Læsetid: 1 min.

Man skal blive helt i sit eget liv

Shihan Kurt Ørum og hans medarbejdere bruger kampsport, eller på japansk Dai Ki Haku, på det socialpædagogiske opholdssted i Bjerringbro, han er leder af, og hvor der ind i mellem dukker voldelige unge op. Det handler om at bruge psykisk overskud mod vold, mener han
Shihan Kurt Ørum og hans medarbejdere bruger kampsport, eller på japansk Dai Ki Haku, på det socialpædagogiske opholdssted i Bjerringbro, han er leder af, og hvor der ind i mellem dukker voldelige unge op. Det handler om at bruge psykisk overskud mod vold, mener han
4. september 2009

- Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

At tænke på andre før mig selv.

- Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

Dai Ki Haku.

- Hvad er din seneste anskaffelse?

En træstav til kamptræning.

- Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Jeg tror ikke, jeg har nogen. Jeg mener, at man skal søge imod at blive helt i sit eget liv. Det er vigtigt at fokusere på det.

- Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

Da jeg 14 år gammel besluttede mig for, at jeg ville gøre kampkunst til min levevej. Det blev til virkelighed, da jeg startede min egen kampskole Dai Ki Haku som 23 årig i 1983.

- Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når mennesker udtaler sig om, hvem jeg er uden at have mødt mig. Eller når essensen af kampkunst bliver opfattet forkert.

-Hvad er din største bedrift?

Min største bedrift er jeg ikke færdig med. Jeg arbejder på det hver dag, nemlig det at være med til efterlade verden som et væsentligt bedre sted end, da jeg kom.

- Dine største fejl?

Det er når jeg glemmer at lære af mine foregående fejl.

- Din drøm om lykken?

At leve et langt liv med min kone og børn i samhørighed med alt omkring os.

- Hvilket kunstværk har haft størst betydning for dig?

Børnebogen Frændeløs.

- Hvad betragter du som din største ulykke?

Hvis ikke det lykkedes for verdens befolkning at begynde og forstå samt at leve efter, at vi alle er et, og at vi alle skal leve sammen i fred på jorden i forhold til hinanden, naturen, og dyrene.

- Dit motto?

Walk your Talk.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu