Morgendagens tænkere tænker på i går

30 mennesker har for nylig fået et prik på skulderen af vores statsminister. Han har inviteret dem til at være hans nærmeste sparringspartnere det næste år og bedt dem finde svar på, hvordan han selv skal styre Danmark ud af krisen og ind i en fremtid af vækst. Og det er ikke hvem som helst, der har fået et prik. Det er, som statsministeren har proklameret, selveste »morgendagens tænkere«, han har headhuntet. Siger han i hvert fald.

Tilsammen udgør fremtidens frontkæmpere et i alt 31 mand stort hold og det er blevet døbt Vækstforum.

Løkke selv skal sidde for bordenden, hvor han som formand for gruppen kan styre rammerne og notere sig holdets ideer, forvandle de relevante af dem til politik, lovgivning og fremtid.

Ved siden af ham sidder økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, der skal være forummets næstformand, dernæst det internationale udsyn i form af udenrigsminister, Per Stig Møller og så Venstres ideologiske sværvægter, finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Bordet rundt optager erhvervslivets topfolk og enkelte universitetsfolk stort set resten af pladserne. På én stol finder eksempelvis Niels Smedegaard Andersen, der er administrerende direktør i A.P. Møller - Mærsk Gruppen. På en anden Hans Skov Christensen, administrerende direktør i DI, og på en tredje vil Klaus Holse Andersen, der bærer den fine titel som Area Vice President of Western Europe & Corporate Vice President i Microsoft, indfinde sig.

Direktør på direktør

Personerne rundt om indflydelsens bord får direkte adgang til statsministeren og udgør en kreds af ligesindede. Men morgendagen for den danske velfærdsstat kommer de næppe til at kunne forudse. Betegnelsen 'morgendagens tænkere' skal snarere opfattes som noget symbolpolitisk, mener Ove K. Pedersen, der er professor i offentlig administration på Copenhagen Business School.

I virkeligheden vil diskussionen rundt om bordet snarere bære præg af »helt klassisk økonomisk politisk tænkning,« forventer Ove K. Pedersen.

Mange af medlemmerne er gamle kendinge i råds- og kommissionsarbejdet, de har fælles interesser og minder om hinanden, hvis man ser på deres karriereprofil. Hver anden til bords kan kalde sig administrerende direktør i en stor dansk virksomhed, og medlemslisten tegner i det hele taget en homogen erhvervsorienteret gruppe.

»Fagbevægelsen er ikke overvældende stærkt repræsenteret i den her meget erhvervstunge sammensætning, hvor det private erhvervsliv især træder frem, og hvor ingen eksplicit repræsenterer den offentlige sektor,« konkluderer professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

På den måde tegner statsministerens udpegelse et skifte i regeringens politik hen mod »en meget mere entydig vægt på virksomhedsdanmark end på organisationsdanmark,« mener Ove K. Pedersen.

Vækst og produktion

Men som Statsministeriet skriver i kommissoriet for Vækstforum, så går det godt i Danmark - men ikke godt nok. Velstand og vækst er ikke et naturgivent privilegium for kongeriget, og derfor må regeringen handle - og signalere, at den handler. Krisen har vendt op og ned på konjunkturer, måltal og vækstkurver. Så der må en ny kurs til, for »Danmark er blevet overhalet i velstand af en række andre lande. Afstanden op til de rigeste lande er øget, og flere lande har kraftigere vækst end os. Dertil kommer, at en række de arbejdspladser, der er nedlagt under den økonomiske krise, ikke kan forventes at komme igen,« lyder kommissoriet.

Men selvom der efterlyses nytænkning, peger sammensætningen på en traditionel tænkning, som faktisk gør op med en årelang periode præget af en detaljeret politisk toning af velfærdssystemet.

»Makroøkonomien bliver nu helt central, hvorimod de sidste fem-syv år har været meget mere orienteret mod kompetenceudvikling, arbejdsliv, fritid, familielivsdiskussionen, spørgsmålet om hvilke betingelser der skal være for arbejdsdygtighed, folkeskoleloven, livslang læring og gymnasieloven. Det meget mere mikropolitikorienterede fokus erstattes nu af en klassisk diskussion om vækst i produktionen,« siger Ove K. Pedersen.

Det er på forhånd givet, at Vækstforum skal koncentrere sig om fire fikspunkter: For det første en stærk konkurrenceevne, for det andet en stabil makroøkonomi og sunde offentlige finanser. For det tredje en veluddannet arbejdsstyrke og høj beskæftigelse. For det fjerde en vækst, der er grøn, og som kan bane vej for et fossilfrit samfund.

Men selvom kommissoriet ikke nævner det, tyder noget på, at der er tale om en prioriteret rækkefølge. Konkurrenceevne og økonomi først, dernæst uddannelse, beskæftigelse og fossilfri vækst.

»Det her med velfærdsstaten kan forekomme en smule rituelt, for det er først og fremmest et spørgsmål om national konkurrenceevne, og så er tankegangen, at så skal velfærdsstaten nok blive bedre,« siger Tim Knudsen.

Vækst uden hænder

»Mere og mere bliver statens overordnede rolle under indtryk af globaliseringen at formulere den nationale konkurrencestrategi. Andre hensyn og interesser er underordnede det mål,« forklarer Tim Knudsen.

»Sammensætningen og kommissoriet viser, at det her er en regering, der tror på, at det er den økonomiske vækst og produktivitet, der skal bringe Danmark ud af fremtidens økonomiske klemme,« siger Ove K. Perdersen. Og netop derfor udgøres den nyudnævnte tænkende elite altovervejende af erhvervsfolk. Harald Børsting, der er formand for LO, kan dog forsøge at danne par og fælles front med Thorkild E. Jensen, der er formand for CO-Industri, centralorganisationen for industriansatte.

Men for undervisningsministeriets område sidder der ikke én eneste repræsentant, selvom uddannelse er et af de temaer, Vækstforum skal arbejde med. Tættest på området er administrerende direktør i virksomheden Mannaz, der er en privat uddannelsesudbyder.

Rektor ved professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, betvivler, at erhvervsfolkene selv kan tage højde for behovet for en veluddannet arbejdsstyrke:

»Hvis der er én sektor, som står med hovednøglen til fremtidens velfærdssamfund, så er det trods alt professionshøjskolerne, som uddanner sygeplejerskerne, socialrådgiverne, lærerne og pædagogerne. Det er tankevækkende, at den sektor og hele uddannelsessystemet slet er ikke repræsenteret i regeringens nye vigtigste rådgivende forum,« siger han og kalder det »noget nær en ydmygelse for undervisningsministeriets område.«

Farvel Globaliseringsråd

Vækstforum erstatter det tidligere Globaliseringsråd, som Fogh nedsatte. Her var sammensætningen noget bredere og med et mere markant fokus på uddannelse og forskning. Både videnskabsminister Helge Sander, undervisningsminister, Bertel Haarder og grundskoleforsker Niels Egelund sad i rådet.

»Intet taler i mod den tolkning, at Løkke er nogle streger mere liberalistisk og økonomitænkende, end Fogh var,« siger Knudsen.

Men en tilbagevenden til det klassiske fokus på private virksomheders interesser forekommer paradoksal, for det minder om at gå tilbage til at tænke velfærdsstaten, som den var engang. Opdelt mellem det offentlige på den ene side og det private på den anden. Sundhedsområdet står som et klart eksempel på et område, hvor private aktører gradvist har overtaget centrale dele af det, der tidligere var forbeholdt det offentlige og illustrerer, hvordan grænserne mellem offentligt og privat bliver udviskede.

Derfor er sammenspillet også en af de platforme hvorfra man skal betragte morgendagens udfordringer for den moderne velfærdsstat, forklarer lektor og velfærdsstatsforsker fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Michael Baggesen Klitgaard.

Så når Vækstforum skal »bidrage til at analysere og besvare morgendagens udfordringer,« kan det undre, at forummet ikke er en mere blandet landhandel af både offentlige og private aktører, mener Klitgaard.

Udviklingen bekymrer også FTF, der tidligere var meget aktive i Globaliseringsrådet, men som ikke har fået plads i det nye Vækstforum:

»Man har glemt hele samspillet med den offentlige sektor, oplevelsesøkonomien, design, kreativitet og uddannelse, som ellers hidtil var væsentlige elementer, når vi diskuterede, hvad Danmark skulle leve af i fremtiden,« siger Bente Sorgenfrey.

Ikke desto mindre starter Vækstforum sit arbejde inden længe, og »de får den indflydelse, som regeringsledelsen vil give dem. De kan botanisere og vælge og vrage i forslagene,« som Tim Knudsen siger.

I løbet af det næste år vil Vækstforum forventeligt komme med en række forslag til, hvordan man styrker vilkårene for dansk erhvervsliv. Morgendagens tænkere tænker på sig selv, ligesom de gjorde i går.