Læsetid: 2 min.

'Som en firhjulstrækker'

Forfatter Knud Romer Jørgensen ser tilbage på 00’erne, nu hvor det næste årti nærmer sig
Forfatter Knud Romer Jørgensen ser tilbage på 00’erne, nu hvor det næste årti nærmer sig
7. september 2009

»Jeg ser mig selv ved min mors dødsleje. Foran alteret med Andrea. Til min første datters fødsel. Min fars dødsleje. Min anden datters fødsel. Efter 30 år vender jeg tilbage til Frankfurt am Main, hvor jeg boede hos min mormor og svor, at jeg en dag ville udkomme på Insel Verlag, og det lykkedes. Günter Grass inviterer til kaffe og kage på Møn og læser det første, håndskrevne kapitel op af hans næste roman om Brødrene Grimm. Andrea spiller med Radiosymfoniorkesteret i Konzerthaus i Wien, og Radiopigekoret opfører »Et blad falder til himlen« for et dement publikum i Tivoli. Hvordan jeg ser mig selv? Døden nær og reddet i sidste sekund – alt, hvad jeg frygtede mest, skete, og mine højeste ønsker gik i opfyldelse: »Himmelhoch jauchzend, zu Tode betrübt«. Jeg er færdig.«

– Hvordan ser du 00’erne?

»Som en firhjulstrækker: Helleruptanks.«

– Hvad vil du huske fra 00’erne?

»9/11, krigen mod terror, Muhammedkrisen, rygeforbud, afdragsfrie lån og friværdi, overforbrug, finanskrisen, rockerkrig, bandekrig, vej-
sidebomber og danske soldater i ligkister – krig, krig, krig – og Obama.«

– Hvilken episode står for dig som indbegrebet af årtiet, der er ved at være slut?

»Pia Kjærsgaard vil være kulturminister.«

– Hvilken sang står for dig som typisk 00’erne

»Britney Spears »Gimme More« til 2007 MTV Video Music Awards.«

– Hvilken bog?

»Dan Browns Da Vinci mysteriet, J.K. Rowlings Harry Potter, Daniel Kehlmanns Opmåling af verden.«

– Hvilken film?

»Ringenes herre, Harry Potter og animationsfilm, hvor man bagefter kan købe spil til Playstation og legetøj sammen med et Happy Meal.«

– Hvilket tv-program eller tv-serie?

»American Idol, The Daily Show, Desperate Housewives, Den 11. Time.«

– Hvilket kunstværk?

»Olafur Eliasson på Tate Modern.«

– Hvad vil du helst glemme fra 00’erne?

»Det har jeg glemt – Bush-Cheney, Fogh og DF. Det værste glemmer jeg aldrig – to dødsfald og et barndomshjem, som nu ligger i min kælder.«

– Hvad forventer du af 10’erne – og hvad frygter du mest ved 10’erne?

»Vi vinder krigen mod drivhusgasser og taber krigen mod terror – eller omvendt. En bombe på Nørreport. Vi flytter til Wien.«

Serie

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu