hendes digte besynger meget smerten, kærligheden og livet. Hun døde ikke særlig gammel af tuberkulose, og når man går og hoster og kaster blod op, så forestiller jeg mig vokalerne lidt kvælende. Så jeg prøvede at hobe dem op og se, hvad der skete. Da den svenske forfatter Pär Thörn opførte digtet, synes jeg, det gav indtrykket af noget klaustrofobisk af en art, fordi du hele tiden hører den samme vokal, ligesom hvis man hele tiden er i det samme rum - der kommer ingen forstyrrelser.«

Hvad fremtiden skal byde på efter Forfatterskolen, har Rasmus Graff endnu ikke helt lagt fast. Han ved dog, at end at han gerne vil fortsætte med nogle af de projekter, han har gang i nu.

»Jeg fortsætter, som jeg altid har gjort. Der skal bare lige en ny ting ind i mit liv, som hedder, at jeg skal arbejde, nu hvor jeg ikke har mere SU tilbage,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu