Klumme
Læsetid: 2 min.

Det forbudte

Forlaget Turbulenz skulle skamme sig over at udgive Peter Lundins 'En morders bekendelser' uden også at tænke over, hvad de gør
Kultur
24. september 2009

Min natur er sædvanligvis sådan, at hvis der eksempelvis foran et supermarked er en kampagne mod at købe madvarer fra Israel, så skynder jeg mig gerne ind i butikken og udsøger mig de flotteste sharonfrugter og glæder mig til at spise dem.

Der er ikke noget som et forbud eller en modkampagne til at stimulere lysten til det forbudte. Thomas Rathsacks meget omtalte Jæger-bog var i mandags lige ved at blive ramt af et fogedforbud og var som sådan en stærk kandidat til at interessere mig, selv om jeg nok aldrig ville have haft særlig interesse for bogen, hvis den blot var udkommet uden al den postyr. Men nu blev den alligevel tilladt, og så har jeg faktisk allerede tabt interessen for den.

Helt anderledes forholder det sig med en anden bog, nemlig Peter Lundins En morders bekendelser. Siden jeg hørte om den, har jeg været i indre oprør over bogen og ønsket den forbudt. Og hvis ikke forbudt, så i hvert fald boykottet på alle tænkelige måder. Men hov, hvordan stemmer det overens med min sædvanlige logik? At forbyde den bog ville jo netop være at gøre ekstra reklame for en bog, som aldrig burde være blevet udgivet af noget forlag.

Misforstå mig ikke. Jeg er ikke moralsk forskrækket ved tanken om det onde. Alle er vel i en eller anden forstand fascineret af det onde, men det handler om måden, det fremstilles på. Det onde har altid været en del af litteraturen fra de græske tragedier over Robert Musils massemorder Moosbrugger til Bret Easton Ellis' Patrick Bateman. Ligesom der findes strålende dokumentariske beretninger om onde mennesker og onde gerninger.

Det, jeg har et problem med i forbindelse med Peter Lundin-bogen, er, at bogen ikke har noget greb. Forlaget Turbulenz har ikke forsynet bogen med nogen form for forord eller redaktionel kommentar eller overvejelser fra bogens ghostwriter, journalist Rikke Pedersen. Det er blot 'Kom med ind i Peter Lundins hoved' og uden filter lade ham fortælle sin egen historie. På den måde bliver det onde hverken ondt, uhyggeligt eller til at kaste op over. Det bliver blot psykopatisk. En psykopatisk beretning. Intet andet. Og hvad skal vi bruge det til?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her