Læsetid: 9 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens bogtillæg
17. september 2009

Avisen for de dovne I

I Bent Vinn Nielsens anmeldelse af Bjørn Bredals bog om Politiken mod Politiken den 9. september, sniger der sig beklageligvis et modsætningsforhold ind mellem Informations anmelders forherligelse af sin egen avis og nogle fordomme om Politiken, som næppe burde være der, da Nielsens indlæg kan opfattes som et partsindlæg. Forskellen mellem Information og Politiken kan være svær at få øje på, hvis man ser på 'holdningerne'. Derimod er der en klar sondring mellem formidlingen og sproget i de to aviser, hvad Nielsen da også er inde på i sin anmeldelse af ovennævnte bog.

Hos Information skal man indimellem være udstyret med forlorne tænder for at kunne fordøje læsestoffet, mens Politikens stof kan absorberes med en tandløs mund. Begge aviser appellerer til generationen af i går. Hvis man endelig skal give kredit til nogen af parterne, må det være på den indbyrdes jalousi om de 'rigtige' meninger.

Avisen for de dovne II

Den 29. august dumpede Information ned i postkassen på matriklen hos min kæreste i Oxbøl. Til hans irritation og min store glæde!

Min kæreste abonnerer lige nu på Kristeligt Dagblad, og så langt jeg kan huske, har 'Tanten' været en del af mit liv, sammen med udefinerbare perioder med Politiken/Jyllands-Posten/Weekendavisen, alle gratis aviserne og ikke at forglemme Information (betalt for). Kort, jeg ved lidt om, hvad der rører sig i det skrevne medie i Danmark, uden at være venstreorienteret, politisk korrekt eller akademiker. Faktisk prøver jeg kun at holde mig orienteret, derfor læste jeg med interesse den 9. september Bent Vinn Nielsens anmeldelse af bogen Politiken mod Politiken skrevet af Bjørn Bredahl. Overskriften lød »Avisen for de dovne?« Det tog dog en hel spalte, før jeg fornemmede, at det var en boganmeldelse, thi Hr. Nielsen informerede os detaljeret om hans og Fruens tilgang til og tanker om Politiken.

Nu har jeg i mange år været udsat for Berlingskes satire »Groft Sagt«, hvor ikke én dag gik, uden de harcelerede over Thøger, som de familiært kaldte ham. Det er heldigvis stoppet, læserne orkede det ikke, men vi elsker stadig satiren. Er klogeavisen, dovneavisen etcetera så vejen frem i medieverdenen?

Jeg mener JA! Men Give us a little . Som Hr. Nielsen hader jeg voice over både i de skrevne og talte medier. Vi er altså bare mange, der kan læse! Selv mellem linjerne.

En gyser

Under overskriften »En gyser« havde Birthe Rønn Hornbech en længere anmeldelse i Weekendavisen primo juli 2005 af en bog af Lone Rünitz. Bogen har titlen Af hensyn til konsekvenserne. Danmark og flygtningespørgsmålet 1933-1940 og er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Lone Rünitz gennemgår og analyserer det meget mørke og ret fortiede kapitel i danmarkshistorien, hvor man hertillands afviste og returnerede tyske flygtninge - mestendels jødiske og politiske flygtninge. Retur til det nazistiske Tyskland og en krank skæbne.

Jeg har gemt anmeldelsen i en bog om samme periode og samme emne. Nemlig Vilhjálmur Örn Vilhjálmssons bog om jødiske flygtningeskæbner i Danmark 1933-1945. Den har titlen Medaljens bagside (Forlaget Vandkunsten 2005). Det er oplysende og rystende læsning om en historie, som vi ikke har snakket meget om herhjemme. Det er rarere at fortælle om jødeflugten over Øresund til Sverige i 1943. Så den historie kender vi. Omend vi vel mangler at få nøjere belyst, hvorvidt og hvordan 'ulydige' tyske soldater og bureaukrater bistod ved flugten - passivt eller aktivt.

Birte Rønn fortæller blandt andet om, hvordan Rünitz' bog fører læseren med ind på »embedsmændenes kontorer. Dér er de nidkære for ikke at sige nævenyttige politifolk, der skriver de rapporter, de tror, deres overordnede gerne vil se«. Heller ikke stjernejuristerne i Justitsministeriet, som hun kalder dem, går ram forbi. Nogle af dem synes meget tjenstvillige og overivrige i forsøgene på at få afgjort sagerne og returneret flygtningene. Det synes, »som om at man ikke ved noget som helst om de tyske udryddelseslejre, der har været omtalt i danske aviser«.

Bestandigt strammede man »opholdsbetingelserne i Danmark for ikke mindst tyske jøder, politiske flygtninge og intellektuelle ... og i 1938 blev grænserne lukket«. Birthe Rønn afrunder anmeldelsen med i dagens Danmark anno 2005 at »mane til eftertanke hos alle beslutningstagere i Folketinget, der har ansvaret for tildeling af opholdstilladelse i Danmark og udvisning fra landet«. Tak til Birthe Rønn Hornbech for anmeldelsen og formaningen. Jeg må på biblioteket for at se, om jeg kan hitte bogen.

Tak til Benny Andersen I

Stor tak til Benny Andersen for hans opråb i Information den 10. september. Han har ret. Vi er mange, der ikke længere kan holde ud at læse avis, lytte til radio eller se tv, fordi vi hele tiden konfronteres med en barbarisk, kynisk, menneskefjendsk og udansk retorik. Er vi virkelig blevet sådan en nation?

Hvad er der blevet af begreber som etik og moral? Dansk politik er reduceret til en simpel regneopgave, der går ud på at tælle til 90 - koste hvad det vil.

Jeg vil ikke være med længere! Jeg forlanger politikere, der fører en anstændig og stueren politik og ikke lader sig trække rundt i manegen af et enkelt magtfuldt parti.

Tak til Benny Andersen II

Hvor er det opløftende, at der er nogen, der tør rykke ud med, at de ikke finder det i orden, sådan som Danmark behandler folk i nød. Efter at have set den ret så brutale rydning af Brorsons Kirke på tv, sad man tilbage med en afmægtig harme på de udvistes vegne. Hvordan kan man rive familier midt over og sende unge mænd og fædre tilbage til en højst usikker og farefuld tilværelse og så stadig påberåbe sig humanistiske og kristne værdier, fru Rønn Hornbech? Du er kommet endog meget langt væk fra dit store ideal, Grundtvig! Og lad så være med at lægge hele ansvaret over på Flygtningenævnet. Vi ved jo alle sammen, at Integrationsministeriet kan tildele flygtninge humanitær opholdstilladelse, hvis de får afslag på asyl. Så det er en ommer, fru Hornbech!

Tak til Benny Andersen III

Tja, egentlig kunne Benny Andersen nøjes med at hvile på laurbærrene og nyde et velfortjent otium, men hvor er det dog sympatisk, når han i interviewet i torsdagsavisen viser, at hans engagement i samfundsdebatten er fuldstændig usvækket, og at han ligesom mange af os andre er forfærdet over politikernes behandling af de irakiske asylsøgere. Nu som før ønsker han at bekæmpe tidsler og skvalderkål, der bliver ved komme ind fra højre og i åndelig forstand kvæle den frodige og mangfoldige have, som Danmark kunne og burde være. Jeg kipper lidt med den indre bowlerhat i respekt for digteren.

Tak til Benny Andersen IV

En stor tak til vores nu 'mellemfolkelige' digter, der i et interview i Information den 10. september udtrykte skam over at være dansk. I 1964 roste jeg som udvekslingsstudent i USA mit land for vores store fortrin. I 2009 flovede jeg mig som turist i Egypten over min danskhed, og det mærkelige blik, jeg modtog, når jeg sagde ordet Danmark.

Ærgerligt, at så mange danskere stemmer vores borgerlige politikere ind. Jeg vil sige som Benny Andersen: »Vågn nu op af jeres dvale!« Se, hvor mange gange borgerlige politikere overtræder den ene lov efter den anden angående menneskerettigheder, ministeransvar, ja selve grundloven! Alt imens de i angstens kølvand, nærmest desperate og i turbofart laver ny og strammere lovgivning.

Den DF-dominerede vogn med angststyrede handlinger og lovindgreb bringer intet lys og håb med sig. Jeg går også ind for at brede ringe i vandet med at forny Danmarks ry som et værdigt Danmark med voksende medmenneskelighed og troværdighed.

Tak til Benny Andersen V

Længe leve Benny Andersen - længe leve hans velgørende vrede.

Tak til Benny Andersen VI

Kære Karen Thisted

Hvor var det dog et dejligt hjertevarmt indlæg, du havde i Information den 10. september om Benny Andersen. Du omtaler »et lille beskedent læserbrev«. Kunne du oplyse, hvor og hvornår det blev bragt i Information? Og selvfølgelig også fint med foromtale på forsiden!

Svar: Læserbrevet blev bragt den 19. august 2009

Andersen og forsoningen

Den gode poet Benny Andersen er ikke tilfreds med det danske folk, fordi 60 procent formodes at støtte udvisningen af flygtningene fra Brorsons Kirke. Han synes at ønske sig et andet folk, og det er jo svært at finde. Det blev demonstreret med omvendt fortegn i og uden for kirken. De 60 procents mening udgør et kvalificeret flertal, der også afspejler sig blandt partierne, så det må jo være demokratisk, selv om motiverne hverken er ædle eller årsagerne afklarede, men det kræves jo strengt taget heller ikke. Vi er ikke ligefrem velforsynet med information om de hjemsendtes baggrund. Der går PET og politik i det, og det er nok problemet. Kortene holdes tæt til kroppen. Hvem er de egentlig, hvorfor er de individuelle skæbner sendt hjem? Det må forstås sådan, at de ikke var politiske eller religiøse forfulgte.

Ønskede de bare et bedre liv og havde råd til billetten. Det har de fattige ikke. Hvis de havde været terrorister, spioner, deserterede soldater, var de sikkert blevet arresteret. Det kunne være rart at vide. Det kunne måske have dæmpet modstanden mod udvisningen, hvis motiverne havde været accepterede, så Benny Andersen måske kunne forenes med sit folk igen.

Jeg elsker de grønne lunde

Der går man og nynner på en glad melodi - og opdager til sin egen forargelse, at det er sangen »Jeg elsker de grønne lunde«. Jovist elsker jeg de grønne lunde, jovist vil jeg ikke lægge skjul på min tilbøjelighed til at være optaget af religiøse spørgsmål, men at synge, at der er en gud foroven, som råder for Danmarks sag - det er da for groft. Den sang står stadig i Højskolesangbogen, så måske synger nogen den stadigvæk. Det kan man da ikke.

I »Jeg elsker de grønne lunde« står nemlig yderligere de diskutable linjer: »hver plet vil jeg bære, /som falder på Danmarks navn«.

Hvis jeg nu mener, der virkelig i en sag er faldet en plet på Danmarks navn - hvad jeg mener, der er sket i flere omgange i sagen med de afviste asylansøgere - skal jeg så bære den? Landet afviste dem, men kunne i årevis ikke realisere sin afvisning, med de skadelige menneskelige følger enhver kender. Dernæst hjemsender man til uvis skæbne efter mange års træden vande.

Det får Benny Andersen til at sige til Information, at han skammer sig over at være dansk. Han kan ikke løbe fra, at han er dansker. Han kan skamme sig over, at han er det, siger han. Det må så være efter sangens devise: Han er blevet bærer af den plet, som er faldet på Danmarks navn.

Jeg synes, den danske regering og det flertal, den dækker sig bag, har grund til at skamme sig. De har sat en plet på Danmarks navn, som bliver svær at slippe af med. Og det kan godt være, at vi alle i udlandets øjne bliver gjort medansvarlige. Derfor vil jeg alligevel ikke skamme mig over at være dansk. De, som har ansvaret i dette forløb, føler jeg mig ikke solidarisk med. Dansk har for mig slet ikke noget at gøre med at være stolt over at 'være' dansk. Det er et vilkår, vi må leve med. At puste sig op med 'danskhed' er det, som har forblændet regeringen og forhindret den i at optræde humant og til at forveksle en kattelem med en ladeport!

Jeg ville skamme mig over ikke at tage afstand fra regeringens beslutning. Jeg kan ikke skamme mig over at være dansk. Jeg tager afstand fra den plet, der er faldet på Danmarks navn, men jeg bærer den ikke.

Så skulle nogen høre mig nynne den sang igen, vil jeg med taknemmelighed tage imod en advarsel fra min medpassager, også hvis jeg ikke har sat mig på et samtalesæde.

Rose vs. Jensen

I den løbende pudekamp mellem Flemming og Carsten forsikrer Flemming Rose os i Information den 14. som, at hans intentioner og indlæg i den såkaldte debat bygger på facts og faste definitioner, og Flemming Rose bygger på »respekt for den enkelte borgers rettigheder ikke mindst i et multietnisk, multireligiøst eller multikulturelt samfund«. »Det insisterer vi på i Israel«. Mon Rose vil oplyse os om, hvilke typer minoriteter det drejer sig om i Israel, som der insisteres på rettigheder til, hvorledes han insisterer, og hvem der gemmer sig bag det omtalte 'vi'. Jeg mindes da for eksempel ikke at have set Flemming Rose og Jyllands-Posten tage del i kampen for lige rettigheder for muslimer og andre palæstinensere i Israel, men jeg kan da have overset det indtil nu ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu