Læsetid: 3 min.

Læserbreve

Debat fra dagens bogtillæg
10. september 2009

Overset hovedværk

Ifølge Politiken begik Erwin Neutzsky-Wulff med udgivelsen af Hjernen et hovedværk i dansk litteratur. Det blev i år fulgt op med værket Menneskets afvikling, som er en verdenshistorie, der med tårnhøjt lixtal og for Kulturministeriets midler går dybere, end nogen verdenshistorie før har gjort. Tankegangen i bogen er om noget revolutionerende og hæver sig højt over det gængse. Derfor er det hovedværkende, at den udgivelse endnu ikke er er blevet anmeldt i nærværende nyhedsmedie.

Kære Carsten Jensen ... >

Når man starter dagen med at læse en artikel som »Mr. Democracy går til makronerne«, så kan man kun blive glad og se frem til, at man får en god dag.

God, skarp, præcis og anstændig til det nedladende artikel. Tak for det.

Hverken fugl eller fisk

Om Kamilla Löfströms anmeldelse af Camilla Christensens nye digtsamling i forrige torsdags Bøger er der kun at sige, at den desværre for en fremragende bog hverken var fugl eller fisk.

Anmeldere og andre slaver

Erik Skyum-Nielsen går på litteratursiderne den 3. september i rette med Mikkel Zangenbergs anmeldelse i Politiken den 30. august af Jacob Ejersbos Revolution og antyder, at Zangenberg ikke har læst bogen, men ladet en 'bogslave' klare den opgave. Skyum-Nielsens artikel peger dermed indirekte på betingelserne for anmeldere, som han karakteriserer som folk med »overskud, engagement, originalitet, omfattende belæsthed og en modig skelneevne«, evner, som Skyum-Nielsen ikke mener man kan lære på en »kritikerskole«.

Jeg tilhører en anden faggruppe, oversætterne, som heller ingen skole har og drives af engagement og omfattende belæsthed, men ofte glemmes, når oversat litteratur anmeldes. I Bøger i dag bringes for eksempel et uddrag fra Nick Caves nye bog, uden at oversætteren, Mich Vraa, nævnes. Oversætterne har en vigtig rolle, men er usynlige for læserne. Dansk Oversætterforbund inviterer derfor den 29. september forlagsredaktører og anmeldere til en debat i Dansk Forfatterforening om vores betydning for kvaliteten af oversat litteratur.

Den russiske lejrdannelse

Rasmus Bo Sørensens artikel »Den russiske lejrdannelse« (den 3. september) postulerer, at den danske offentlighed er delt i to lejre, hvad debatten om Rusland angår, en, der forholder sig generelt kritisk til styret i Moskva, og en, der udviser større forståelse for Ruslands argumenter.

Den sidstnævnte lejr er bare rigtig svær at få øje på. Danske aviser og kommentatorer har over en kam været yderst kritiske over for Rusland lige siden Sovjet-opløsningen og kommunismens fald. Den Kolde Krig sad fast i bevidstheden, og Rusland var stadig Sovjet. Jeltsin-familien gjorde ellers sit for at please Vesten, både hvad angår vild markedsøkonomi og vestlige firmaers muligheder for at kapre sig gevaldige profitter på det nye kolossale marked (for eksempel tele, gas, øl, bank, vinduer, miljø).

Men godt nok var det ikke. En fantastisk utålmodighed havde grebet Vesten, herunder Danmark. Rusland skulle lige med det samme blive et totalt færdigt og modent demokrati i vestlig forstand, alt andet var uacceptabelt. Det, Vesten selv havde brugt 100-150 år til at udvikle, det skulle Rusland kunne med det samme.

Jeltsin-årene førte til helt utålelige forhold for den almindelige befolkning, medens oligarkerne solede sig i ekstrem - og ufortjent - rigdom. Det var et lovløst kaos med bevæbnede bander, korruption, mafiavælde og kriminalitet.

Det kan derfor ikke undre, at Putin blev uhyre populær i befolkningen. Nu skulle der ryddes op og sættes skik på tingene. Det tager naturligvis tid, men Vesten er stadig utålmodig. Her ser man Putin som en zar, en magtdrømmer med imperiale ambitioner og så videre. Rusland er stadig Sovjet.

Hvor henne er den del af den danske opinion, der ifølge Rasmus Bo Sørensen har forståelse for Rusland? Jeg kan ikke se den (og Flemming Rose kan dog ikke udgøre den alene). Ingen danske aviser havde forståelse for Ruslands hjælp til Sydossetien og Abkhasien under krigen mod Georgien sidste sommer. Ikke engang Information. Alle forventede, at Ukraine nok blev næste brik i Ruslands imperiebyggeri, eller i det mindste Krim. Alle bifalder NATO's øvelser i Georgien og undrer sig over, at Georgien og Ukraine ikke hurtigere kan optages i NATO.

USA's Obama-administration viser mere forståelse for Rusland, end hvad der kan opdrives herhjemme. Men det ville være rart, om der snart kom en opblødning i den stejle holdning. Det vil være i alles interesse, om man begynder at se mere nøgternt og fordomsfrit på landet og på de faktiske udfordringer og muligheder, frem for at hænge fast i det gamle hængedynd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu