Læsetid: 1 min.

Støttekoncert for de afviste irakere

17. august 2009

En lang række danske musikere spiller støttekoncert for de afviste irakiske asylansøgere i dag fra klokken 17-22 på Rådhuspladsen i København.

Navne som Lars H.U.G, Trentemøller, Mikael Simpson & Sølvstorm, Szhirley, Nikolaj Nørlund, Outlandish, Niels Hausgaard og Sebastian stiller op under overskriften »Humanitært ophold nu«. Koncerten er en reaktion på sidste uges rydning af Brorsons Kirke.

»Nogle af de her irakere har siddet i asylcentre i op til 10 år. I desperation søgte de ind i en kirke, og nu sidder de og venter på at blive tvangsudvist. Hele det her forløb er fuldstændigt vanvittigt. Alle må nu bidrage med, hvad de kan for at hjælpe de her mennesker – jeg sender irakerne en hilsen igennem min musik« siger Mikael Simpson.

Konferencier til arrangementet er skuespilleren Karl Bille og stand-up komikeren Jonathan Spang.

Det er Kirkeasyl, der arrangerer koncerten, og de oplyser, at de forventer, at op mod 7.000 mennesker vil dukke op.

»Med koncerten vil vi vise et andet Danmark præget af medmenneskelighed, tolerance og anstændighed. En gruppe mennesker står lige nu over for en uvis fremtid i Irak. De er blevet nægtet beskyttelse i Danmark og risikerer at blive udvist til en livsfarlig tilværelse. Det er dybt skandaløst. Vi mener, at det eneste fornuftige er at give irakerne humanitært ophold«, siger Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu