Læsetid: 6 min.

Martin Tulinius: Jeg skal være hjertet i den kunstneriske vision

De kunstneriske mål skal udstikkes af ledelsen, mener Martin Tulinius, der er ny teaterchef på Teater Republique. Hans mål er at gøre op med dansk teaters 'fastfrossede metodik' og dermed udvikle teatret som kunstart gennem dynamik og fordybelse
Martin Tulinius, teaterdirektør for Republique: 'Vi vil gerne være et folkeligt teater, der 
 kan ses af alle. For mig er folkelighed ikke et fyord. Folkelighed betyder ikke, at indholdet ikke kan være moderne eller nyskabende,' siger han.

Martin Tulinius, teaterdirektør for Republique: 'Vi vil gerne være et folkeligt teater, der
kan ses af alle. For mig er folkelighed ikke et fyord. Folkelighed betyder ikke, at indholdet ikke kan være moderne eller nyskabende,' siger han.

Kristine Kiilerich

15. september 2009

En mand gisper højlydt på den sceneoplyste cirkel. Han griber krampagtigt ud efter de to mænd, der står på hver side af ham, inden han lader sig falde ned på sine knæbeskyttere og på gulvet.

Der øves på Teater Republiques næste satsning H3K, der er en forestilling over Shakespeare-klassikeren Hellig Tre Kongersaften. Det foregår i et sortlagt lokale. På tilskuerrækkerne, i mørket, sidder teaterchef Martin Tulinius og følger med i prøverne.

»Jeg er meget involveret i de forskellige produktioner, fordi det er mig, der skal være hjertet i de kunstneriske visioner for teatret,« fortæller han.

I sommeren 2009 blev han kunstnerisk leder og ansvarshavende teaterchef på det nylancerede Teater Republique, som han leder sammen med Hans Christian Gimbel, der er international leder og Rasmus Adrian, der er administrativ leder.

Martin Tulinius mener, det er vigtigt, at et teater har én, der kan bære den kunstneriske vision.

»Visioner er min stærke side, og sammen med Hans Christian Gimbel skal jeg skabe en klar kunstnerisk vej. Et teater kan kun overleve, hvis ledelsen udstikker en klar kunstnerisk strategi,« siger han og understreger:

»Det er ledelsen, der skal styre teatrets retning. Jeg tror ikke på kollektive kunstneriske ambitioner, fordi hvis alle skal være glade, så bliver resultatet som en letfordøjelig omgang leverpostej. Det er vigtigt, at vi ikke laver det, vi formoder, ville gøre alle glade. Så kommer man let til at kompromittere kunsten«.

I det dunkle øvelokale er der syv mænd på scenen, selv om flere af stykkets hovedpersoner i teksten er kvinder. I Shakespeares tid var det også kun mænd, der var skuespillere, og derfor så man mange herrer med blonde parykker og stofudstoppede barme.

Teater som kunstart

Den tradition har Teater Republique genoptaget i et af forsøgene på at udfordre den danske teaterkunst.

»Vi spurgte os selv: Hvordan skaber vi et teater, der om to år er væsentligt anderledes, end det vi normalt ser i Danmark? For mig at se er teater en kunstart og ikke et håndværk, og det tager vi seriøst. Kunst skal bevæge sig, og derfor skal man ikke blot gengive, hvad andre før har gjort, som når man kopierer stilen på et maleri, men videreudvikle fortællingerne,« siger Martin Tulinius.

Dog kommer de mandlige skuespillere ikke til at optræde i kjoler og røde læber. For Martin Tulinius handler det om at forene den gode historie med et mere moderne formsprog.

»På nuværende tidspunkt har vi syv projekter i gang, som alle sammen arbejder med ting, der er nye i dansk teater. For eksempel i forestillingen Noir, hvor film er rammen om den visuelle del,« fortæller han.

For ledelsen på Teater Republique handler det om at gøre op med det, som Martin Tulinius kalder »branchesygdommen«.

Fastfrosset metodik

»Der er en tradition for at gøre tingene på en helt bestemt måde, og vi glemmer at spørge os selv, om det nu er den måde, det skal gøres på? Mange i branchen glemmer, at teater er kunst, og det er her udfordringen ligger,« forklarer han.

Martin Tulinius mener, at dansk teaters metodik er fastfrosset. For eksempel betyder stramme overenskomster for skuespillerne, at det sjældent ikke må tage mere end syv uger at øve på et stykke - og det som regel skal være syv uger i træk.

»Vi skal have lavet om på den metode, fordi den gør, at man ikke har mulighed for at fordybe sig i forestillingerne. Man kan ikke mødes forskudt over et år og udvikle stykket fra gang til gang, og på den måde få mere dynamik ind. Det betyder, at stykkerne ikke bliver så skelsættende og udfordrende, som de kunne være blevet,« siger han og uddyber:

»Der er i dansk teater også tradition for, at instruktøren er den, der hersker i rummet, og det gør, at hele visionen for forestillingen er klarlagt fra starten, og at det er svært at skifte spor undervejs.«

Martin Tulinius og Republique vil optø dansk teaters metoder ved at gøre deres teater til et laboratorium.

Laboratoriet

»Jeg plejer at bruge det billede, at enhver større virksomhed forsker, fordi de ved, at det er nødvendigt for at være førende om tre år. Samme tankegang bruger vi her, og vi har derfor sat flere projekter i søen, der skal løbe over flere år. Vi bruger ikke nødvendigvis mere tid samlet set, men der bliver med en længere tidshorisont plads til at fordybe sig og ændre større elementer fra prøve til prøve,« siger Martin Tulinius.

Han er i dialog med enkelte fagforbund i håb om, at man fremover kan justere overenskomster efter metode.

Men forskning indebærer også, at virksomheden har en vis risikovillighed.

»Vi risikerer, at det ikke er alle både, der kommer i havn, men hvis man skal tage forretningsbrillerne på, så tror jeg, at det er en investering, der kan give overskud i længden,« forklarer han.

Teatret skal også udvikles i samarbejde med internationale teaterfolk. Åbningsforestillingen på Republique var City Puzzle, i samarbejde med den spanske teatergruppe Los Sentidos.

»Med den canadiske nycirkusforestilling La Vie har vi inviteret udenlandske teaterfolk til, som laver gæsteforestillinger her. Det er ikke kun deres forestilling, vi er mest interesseret i. Vi gør det for at få dem hertil, så vi kan skabe en platform for et samarbejde og bruge deres ressourcer til at skabe en ny forestilling,« forklarer Martin Tulinius og fortsætter:

»Vi skal være stedet, hvor de bedste kunstnere på tværs af landegrænser kan arbejde sammen og skabe alternativt teater, der er visuelt og æstetisk.«

Der er tradition for, at 'alternativt' smalt teater kun ses af få mennesker. For Martin Tulinius er det ikke en selvfølge. Teater Republique skal derfor ikke være et teater, der lukker sig om sig selv.

»Vi vil gerne være et folkeligt teater, der kan ses af alle. For mig er folkelighed ikke et fyord. Folkelighed betyder ikke, at indholdet ikke kan være moderne eller nyskabende. Det betyder, at vi skal henvende os til publikum på en anden måde,« siger han.

Teater Republique har derfor oprettet en teaterklub, hvor det er muligt for publikum at komme ind og se readings og prøver. Efter forestillingerne kan publikum fremover også tale med skuespillerne, og med tiden har teatret ambitioner om at oprette kurser og uddannelser i forskellige teatergenrer.

»Det handler om, at publikum skal føle, at de har et medejerskab af teatret. Vi vil vise dem processerne, så de ikke kommer til at føle, at de blot er den fjerde væg i teatret,« siger han.

Jern i ilden

Martin Tulinius har mange mål for Teater Republique, og han betegner sig selv, som en mand med »mange jern i ilden, der skal lære at begrænse sig«.

»Jeg er visionær og ikke den driftsikre type. Jeg er ambitiøs og kaster mig ud i ting uden at vide, om jeg kan bunde. Derfor er det godt, vi er tre, der kan dele ansvaret og opgaverne. Jeg har det administrative overblik, men jeg interesserer mig ikke altid for de administrative detaljer. Til daglig står jeg for den kunstneriske vision og for personalekontakten,« forklarer han.

Teater er nemlig ikke kun kunst, det er også et job.

»Det er vigtigt at have forståelse for personalet og involvere dem mest muligt. Jeg er selv startet fra bunden med Kaleidoskop, og derfor ved jeg, hvad det vil sige at stå bag en bar eller at gøre rent,« fortæller han.

Martin Tulinius er ganske rigtigt startet fra bunden, men han fik hurtigt anerkendelse som instruktør og har vundet flere Reumert-priser.

»Jeg har haft evnen til at rykke op i graderne, og jeg tror, det skyldes, at jeg har et positivt livssyn. Jeg ser muligheder i stedet for forhindringer,« siger han.

Med Teater Republique ser han muligheden for at give dansk teater ny energi og en plads blandt de bedste på den internationale scene.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu