Læsetid: 4 min.

Svenske feminister raser over von Trier

Lars von Trier udstiller sit kvindehad med 'Antichrist', mener svenske feminister. Det har fået både kritikere og forsvarere af instruktøren til at melde sig på banen
11. august 2009

»Der er noget råddent i staten Danmark,« konstaterede de to svenske forfattere Maria Sveland og Katarina Wennstam i dagbladet Dagens Nyheter i forrige uge.

Shakespeare-referencen faldt i begyndelsen af en fyldig kommentar til Lars von Triers seneste film, Antichrist. En kommentar, der har sat gang i en hidsig diskussion om instruktørens syn på kvinder.

Ifølge Sveland og Wennstam er von Trier en »tragisk og syg kvindehader«, og det er vel at mærke ham, der er råddenskaben i Danmark.

Instruktørens middelalderlige kvindesyn fremgår med al tydelighed af, at han lader den kvindelige hovedperson i Antichrist kastrere sig selv, hvorefter hun bliver brændt på bålet som en heks i slutningen af filmen, mener de. Hun er nemlig på én gang sanselig og intellektuel, og i von Triers verden er det ifølge de to svenskere et sygdomstegn, når man er kvinde.

Hidtil er von Trier dog gået fri, idet han har haft held til at kokettere med sin psykiske ustabilitet, fortsætter de fyrige feminister. Dermed har han nemlig indskrevet sig i myten om det mandlige geni, kunstneren, der ofrer sig for kunsten og ikke kan anklages for så jordiske synder som kvindehad.

Uafsluttet betydningsleg

Det er imidlertid ikke von Trier, men Sveland og Wennstam selv, der er ofre for kunstnermyten, svarede professor i filmvidenskab og kritiker ved Dagens Nyheter Maaret Koskinen.

I stedet for at behandle filmen som det autonome kunstværk, den er, fokuserer de på »mediedomptøren« og »pr-geniet« Lars von Trier, der altid formår at tiltrække sig opmærksomhed. Havde de til gengæld beskæftiget sig med selve filmen, ville de kunne konstatere, at den ikke er ladet med nogen entydig stillingtagen til kampen mellem kønnene. Antichrist lader således ikke patriarkatet sejre, skriver Koskinen. Nej, dens kunstneriske kvaliteter ligger netop i den uafsluttede, ambivalente betydningsleg.

Og netop kønnet er i symbolsk forstand opløst, mener Koskinen, der konkluderer, at den kvindelige hovedpersons afskårne klitoris ikke skal læses som en specifikt kvindelig attribut, men snarere som den menneskelige seksualitet som sådan.

Den udlægning kan debattøren Camilla Grepe slet ikke abonnere på. I det næste indlæg i debatten tolker hun Antichrist som von Triers opgør med hans egen mor. Grepe gengiver historien om, hvordan hun på sit dødsleje afslørede, at han ikke er vokset op med sin rigtige far, fordi hun bevidst var blevet gravid med en anden mand - som hun mente havde mere kunstneriske gener.

»Han projicerer aggressionen mod sin egen mor over på filmens modergestalt og straffer hende ved at iscenesætte den største sorg - at tabe sit barn,« skriver Grepe med reference til åbningsscenen, hvor den kvindelige og den mandlige hovedpersons søn falder ud af et vindue og dør, mens forældrene har samleje.

Manden er skyldig

Så blandede endnu en filmkritiker fra Dagens Nyheter sig.

»Siden Emily Watson gik under i Breaking the Waves i 1996, har det været à la mode at påstå, at Lars von Triers film præges af kvindehad. Kunne den anke ikke bare få lov at dø stille? Von Triers film er en parade af mandlige pjok,« skrev Mårten Blomkvist.

Han gennemgår von Triers seneste værker og peger blandt andet på politimanden i Dancer in the Dark, der stjæler de penge fra sin fattige nabo, som hun skulle have brugt til sin søns øjenoperation, og på den selvretfærdige Tom i Dogville, der tager rollen som Graces beskytter på sig, men som alligevel ikke kan lade være med at udnytte hendes udsatte position.

Og i Antichrist er det også netop den mandlige hovedperson, en psykoterapeut spillet af Willem Dafoe, der er skurken, lyder det fra Mårten Blomkvist. Han er sikker på, at han ved, hvad der er det bedste for hans kone, spillet af Charlotte Gainsbourg, da de har mistet deres barn, og hun er blevet ramt af en svær depression. Mod hendes vilje tager han hende med ud i en øde hytte, hvor det viser sig, at han ikke kan kontrollere hendes depression. Og det skulle han aldrig have gjort.

»Mønstret i filmene er tydeligt: Mandlig selvovervurdering leder til svigt, hvilket leder til katastrofer,« konkluderer filmkritikeren.

Meget nedladende!

Den svenske debat om von Triers kvindesyn følger i halen på en lignende debat herhjemme. Det var direktøren for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, der lagde ud med at kalde Antichrist »en art kulturel sexchikane i det offentlige rum«.

Von Triers ærinde er således ifølge Møller Jensen at »bekræfte og legitimere den seksualiserede vold mod kvinder«. Han dæmoniserer kvinden, mener hun, idet han fremstiller hende som en ond, djævelsk skikkelse, mens manden fremstår som både offer og helt.

Den udlægning er imidlertid kun én blandt flere andre mulige, svarede Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, for von Triers film har ingen entydige budskaber og er ikke »udstyret med en ideologisk facitliste«. Og således kunne man lige så vel opfatte den mandlige hovedrolle som skurken, idet hans insisteren på selv at behandle sin kone meget vel kan tolkes som »en magtstrategi, der sætter ham selv i centrum«.

Dette forsøg på at affeje Møller Jensens kritik fik imidlertid endnu en feminist på banen. Jette Hansen anklagede Tøger Seidenfaden for at fremstille kvinden som et irrationelt væsen, der styret af sine følelser forsøger at plapre sig frem til søgte fortolkninger.

»Tøger Seidenfaden undsagde derved også hele det niveau af ligeværdighed og gensidig anerkendelse, som diskussionen med Elisabeth Møller Jensen indtil da havde hvilet på. Meget nedladende!« konkluderede Jette Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tjah, hvad skal man dog finde på ...

For mange rigtige mænd er og bliver kvinder omvandrende kusser på to ben, Det må de altså lære at leve med, men det er heldigvis ikke alle, der ombærer deres køn med den fornødne gratie.

Hvad har så Svejts bidraget med sådan rent kulturhistorisk - nemlig, kuk-kuk uret.

Konekalifatet har til gengæld velsignet os mennesker med rygefrie kontorlandskaber (jeg vil altså ses og røg giver rynker), gruppeeksamen (vi tøser er kendt for at skulle tisse i flok), salatbarer og fitness-fanatisme (guud, jeg har fået en lille delle), rundkredspædagogik (her møfler vi knejterne, de er jo på fremmed grund og ufølsomme Lars (von Trier) Tyndskids mark); specialundervisning i Folkeskolen (da vi ikke kan klare knejterne her, sender vi dem da bare videre til en legefrøken); imens bestrider vi lærerstillinger med undervisning i matematik, billedkunst, pigeidræt og -madlavning (Girls only) o.l., helt målrettet stillingsansøgningerne, heldigvis kun henvendt til os udvalgte af slagsen, vi damelærere, der de seneste henved 30 år har kørt den danske Folkeskole - as we knew it - i sænk og vedholdende kanøfler alle disse skide mandfolk, der kun er ude på én ting, som vor mor har fortalt os) ...

Jo, det er sku synd for os mennesker ...

Henning Ristinge

Nanna Gersov@
Din reaktion på min bemærkning kommer ikke som nogen overraskelse. Den var ven-tet, og fair enough, for jeg havde bl.a. dig i tankerne da jeg skrev det. For du trækker jo i ret meget af det du skriver og siger – netop i samme forsimplede, reaktionære og (i mine øjne) ret infantile retning.

Netop når det drejer sig om kunst – er enhver tanke om censur – og hele den opfattel-se der her krænges ned over Trier – netop rindalisme – intet andet.

Derfor er også de der forsvarer Trier alt for uklare i mælet. Der er ingen grund til at bruge så meget plads, som for eksempel Rune Sørensen gør her ovenfor, til defensivt at påpege at Triers film ikke er kvindehadende, uanset at den givet ikke er det.

Pointen er, at selv om den VAR kvindehadende så ville det stadig være kunstnerisk i orden og ok. For det er nu engang kunstnerens ret, jeg mener endog at det er kunstne-rens pligt, at slippe sådanne konfliktrige følelser ud og forsøge at konfrontere os andre med det.

Jo jeg har også bemærket det sårbare og det grænsepsykotiske og alt det andet i Triers tidligere produktion. Men aldrig at der skulle være tale om noget specielt kvindehad eller foragt i det han laver og alt hvad jeg har læst om denne film siger mig at der næppe heller er tale om det i dette tilfælde. Men selv om der var tale om frådende kvindehad, ville det i mine øjne være absolut legitimt – og et angreb på det af den art som skildres her overfor er netop bare endnu et eksempel på at dele af feministbevæ-gelsen i norden befinder sig nedsunket på et infantilt og reaktionært – og i dette til-fælde rindalistisk – stadie.

Selvfølgelig har man da lov at kritisere Trier – jeg selv forbeholder mig retten til at kritisere – og personligt kan jeg sige at det bliver til en dvd hvad angå denne film – det er ikke noget der trækker mig til en dyr biografbillet. Men jeg skal stadig se filmen når muligheden byder sig. Men de der kvinder, der som dig, generelt argumenterer på en måde som mere end antyder at kvinder er undertrykte alene på grundlag af hvad jeg vil betegne som normal og sund sexuel aktivitet og fantasi – er sgu temmelig langt ude på vippen.

Henning

Nu røg min og andres kommentarer væk – formentlig som følge af den aktuelle omstrukturering på Information.dk.

Forsimplede, reaktionære og (i mine øjne) ret infantile retning...., skriver du Henning. Ærlig talt - er det mudderkastning eller seriøs debat, du ønsker? ;-)

Jeg må sige at jeg opfatter det som at vi diskuterer i øst og i vest. Jeg har udelukkende kritiset filmen og Lars von Trier – ikke talt for censur af den på nogen måde og ikke udtrykt, at Lars von Trier skulle være kvindehader.

Jeg går IKKE ind for censur og går IKKE op i om von Trier skulle være kvindehader eller ikke. Han er nok langt mere nuanceret end som så, men er som jeg skrev nok mærket af at have stiftet bekendtskab med ondsindet voldspornografi fra Markis de Sade i en ung og meget følsom alder.

Dette bruger jeg som argument for at porno kan påvirke et menneske, hvilket står i modsætning til de, der mener, at det er ligegyldigt at beskytte børn.

Jeg har aldrig talt for voksencensur, men er selvfølgelig tilhænger af ordningen med aldersmærkning af film og spil, som vi har i Danmark og i de fleste andre lande.

At beskylde mig for rindalisme er ligeledes helt ude i hampen. I øvrigt handlede Rindals tanker om noget helt andet – om man skulle give kunststøtte. Og jeg er og har altid været varm tilhænger af, at staten støtter kulturen.

Jeg ser sådan på det, at kunst er en måde at udtrykke sig på. Derfor er det helt oplagt at man kritiserer kunstens budskaber, som de kommer til udtryk i fx film.

Din afsluttende bemærkning:

Men de der kvinder, der som dig, generelt argumenterer på en måde som mere end antyder at kvinder er undertrykte alene på grundlag af hvad jeg vil betegne som normal og sund sexuel aktivitet og fantasi – er sgu temmelig langt ude på vippen.

viser, at du ikke kan have forstået ret meget af, hvad det er jeg står for seksualpolitisk.

Jeg er tilhænger at FRISIND og seksuel frigørelse - ikke det modsatte. Jeg mener at vi har langt igen hvad det angår, hvorfor jeg gerne vil sætte sex fordomsfrit på dagsordenen igen og igen og vil gerne udbrede den opfattelse, at sex er en naturlig ting, som det lader sig gøre at tale om uden at man behøver at være flov over det.

Da jeg i sin tid begyndte at skrive om klitoris og klitorisorgasmer på nettet og i læserbreve, var det et sjældent brugt ord, som ofte stavedes med c, fordi mange ikke kendte stavemåden. I dag ved de fleste, hvordan det ord staves - heldigvis!

Hvis ikke det er frisind, at tale åbent om sex og de ord, man bruger, så vil jeg gerne vide, hvad man så mener at frisind går ud på.

Jeg har aldrig talt for forbud mod porno - kun for at det skal være et frit tilvalg og ikke noget man pådutter folk uopfordret, da friheden skal gå begge veje. Ret til at udfolde sin seksualitet med porno som man lyster og ret til at undgå det, hvis man vil være fri.

Rune

Du skrev et fint indlæg om Triers kvindesyn også i hans tidligere film, som desværre pt. er væk pga. teknikken, formoder jeg. Bl.a. skrev du:

Jeg opfattede nu ikke filmen som en gal mands manifestation af sit kvindehad. Nuvel, Trier er nok ikke rask, og det har han heller aldrig lagt skjul på. Men at han skulle være kvindehader, synes jeg er i overkanten.

Jeg tror heller ikke han generelt er kvindehader, men derfor kan forholdet til kvinder jo godt være betændt indimellem, samtidig med at han sikkert også har masser af sympati og positive følelser. Man kan jo godt rumme mange følelser på én gang. Men selv om manden ikke er kvindehader, kan filmen godt være et udtryk for kvindehad, så lad os se på hvad det vil sige:

Hvis en film skal udtrykke kvindehad, hvordan kommer det så til udtryk? Måske som det modsatte af en film, som udtrykker kærlighed til kvinder.

En sådan film kunne vise indføling med kvindens sjæl og væsen. Den ville være et kunstnerisk værk, hvor en mand udtrykte sin kærlighed og hyldest til kvinden og hvori de gode principper, han mener hun repræsenterer, får lov at blomstre og hvor det kvindelige viser sig fra sin bedste side.

Det ville være en hyldest til kvindeligheden, som fik mænd til at føle dybere kærlighed til de kvinder, de kender og kvinder til at få lyst til at dyrke de kvindelige sider af sig selv og udvikle dem.

En film som viste kærlighed til kvinden ville vise en rollemodel, (Marylin Monroe fx) som mænd kunne forgude og kvinder identificere sig med og ønske at efterligne. Dette er et bud på, hvordan en sådan film kunne være.

Andre ville måske mene at en sådan film skulle være helt anderledes – måske bare vise helt almindelige kvinder uden idoldyrkelse. Det er også en mulighed.

Når Lars von Triers seneste film kan opfattes som udtryk for had til kvinder, tror jeg det skyldes at han ikke tager udgangspunkt i kvinder, som han selv oplever kvinder, men at han helt frit opfinder ting, som han vil lade ske i filmen og som han så lader filmens kvindelige hovedperson gøre (onanere mens hun tænker på sit afdøde barn og skære sin klitoris af).

Disse to ting forekommer mange at være så absurde, at det virker ondt at tillægge en kvinde noget sådant. Mangelen på autentitet gør det ondt.

Det er derfor kvinder reagerer så voldsomt. Fordi vi føler – eller nogen af os føler – at det er en ond løgn, der udspredes om os.

Og det er – efter min bedste overbevisning – ondt. Og det gør man mod mennesker man hader og ikke mod mennesker, man elsker.

Om Lars von Trier så hader kvinder helt generelt, er svært at sige. Personligt tror jeg det ikke.

Er kvinderollerne hos Lars von Trier ikke ofte meget gammeldags og bagstræberiske, hvor det aldrig lykkes en kvinde at være lykkelig, fri og frigjort og få succes med det? Hele tiden skal kvinder puttes ind i ældgamle lidelsesfulde roller, som var dette vores ”natur”.

Ja, det troede man nok engang og det var jo bekvemt for mænd at lægge skylden for kvinders undertrykkelse på dem selv. Det letter ligesom mandens egen skyldfølelse, hvis han måtte have en sådan. Derfor en den selvdestruktive kvinde en bekvem rolle for manden.

Vi så det også i filmen ”Betty Blue” – ikke af von Trier, men beslægtet i sit set up. Måske inspirationskilde til Antichrist?

I filmen Betty Blue ser vi først en livsglad, spontan, erotisk og sensuel kvinde, som udlever sit forhold med en mand. Hun bliver dog skør, trykker øjnene ud på sig selv, ender på en institution, hvorefter hendes ”elskede” dræber hende af bare ”kærlighed”, for det var da uværdigt at denne før så sprudlende kvinde således skulle ende som beboer på et hjem for sindslidende! Eller var det – er det ikke fascistoidt at foragte svaghed og hjælpeløshed og ondt at slå et menneske ihjel?

Happy ending som vi også ser i mange James Bond-film – dræb kvinden eller lad hende dø, græd nogle krokodilletårer og manden er fri til at kaste sig ud i næste eventyr med en ny kvinde!

Er der noget at sige til, at kvinder reagerer på den slags film? Jeg synes at der er AL MULIG GRUND TIL AT REAGERE!

OoOoOoOoOoOo

Angående frisind, som har været debatteret en del i Information i løbet af sommeren:
Er Lars von Triers Antichrist en frisindet film?
Mit svar er nej. Det er en ærkemoraliserende film, som forsøger at kaste smuds og dårlig samvittighed på menneskers almindelige seksuelle udfoldelse.

1. Fx lader Trier i filmen barnet dø netop som forældrene har samleje. De to ting skal altså kobles sammen for at ramme seksualiteten. Gøre den smudsig og tynget af skyld og dårlig samvittighed.

2. Et andet eksempel er at kvinden onanerer og tænker på det afdøde barn. Igen et forsøg på at gå ind i tankerne og få onanerende kvinder til at føle skyld. Måske lykkes det også for Trier ligefrem at gå ind i tankerne hos nogle af sine seere. Måske lykkes dem ham at ødelægge denne dejlige stund for nogle mennesker, som fx selv har mistet et barn. Ondt – ikke sandt?

3. Et tredje eksempel er, at der vises sensualitet og stærk seksualitet hos den kvindelige hovedperson, hvor hun senere lemlæster sig selv ved at fjerne sin klitoris. Igen en pinefuld straf ovenpå nydelsen for at ødelægge denne og fortælle det puritanske og livsfornægtende budskab, at efter den søde kløe kommer den sure svie. Den ultimative kvindeundertrykkelse – at fjerne en kvindes klitoris, hvilket ”normalt” sker gennem tvang – synes Trier lige det kunne være ”smart” at få ind i hans film!

4. Hekseafbrændingen viser ligeledes ”straffen” for kvinder, som har udfoldet sig udenfor de gængse normer. Og det har kvinden jo i denne film, idet hun jo er sindssyg og kvinder som er ”anderledes” må jo nødvendigvis mærke straffen før eller siden, hvis det mandsdominerede samfund skal være gældende.

Samlet set er filmen fyldt med dræbermissiler rettet imod kvindens seksualitet. Seksualforskrækkelse, kusseforskrækkelse eller hvad?
;-)

Da det nu forlyder, at en del af debatindlæggene fra de sidste par dage gik tabt, og da jeg havde gemt tråden på min computer for at kunne svare på nogle af indlæggene, bringer jeg her samtlige indlæg, som forsvandt som følge af sitets omstrukturening:

Henning Ristinge
13. august, 2009 #
Tilsyneladende ehar nogen sluppet en gruppe af rivende gale 'feminister' løs i vore samfund med en bevidsthed og et sæt politiske holdninger som ligger et par lysår til højre for Djenkis Khan - og med hang til straffelove, censur og nu også regulær rindalisme.

Henning Ristinge
13. august, 2009 #
Det er sgu forstemmende

Nanna Gersov
13. august, 2009 #
Henning
Lars von Trier har frembragt en film, som kunne forekomme at være en rivende gal mands værk, hvilket afstedkommer kritik i ind- og udland, som artiklen her fint skitserer. Efter beskrivelserne at dømme, har vi at gøre med et stykke ondsindet ekstremporno viklet ind i finkulturelt fims.

Men det må man åbenbart ikke kritisere uden at du går til frontalangreb med beskyldninger om at nogen har sluppet en gruppe "feminister" løs (underforstået: kvinder skal holdes i bur?).

Hvis det er din mening, så ligger du ikke så langt fra budskaberne i Lars von Triers film, som synes at være, at kvinder er nogle sygelige væsener, som skærer klitoris af sig selv og brændes på bålet som i gammel tid, for hvad stiller man ellers op med sådanne?

Nej kvinder er ikke sygelige. Det er derimod visse mænds sygelige fantasier om kvinder.

Nanna Gersov
13. august, 2009 #
I øvrigt bliver jeg tit spurgt, om jeg kan dokumentere pornografiens skadelige virkning. Lars von Trier har fortalt, at han i meget ung alder læste sadomasocistiske værk af Markis de Sade, hvilket rystede ham og prægede ham. Det er det, vi nu ser afspejlet i filmen "Antichrist".

Rune Sørensen
13. august, 2009 #
Jeg opfattede nu ikke filmen som en gal mands manifestation af sit kvindehad. Nuvel, Trier er nok ikke rask, og det har han heller aldrig lagt skjul på. Men at han skulle være kvindehader, synes jeg er i overkanten.

Se på mandens andre film: Dogville, som har en kvinde, som gør alt det bedste, hun kan, men som bliver straffet for det gang på gang og på den mest modbydelige vis. Her tager hun til genmæle mod den uretfærdighed, der er overgået hende - det ender voldeligt, ja. Men det viser da en standhaftig kvinde, der ikke lader sig kue. Det samme gør sig gældende i Manderlay. Bess i Breaking the Waves er en evigt god kvinde, som vælger at opofre sig for sin mand. Her ser man et andet kvindesyn: den gode kvinde - og vel egentlig den egoistiske mand. I Dancer In The Dark er Selma et billede på den ultimative uskyldighed, som pga. uretfærdige omstændigheder kommer til at dræbe et andet menneske - selv om hun vel dybest set er uskyldig, bliver hun alligevel henrettet.

Det er den ramme af fiktion, som Trier arbejder i. Hans kvindeskikkelser er ikke specielt realistiske, men kvindefjendske er de ikke. Hvis man nu tog Antichrist og erstattede kvinden med manden, ville det efter min bedste overbevisning ikke have medført samme debat. For mænd er da så ofte skurke, ikke? Det er vi da vandt til. Hvis han skar sin pik af og kastrerede kvinden, ville man vel bare mene, at det var sygt og frastødende. Men også en smule interessant - som da en mand i filmen Se7en voldtager en kvinde med et knivsblad som penis. Forkskellen her er, at man ikke ser selve akten i Finchers thriller. Men grundprincippet og tanken minder om hinanden.

Manden her er da også intelluktuel, og han tager grueligt fejl, da han vælger at virke som terapeut på sin egen kone. Det er temmeligt åbenlyst, synes jeg, og det første lange stykke tid tager man (jeg gjorde i hvert fald) kvinden parti, fordi hun er i en situation, hun ikke selv kan beherske. Men som hendes sindssyge skrider frem, bliver man i tvivl

Men at Trier er kvindehadsk, ser jeg ikke noget belæg for. Hvis manden og kvinden havde byttet roller, ville man nok ikke mene, at Trier var mandehader.
(Måske hvis det var Fru Trier, der havde lavet filmen...?)

René Jansen
13. august, 2009 #
Nanna Gerskov:
"...Hvis det er din mening, så ligger du ikke så langt fra budskaberne i Lars von Triers film, som synes at være, at kvinder er nogle sygelige væsener, som skærer klitoris af sig selv og brændes på bålet som i gammel tid, for hvad stiller man ellers op med sådanne?...."

Ok, det var så en stråmand.
I debatten om prostituerede drenge skrev du for få timer siden følgende:

"...Personligt foretrækker jeg også, at man forholder sig til hvad der reelt siges end hvad man tror, er den andens opfattelse...."

Stig Larsen
13. august, 2009 #
Hvem har dog tvunget de stakkeels svenskere at se en Trier-film?