Læsetid: 5 min.

Frederik i OL-ringenes vold

Ny bog om kronprisnens vej ind i et minefelt hvad angår hans IOC-drøm
Kultur
15. september 2009

Når og hvis Frederik bliver konge, er det hele slut. De hyggelige stunder i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), der har den tidligere ledende spanske fascist, Juan Antonio Saramanch som ærespræsident og blandt mange andre tæller Idi Amins gamle hærchef, Francis Nyangweso blandt sine medlemmer. Rejserne. De bedste pladser ved OL. De femstjernede hoteller. Og møderne i en af de mest magtfulde idrætsorganisationer på planeten. Han skal nemlig atter forlade inderkredsen i den olympiske familie, i fald han kommer til at afløse sin mor, når hun dør.

Ind til videre venter dog kun begyndelsen på dette nye kapitel i Frederiks liv, når han om en lille måneds tid bliver udpeget som nyt dansk medlem af IOC. Det blev gjort muligt, da Anders Fogh Rasmussen den 5. oktober 2006 gav grønt lys for, at kronprinsen kunne offentliggøre sit kandidatur efter 11 års ihærdigt pres fra Frederik og kongehuset.

Afskeden med IOC og alle de privilegier og fornøjelser, der følger med, kan imidlertid meget vel gå hen og blive en betydelig lettelse for Frederik.

Ifølge en ny bog af journalisten Lars Jørgensen med titlen Frederik og Flammen (anmeldt her i avisen lørdag, red.) - er tronfølgeren på vej ind i et sandt minefelt.

Bogen dokumenterer meget grundigt, hvordan IOC til dato har været præget af korruptionsskandaler, despoter fra både højre og venstre fløj af diktatorskalaen, nepotisme, magtfuldkommenhed, kriminelle medlemmer og kontroversielle storpolitiske dispositioner, der kun med det yderste af neglene er blevet negligeret og bortforklaret af bevægelsens ledende medlemmer.

Lars Jørgensen sandsynliggør også, at den danske prins bliver anbragt i en situation, hvor han enten vil ende i en lang række mere eller mindre politiske dobbeltroller eller må reducere sit virke til ren royal vinduespynt i den olympiske milliardforretning.

Bejlede allerede i 1998

Blandt andet på den baggrund undrer forfatteren sig stadig over, at kongehuset har valgt at presse så hårdt på.

Han beskriver, hvorledes kronprinsen allerede i 1995 viste interesse for IOC stærkt inspireret af sin onkel, eks-kong Konstantin af Grækenland. Men Frederiks olympiske ambitioner blev først genstand for offentlig debat, da Politiken i november 1998 kunne afsløre, at Frederik diskret bejlede til det daværende danske medlem af IOC, Niels Holst-Sørensen.

»Det affødte en heftig debat, der kørte over fire dage, hvor et stort politisk flertal gjorde det klart, at det er en meget dårlig idé,« fortæller Lars Jørgensen.

Heller ikke Holst-Sørensen bakkede op, og han sagde til Politiken, at han ikke kunne få øje på nogen kongelige eller adelige i Danmark, der var egnede til at afløse ham.

Blandt kritikerne var også den senere kultur- og justitsminister, Brian Mikkelsen, der ikke ønskede, at Frederik skulle »fedtes ind i politisk betændte afgørelser«.

Dette affødte, at hofchef Per Thornit for en anden gangs skyld meddelte, at »skulle der komme en henvendelse, vil den blive besvaret negativt«.

Politikere og idrætsorganisationer skulle sandelig ikke tro, at de senere kunne komme og bede om godt vejr hos kongehuset efter at have antydet, at Frederik ikke var kvalificeret.

Den fornærmede hofchef kunne få dage efter ånde lettet op, for da rullede den olympiske korruptionsskandale, der om ikke andet tvang IOC til smide et par håndfulde små betændte fisk ud af komiteen og iværksætte et reformprogram. En af hovedkræfterne er den senere kandidat til posten som IOC's præsident, Dick Pound. Han tabte imidlertid til den nuværende præsident, Jaques Rogge.

»Jeg har interviewet Dick Pound til bogen, som ikke mener, at reformerne har haft den store reelle betydning. Han siger direkte, at mange af reformerne var overflødige og kun blev vedtaget for syns skyld.«

Kosmetisk

Lars Jørgensen tilføjer dog, at der trods alt har været gennemført nyttige reformer som for eksempel nedsættelsen af aldersgrænsen for nye medlemmer fra 80 til 70 år. Han nævner også, at der nu er afsat 15 pladser til aktive atleter ligesom en etisk komité har behandlet 17 sager siden dengang.

»Der er også indført en større formel åbenhed. På IOC's website kan man for eksempel læse om sagerne; men sagerne om svindel og overtrædelse af det olympiske charter der er blevet behandlet siden 1999 vidner også om, at korruptionsskandalen i Salt Lake City kun var toppen af et isbjerg, der under overfladen kan vise sig at gemme endnu flere uopdagede hemmeligheder,« vurderer Lars Jørgensen.

Selv om kronprinsen er trådt ind i en noget anløben forsamling, stopper problemerne ikke her. Som kronprins må Frederik ikke udtale som om politik; men ifølge Lars Jørgensens bog bliver det meget vanskeligt at undgå.

For som medlem af IOC er Frederik blevet tvunget til være medlem af bestyrelsen for Danmarks Idrætsforbund DIF. Her skal han være med til træffe beslutninger om bloktilskud til små og store idrætsgrene, og han forventes at være med til at lægge pres på både lokale og nationale politikere og meget mere.

Dertil kommer at Frederik ved sin optagelse skal sværge på det olympiske charter om »(...) under alle forhold at forsvare Den Internationale Olympiske Komités og den olympiske bevægelses interesser«.

Frederik er engageret

Alt sammen tjener det til at forklare, at Anders Fogh Rasmussen, da han endelig gav los for prinsens drømmerier, nedsatte en særlig IOC-koordinationsgruppe bestående af repræsentanter fra de relevante ministerier. Selv om deres arbejde er omgærdet af hemmelighedskræmmeri, synes der ikke at mangle udfordringer i en cocktail bestående af korruption, sladderblade, milliarder, dobbeltroller, underholdning, statspropaganda, royalt snobberi, politik og alt det, vi endnu ikke har hørt om. Men ifølge bogen har Frederik om ikke andet udvist en benhård vilje til at bunde denne eksotiske mikstur.

Hverken hoffet eller Frederik har ønsket at medvirke til bogen; men inden han gik i gang med arbejdet, havde Lars Jørgensen dog ved flere lejeligheder haft lejlighed til at møde og interviewe kronprinsen.

»Jeg synes godt om Frederik. Han har aldrig talt sort til mig. Jeg har indtryk af, at han er meget engageret. Jeg ved ikke, hvordan det forholder sig i dag; men den gang virkede det til gengæld ikke som om han havde sat sig alt for grundigt ind i alle detaljer. Men det må man jo tro, at han har nu. Få har i al fald modtaget mere rådgivning...«

Kim Bach er cand.polit. og har erfaring fra danske dagspresse. I dag rådgiver han en lang række toneangivende danske og udenlandske virksomheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her