Læsetid: 5 min.

Hva' så, Zlatan

Magtrelationerne i europæisk fodbold ligner en øvelse i at holde vejret. Mens de engelske hold håber på et komfortabelt flow direkte til Champions Leagues finalerunder, er missionen for de spanske kombattanter at cementere deres nye status som atletisk creme og mediekæledægger
Zlatan Ibrahimovic og portugisiske Cristiano Ronaldo noget tilfælles: De har for vane at være underligt fraværende i de allerstørste turneringer og kampe. Til gengæld har de indtil for nylig været ubestridte konger.

Zlatan Ibrahimovic og portugisiske Cristiano Ronaldo noget tilfælles: De har for vane at være underligt fraværende i de allerstørste turneringer og kampe. Til gengæld har de indtil for nylig været ubestridte konger.

Albert Olive

12. september 2009

Bortset fra skyhøje gager og intens mediedækning har svenske Zlatan Ibrahimovic og portugisiske Cristiano Ronaldo også noget tilfælles: De har for vane at være underligt fraværende i de allerstørste turneringer og kampe. Til gengæld har de indtil for nylig været ubestridte konger i Italien og England. På tirsdag starter Champions League, og et helt banalt spørgsmål synes at rumme essensen af fodbold anno 2009: Hva' så, Zlatan?

Som bekendt byttede Zlatan og Samuel Eto'o plads i sommerens transfer. Den temperamentsfulde offensiv fra Inter havnede i de nykårede Treble-mestre FC Barcelona, som skippede Eto'o til Jose Mourinhos Nerazzurri, de blå-sorte fra Milano. Inter fik desuden 46 millioner pund, og dermed konsolideredes den globale mistanke om en italiensk Serie A, som var mere end hårdt ramt af finanskrisen. Først Kaka til Real Madrid - og nu Zlatan til rivalerne fra Barca.

Men paradoksalt nok spekulerer en del kommentatorer i, at netop byttehandlen mellem Spanien og Italien kan ruske op i Champions League-hierarkiet. Eto'o står for nogle af de mest prægnante scoringer i Europa, dér hvor det virkelig gjaldt. Han udlignede i 2006-finalen, da et decimeret Arsenal klamrede sig til en føring, og på trods af en vis usikkerhed foran målmaskerne i La Liga i månederne op til sidste års finale var det den langlemmede mand fra Cameroun, der sørgede for 1-0 i matchen mod United i maj.

Eto'o er Eto'o

I øvrigt skal katalanerne ikke vide sig for sikre, når de på onsdag skal dyste mod milaneserne. Barca er stadig topfavoritter blandt bookmakerne, men Inter kan prale af kun at have tabt én ud af de sidste 15 hjemmekampe mod spanske hold. Og så er der jo Eto'o. Næppe så elegant og spektakulær som Zlatan. Men Eto'o er Eto'o.

Fans af schweiziske FC Zürich, som på tirsdag tager imod giganterne fra Real Madrid, husker med fryd matchen mod FC Basel 1893 den 13. maj 2006. Det var årets sidste spilledag, og en sejr var påkrævet, hvis Zürich ville generobre guldet efter 25 års ørkenvandring. Forløsningen kom, da Iulian Filipescu hamrede kuglen i nettet tre minutter i overtiden til cifrene 1-2. Det 10. mesterskab var i hus. Måske varslede sådan et mirakel en retur til Zürichs gyldne æra i 60'erne og 70'erne, hvor man to gange nåede helt til semifinalerne i Europa Cup'en. De tabte dog begge gange, først mod Real Madrid i 1964 og dernæst til Liverpool FC i 1977. Men efter underet på St. Jakob-Park i Basel er alt muligt, og guderne er os nådige, som de siger på de kanter. Også mod et galaktisk hold fra La Primera Division, hvis offensive midtbanespillere tjener mere på en uge end Zürichs homegrowns gør på et helt finansår.

Det kommer muligvis bag på mange, men i år er traditionsrige mastodonter som Real Madrid og Juventus (der har en rig fanbase i Danmark) placeret i den såkaldte 'seeding 2' i UEFA's koeficient-system. I den bedste række, altså i 'seeding 1', finder vi hold som Manchester United, Liverpool, Chelsea, Barcelona og - måske overraskende - AC Milan, der jo var ude af turneringen i sidste sæson. De indbyrdes placeringer betyder, at Juventus er kommet i gruppe med en formodet stærk modstander som Bayern München (hold især øje med Robben-Ribéry-duoen), mens Real Madrid skal dyste mod netop Milan. Til gengæld er de engelske hold sluppet billigt, måske bortset fra Fergusons United, der er kommet i pulje med jokeren fra Tyskland, mestrene Vfl Wolfsburg, og til dels Chelsea, som i pulje D skal krydse klinger med Club Atlético de Madrid, som før har drillet Liverpool noget så gevaldigt.

Farvel til Kaka

AC Milan er det store spørgsmålstegn. Hvordan skal de klare sig efter et år i europæisk kulde, eksplicit recension og et farvel til deres største profil, Kaka? De har ganske vist erhvervet sig hollænderen Klaas-Jan Huntelaar, men kan han overhovedet finde ind i et samarbejde med brasilianeren Alexandre Pato? Og har playmakeren Andrea Pirlo stadig den gejst, der skal til for at tilfredsstille den nye træner, Leonardo Nascimento de Araújo?

Måske bliver vi lidt klogere efter næste tirsdag, hvor årets nummer to i den franske Ligue 1, Olympique de Marseille, med træner Didier Deschamps i spidsen møder de scenevante milanesere, som for ganske nylig har forlænget med kaptajnen Massimo Ambrosini. Det er faktisk et historisk opgør. Franskmændende og italienerne var aktører i den første Champions League-finale i 1993 (tidligere hed den jo Mesterholdenes Turnering eller bare Europa Cup'en), hvor Marseille løb med den massive pokal, og to år før var Marseilles engelske stjerne Chris Waddle matchvinder med sit enlige mål i kvartfinale-returkampen mod Milan. Franskmændene har statistikken på deres side: I nyere tid har Milan kun vundet tre ud af 10 udebaneopgør, hvis man ser bort fra finalen i 2007, hvor de besejrede Liverpool 2-1 i Athen. Og i 2007/08 performede italienerne eklatant ringe. Arsenal slog dem ud i den allerførste knockout-runde, og en epoke syntes at være forbi for de stolte Rossoneri.

Hva' så, Italien? Magtrelationerne i europæisk fodbold ligner en øvelse i at holde vejret. Mens de engelske hold håber på et komfortabelt flow direkte til Champions Leagues finalerunder, er missionen for de spanske kombattanter at cementere deres nye status som både atletisk creme og mediekæledægger. Dysten mellem Real og Barca er også én på ord. Hvem var det, der kaprede Serie A's bedste spiller? Var det Barca med Zlatan eller Real med Kaka? Serie A er derangeret til europæisk 3'er, men med Eto'o i front og et bagland, som simpelthen ikke kan og vil vente længere på Hr. Mourinhos guldrandede løfter, er der en chance for et Inter-comeback i år. Fiorentina kan næppe pille ved Liverpool (dark horse), og Juve risikerer også at få det svært mod FC Girondins de Bordeaux, som helt sikkert vil spille med om andenpladsen i gruppe A.

Og mens alles øjne rettes mod Zlatan, Ronaldo, Messi og Eto'o, sætter favoritterne fra Barcelona deres stille lid til et ubemærket, ukrainsk indkøb. For 25 millioner pund blev ukraineren og den tidligere FC Shaktar Donetsk-spiller Dmytro Anatoliyovych Chygrynskiy føjet til Pep Guardiolas trup. Dmytro spiller i centerforsvaret, og jeg elsker ham allerede. Beklager. Han er 190 cm. høj, har en universitetsgrad og elsker Pink Floyd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu