'Jazzhouse har brug for en leder som mig'

Der dufter af den. Den springer dig i øjnene. Du kan nærmest mærke den krible på din hud.

Jazzen.

Væggene er tapetserede med blomster, læderbænken er dækket af slangeskindsbetrukne puder, og midt på gulvet står en bænk i rødt tigerstof. Døren ud til verden er skjult bag tunge velourgardiner, der holder grammofonpladens toner fanget i det knap otte kvadratmeter store rum.

Det er Lennart Ginmans kontor. Og der er ikke sparet på noget.

»Her skal man have tid til at sidde og være krukket. Jeg gider ikke have et billigt skrivebord og hvide vægge, fordi der skal spares i musikverdenen. Det er jazz, og den skal vi være stolte over. Jeg vil have højrøvetheden tilbage til jazzen,« siger Lennart Ginman, der blev musikchef på Copenhagen Jazzhouse i januar.

Det første han gjorde, var at dekorere hele chefkontoret om. Det var for sterilt. Lignede alle andre steder. Her skulle emme af John Coltrane, Miles Davis, Duke Ellington og alle de andre store jazzere. Og ikke mindst af Lennart Ginman.

»Det er måske for meget til nogens smag. Men det er netop min pointe. Jeg er så træt af, at jazzmusikere i lang tid har forsøgt at få jazzen til at glide nemmere ned ved at gøre den ensformig, fordi man ikke solgte plader,« siger han.

Lennart Ginman har fokus på musikken og gider ikke at tale om økonomi. På trods af at Copenhagen Jazzhouse har et truende underskud.

»Det betyder ikke, at jeg glemmer pengekassen, men jeg synes, det er synd, at hver gang vi skal tale om musik, så kommer det til at handle om kulturstøtte og røde tal på bundlinjen. Det smitter af på musikerne, der ikke får den selvfølelse, de fortjener. En læge står jo ikke tænker: 'Åh nej, nu koster jeg samfundet 140.000 kroner', når han gennemfører en operation, fordi han ved, han beriger samfundet. Den stolthed har jazzmusikere slet ikke, selv om de også skaber værdi i samfundet,« siger Lennart Ginman.

Tillid

Med chefposten på jazzens danske nationalscene vil Lennart Ginman vise, at man kan gøre mere med jazzen.

Han har etableret '10 klubber i klubben', hvor der er blevet plads til alt fra klassisk jazz og jazz and poetry til elektronisk musik og swing. Huset har endda fået sin egen hustrio. Der sigtes efter de altomsluttende koncertoplevelser, hvor det ikke bare handler om at spille, men om at vende tingene på hovedet. For eksempel at kæde Jokeren sammen med poeten Søren Ulrik Thomsen og afholde swingkoncerter klokken tre om natten. Tryllekunst, poker og vj's er der også plads til.

»Det gik hurtigt op for mig, at jeg skulle alliere mig med de bedste, hvis mine visioner skulle få liv. Jeg har derfor lavet 10 tænketanke, én til hvert klubområde, hvor der sidder nogle geniale mennesker, der kan holde mig updated på alle områder i branchen. Det svarer faktisk til, at jeg har 1.000 menneskers ideer lige her i lederstolen,« forklarer han.

Afhængigheden af menneskerne omkring sig lægger han ikke skjul på. Som leder er hans nøgleord tillid.

»Jeg har en underspillet rolle som leder. Jeg lader de ansatte bestemme selv, fordi jeg har indset, at det ofte er dem, der ved bedst,« siger han.

Overambitiøs?

Lennart Ginmans planer er af jazzkendere blevet kaldt »overambitiøse«, men for ham at se er ansvaret for jazzen for stort til 'sikre projekter'.

»Jeg har en forpligtelse over for den danske jazzverden, så jeg er ikke bange for, at det bliver for ambitiøst. Jeg er kun bange for, at det bliver for kedeligt,« siger han.

Han ser faktisk projekterne som en rationalisering af det kunstneriske indhold på Jazzhouse.

»Nu er arrangementerne delt ind i kasser, og det er nemmere at holde styr på, hvad der sker inden for hvert område. For eksempel er det let at se, at der måske er én slags arrangementer, der ikke kommer publikum til, og så kan man rette ind der. Jeg kan også målrette markedsføringen bedre, fordi jeg ved, at til ungdomskoncerter er det ikke Kristeligt Dagblad, jeg skal annoncere i. På den måde går jeg meget op i at gøre tingene rationelt og effektivt. Hver tanke skal kun tænkes én gang - akkurat ligesom, når man komponerer,« siger han.

Danske jazzmusikere har dog også reageret på Lennart Ginmans prioriteringer. Flere af dem har fået mindre spilletid i spotlyset på Jazzhouse.

»Jeg har lukket ned for mange automatting. Du ved, den dér 'nu er det et halvt år siden, jeg har spillet på Jazzhouse, så nu skal jeg igen'. Det er uinteressant, og derfor er der nogle, der ikke spiller her så ofte mere. Men det er altså ikke socialpolitik, jeg laver,« siger han og tilføjer:

»Jeg har måske lukket for nogle, men jeg har til gengæld åbnet for en masse nyt.«

Økonomi vs. musik

Lennart Ginman er en leder med en stærk musikalsk baggrund. Han er bassist, producer og komponist, og han er både blevet hædret med Danmarks fornemste jazzpris, Ben Webster-prisen, og flere danske grammyer.

For Lennart Ginman handler chefjobbet om musikken, og i forhold til den betegner han sig selv som »frygtløs«.

»Jeg er musikchef for at udvikle musikken, og derfor går jeg ikke på kompromis med den. Hvis der er et arrangement, jeg ikke har penge til at lave præcis, som jeg vil have det, så laver jeg det ikke, for jeg vil ikke have noget middelmådigt og udsigtsløst,« siger han.

Han mener, at det aldrig må gå ud over kunsten, at der er lavvande i pengekassen.

»Det kan godt være, at jeg har et urealistisk forhold til økonomi, men jeg er overbevist om, at man kan finde alternative metoder, så musikken kan fungere på de præmisser, den fortjener,« siger han og understreger:

»Jeg ville aldrig lave et arrangement for pengenes skyld, men jeg ville heller aldrig lave noget, der ikke kom publikum til. Så ville jeg have fejlet.«

Lennart Ginman forventer, at han fremover kan få lov til at koncentrere sig endnu mere om musikken, da Copenhagen Jazzhouse søger en driftschef, der skal dele ansvaret for klubben med ham.

»Jeg vil helt klart prøve at fjerne alt, hvad der hedder drift fra mig. Jeg føler et stort ansvar for, at klubben kommer til at give overskud, men det gør den kun, hvis jeg får lov at koncentrere mig om musikken,« konkluderer han.

En mere integreret natklub og et tættere samarbejde mellem ham og klubbens bestyrelse står også på to-do-listen for Lennart Ginman, så han håber, han får mange år til at sætte sit præg på stedet.

»Jazzhouse har brug for en leder som mig. Vi skal ud og have fat i verden.«