Læsetid: 3 min.

Thank you for the music ...

Engang var musik uløseligt forbundet med en kollektiv rus og venskaber. I dag er det en helt individuel oplevelse, også selv om produktet er masseproduceret. Og så har jeg lige et spørgsmål til hjerneforskerne ...
10. august 2009

Selvfølgelig betød musik stort set alt for mig, da jeg var teenager. Vis mig en af slagsen i dag, hvor det ikke er sådan. Fra den mest bitchede poptøs, den mest depressive EMO over retro-hippien, gangsta rapperen eller hr. heavyrock redneck.

Som 13-årig købte jeg min første LP, AC/DC's kultalbum Let there be rock, og en ny uafhængig, oprørsk, udadvendt og frem for alt anderledes verden åbnede sig - anderledes fra mine forældre, der hørte Beatles, Simon and Garfunkel og dansktoppen om søndagen.

Da jeg fyldte 14, foreslog min mor, at jeg kunne invitere min klasse i biografen og se Slade in Flame. Et par måneder senere var jeg til min første koncert med Gasolin og blev så forelsket i Wili Jønsson, at jeg ikke kunne sove i en uge. Oppe foran sad gymnasieeleverne og røg hash; min barndom var uofficielt et overstået kapitel.

I gymnasiet husker jeg klart, hvordan min klasse kollektivt forsøgte at brænde et eller andet af (dog ikke skolen), da vi blev udsat for et massivt emotionelt og musikalsk bombardement via Pink Floyds The Wall, som vi så på den obligatoriske tur til København for sønderjyske tranlamper kommet ind på en kort visit med firetoget.

På universitetet fik jeg en kæreste, der var on and off roadie for to ikke længere eksisterende danske grupper - Miss B. Haven og Simcess - og nogle få gange for Sandmen og DAD. Lynhurtigt hang jeg ud i Københavns Indre By nede i Pisserenden og forsøgte (igen-igen) ikke at være et lille Guds ord fra landet, når alle de andre tog stoffer på Floss eller Radio Bar eller drak sig fulde på Krasnapolsky.

Individuel sag

Men det, der har forandret sig mest, er imidlertid ikke den konkrete musik. Well - i dag hører jeg helst det, min 12-årige datter en smule ironisk kalder 'happy pop'. Det startede med Jason Mraz' megahit, 'I'm Yours', og er fortsat i samme up-beat spor.

Den største forandring er imidlertid, at musikken er gået fra at være forbundet til kollektivet, koncerterne og vennerne - gruppen med andre ord - til at være en unik individuel sag - på grænsen til det ensomme, hvilket er udlandskorrespondentens lod.

Jeg hører i dag musik derhjemme eller i min bil, hvor jeg gerne tager Gucci-solbrillerne på og slår kalechen helt ned på min metalgrønne VW Beetle i skamløs selviscenesættelse, mens jeg fræser ud ad Massachusetts Avenue - storsyngende, mens jeg tænker på Thelma og Louise ...

Og i den forbindelse ligger der mig noget akut på sinde:

Der sker noget bizart med min hjerne, når jeg hører førnævnte glade musik (mine to favoritter er pt. Jordin Sparks 'One Step at a Time' og Natasha Bedingfields 'Unwritten' - metervare US pop. Fleetwood Mac virker også.)

Min hjerne går i overdrive, og jeg kan mærke det fysisk. Uanset hvilket humør jeg er i, bliver jeg øjeblikkeligt i et urimeligt godt humør. Jeg bliver simpelt hen så glad i låget, at det for mig selv virker en smule naturstridigt.

Af og til er det selvfølgelig bare et billigt trick. Et urimeligt barn, en sur ægtefælle, en arbejdsopgave, der falder til jorden eller to timer på en telefonlinje uden at komme igennem - vups, det hele smelter væk som dug for solen, jeg danser bogstaveligt talt rundt i mit køkken og energiniveauet vokser.

Men det er ligesom med smiger - selv om man ved, det er et trick, virker det alligevel. Det hænder, at jeg bliver så overskudsagtig lykkelig, at jeg kommer til at græde, en slags mental doping ... og det jeg spø'r mig selv om er: Hvad siger hjerneforskerne?

Er det virkelig normalt ? Det er godt nok billigere (og formoder jeg en hel den sundere) end lykkepiller ... men alligevel.

Forklaringer modtages gerne enten online under denne artikel på www.information.dk eller til

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu