Læsetid: 3 min.

Tarantino-film vækker international harme

I sin nye film 'Inglourious Basterds' lader den amerikanske instruktør Quentin Tarantino et hold af jødiske nazijægere få held med at stoppe Holocaust og tage hævn over deres historiske bødler. En blodig spøg - men hvad skal den til for, spørger flere internationale kritikere
Den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino er manden bag film som 'Pulp Fiction' og 'Reservoir Dogs'. Hans seneste film 'Inglourious Basterds' bliver nu mødt med kritik - både i hjemlandet og internationalt.

Den amerikanske filminstruktør Quentin Tarantino er manden bag film som 'Pulp Fiction' og 'Reservoir Dogs'. Hans seneste film 'Inglourious Basterds' bliver nu mødt med kritik - både i hjemlandet og internationalt.

Mark Blinch

24. august 2009

Den kontroversielle amerikanske filmskaber Quentin Tarantino har med sin nye film om en fiktiv jødisk-amerikansk aktionsstyrke under Anden Verdenskrig endnu engang formået at vække harme i det internationale kritikerkor. Flere anmeldere mener, at Tarantinos kontrafaktiske historieskrivning gør mere skade end gavn.

Kort fortalt er Inglorious Basterds historien om en gruppe jødisk-amerikanske soldater, kendt som 'The Basterds', der under Anden Verdenskrig sendes til det nazibesatte Frankrig for at udføre chokangreb på tyske soldater i bestræbelserne på at sprede skræk og rædsel i besættelsesmagtens rækker.

Løjnant Aldo Raine, der spilles af Brad Pitt, leder den hårdkogte og brutale dødspatrulje, hvor hvert medlem har sin helt egen blodige måde at tage livet af sine ofre på. Én er eksempelvis begejstret for at banke folk i stykker med et baseballbat, mens Aldo Raine, der lyder kælenavnet Apache, holder af at skalpere sine ofre.

Med Inglorious Basterds vender Tarantino med andre ord historien på hovedet og fremstiller nazister som ofre og jøder som bødler.

I den historiske virkelighed blev jøder gentagne gange gennet ind i bygninger og brændt i live, men i Inglourious Basterds, er det jøderne, der iscenesætter denne rædsel. I den historiske virkelighed gjorde nazisterne og deres lokale samarbejdspartnere en sport ud af menneskelig lidelse, men i Tarantinos film er det jøderne, som morer sig med død og ødelæggelse.

Ombytningen af de historiske roller er faldet flere anmeldere forbrystet.

»Ønsker vi virkelig at publikum skal applaudere en form for hævn, der forvandler jøder til kopier af nazisterne,« spørger Newsweeks anmelder, der forholder sig yderst skeptisk over for hele Tarantinos projekt.

»En alternativ og moralsk overlegen form for jødisk hævn for jøder ville være at gøre præcis, hvad jøderne har gjort siden Anden Verdenskrig sluttede, nemlig at bevare og forevige mindet om den ødelæggelse, som blev påført dem, i et forsøg på at forhindre en fremtidig gentagelse af disse rædsler. Aldrig igen, lyder omkvædet. De følelser, Tarantinos nye film fremkalder, er præcis de samme, som muliggør, at 'igen' kan ske.«

Brutal letfærdighed

Også flere tyske aviser forholder sig skeptisk over for Tarantinos hævnlystne voldsdrama. Die Zeit's anmelder mener således, at nazisterne bliver misbrugt til en filmæstetik, der er helt løsrevet fra moralske overvejelser.

»Det kunne vi så være ligeglade med. Men hermed misbruges også jødernes skæbne - og det kan vi ikke være ligeglade med. Det mest brutale ved denne film er dens letfærdighed. For denne film er alt blot en blodig spøg,« lyder det fra Die Zeits anmelder, der mener filmens chancer for succes i tyske biografer vil bero på, om det vil falde publikum naturligt ikke at identificere sig med datidens tyskere, men med de amerikaniserede jøder.

»For de, som er født efter krigens tid, kan dette blive en fest i selvretfærdighed. Alle kan goutere splatterfilmen fra den rigtige side,« skriver han.

Frankfurter Allgemeines anmelder bekymrer sig over Tarantinos større-end-livet-fremstilling af de tyske nazister.

I filmen ledes nazisterne af den østrigske skuespiller Christoph Waltz, som tidligere i år tog prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes - og det er i sig selv problematisk, mener avisen.

»Når onde repræsenteres så godt og så elegant som han gør, kan vi nemt blive forført af det,« lyder vurderingen.

Andre tyske aviser forholder sig derimod mere positivt over for filmen og enkelte udnævner den lige frem til at være både »historisk« og »vigtig«.

Blandt dem er Sueddeutsche Zeitung, der mener, at Inglorious Basterds (titlen er inspireret af italienske instruktør Enzo Castellaris The Inglorious Bastards fra 1978 - og stavefejlen er intenderet) er et kærkomment brud på en lang og sejlivet tradition for, hvordan nazi-film skæres.

»Mere end horror frygter Tarantino de konventioner, der længe har omgivet nazisterne og Holocaust - disse tyste, sepia-tonede film, der postulerer en ægthed, som ingen film kan leve op til i virkeligheden,« skriver Sueddeutsche Zeitung, der ligefrem beordrer sine læsere at se filmen:

»Tarantino kaster benzin på bålet af nazi-film for at skabe et big bang, der kan rydde vejen. En skør idé. Så vanvittigt, at den måske ligefrem vil vise sig at virke.«

Inglorious Basterds får dansk premiere den 28. august.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I virkeligheden fik jøderne deres hævn allerede ved stormen på Berlin - mange af den Røde hærs ledende officerer var jøder. I Sovjetunionen blev jøderne decimeret med samme andel - 14% - som resten af befolkningen.

Hvordan dagens Zionister og ortodokse bosættere vælger at reagere på denne overflødige fiktion, er vel bedøvende ligegyldigt…