Læsetid: 3 min.

Enhver er helten i sin egen familie

Det så man ved det store 10 kilometer-løb ved Østerbro Stadion, som jeg deltog i forleden. Ikke personligt, det har jeg folk til, men der er tale om en folkelig kultur af dimensioner
23. september 2009

Cirka 5.000 morgenduelige, sportsklædte mennesker har meldt sig til 10 kilometerløbet søndag med udgangspunkt på Gunnar Nu Hansens Plads foran Østerbro Stadion. God fornemmelse at have fælles åndedræt med alle disse mennesker, som har forsaget lørdagsnattens fristelser i cafélivet og vist, at der findes et alternativ til de kedsommelige middage på skift i vennekredsen med alt for meget rødvin.

Kan man kalde disse sporty mennesker for 'det andet Danmark'? Alle dem, der aldrig er med i Deadline ... Eller snarere det første Danmark? Det er tale om en helt særlig kultur.

De er i højt humør, og solen skinner. Om lidt løber de langs søerne ind gennem Tivoli og tilbage igen. Mange har trænet målbevidst, og selv om de er amatører, optræder de, som om de er professionelle. De varmer op, har det rigtige løbetøj, de rigtige sko, mange af dem også elektronisk måleudstyr spændt rundt om maven eller i armbåndsure. Familie og venner er naturligvis mødt op.

Så lyder startsignalet.

På pletten

De mest ambitiøse har stillet sig op foran. De satser, de vil vinde. For dem er det drabelig alvor. De næste løber for at slå deres individuelle rekorder. Så følger alle dem, der bare gerne vil gennemføre, og til allersidst ham, der kun løber starten, fordi det ser flot ud, hvorefter han sætter sig hen til et cafébord, læser morgenavisen over en kop kaffe og slutter sig til igen i opløbet, fordi det ser flot ud.

Det er mit tredje løb. Jeg har været med til Havneløbet, der udgik fra Esplanaden, og halvmaratonløbet, der udgik fra Islands Brygge. Ikke at jeg ligefrem selv løber, det har jeg folk til. Disse folk har betroet mig at passe på deres sportstaske, mens de er ude på ruten.

Jeg går ind på Østerbro Stadion, hvor opløbet skal være. Mange år siden, jeg har stået på en fodboldbane. For fornemmelsens skyld stiller jeg mig på straffesparkpletten for at identificere mig med ham, der skal skyde, når der er kamp. Målet er meget tæt på, forekommer det mig. Det burde være let at nette. Der er tre grundmuligheder: Skyde til højre, til venstre eller midtfor. Målmanden kan på chancen kaste sig et af stederne. Det skulle give to tredjedels chancer for at score, men så er der hele det psykologiske spil.

Styrt!

Efter en halv time ankommer vinderen, som klappes i mål. Det samme gør de følgende løbere. Om nummer to får jeg at vide, at han har været på mandskabet i guldfireren, der vandt ved OL i Beijing. Ved Havneløbet i fjor deltog den populære chefpolitiinspektør Per Larsen. Det kan løberne godt lide. Det meriterer deres løb, at sådanne sværvægtere er med. Ind som nummer fem kommer en fyr med hestehale, som tager sig selv alvorligt. Han klapper sig over hovedet, ligesom man kan se på tv, når en fodboldspiller skiftes ud før tid efter en god præstation. To mænd, som nok har fulgtes undervejs sætter ind med en hidsig spurtduel, og den ene vinder med et mulehår. Den kvindelige vinder løber over målstregen og hilses af speakeren. Ser en mand, der er så uheldig at snuble 150 meter før mål. Han kommer på benene og humper i mål.

Mentalt flow

Så er der forplejning: vandflasker, brød fra Kohberg og frugt. Alle får de også en T-shirt, der viser, at de har været med i løbet. De har betalt 150 kroner for at deltage. Så står de i små grupper med deres pårørende. Enhver er helten i sin egen lille familie. De fortæller, at det var hårdt, og om der var kriser under vejs i løbet, om de har fået skader. Da vi forlader stadion, er der stadig - efter en time og et kvarter - mange løbere på vej ind, svedige og godt pumpede. Men i mål vil de.

Skuespilleren Lars Bom har maratonløb som livsform ved siden af sit professionelle løb. Han har løbet i andre hovedstæder og på Den Kinesiske Mur. I radioen har han fortalt om det fascinerende ved at komme ind i et mentalt flow, som giver en fornemmelse af, at man kan blive ved og ved. Det, man kan lære, er, at det gælder om ikke at flygte fra præstationen. Ikke kun i løb, men også på en scene eller i det hele taget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu