Læsetid: 2 min.

Navlenullerne

Et årti med navlepilleri, selviscenesættelse og egoisme. Læserne spidder 00'erne i anden og sidste del af opfølgningen på læserkonkurrencen om, hvad perioden skal kaldes
Det handlede om at være på og blive set - som for eksempel 
 i tv-programmet 'Talent 09'.

Det handlede om at være på og blive set - som for eksempel
i tv-programmet 'Talent 09'.

Uffe Weng

16. september 2009

I støvskyerne fra gårsdagens nedrivning af alt, der ellers kunne være så godt ved 00'erne, står, ifølge Informations læsere, kun én ting tilbage: Ego'et. Det eneste, som modsat klima, tolerance, fred og sund økonomi blev frem- elsket i årtiet.

»Årtiet skal selvfølgelig kaldes Enerne. Det harmonerer med, at det var det årti, hvor individualismen slog igennem for alvor. Årtiet, hvor det enkelte individ mente at kunne klare sig selv,« skriver Niels Jørgen Madsen og bryder med ideen om at kalde årtiet for 00'erne.

Niels Jørgen Madsens syn på 00'erne bakkes op af mange af læserne. Ego-00'erne lyder det mest populære forslag med enkelte modifikationer som Mig-årtiet (Morten Hyldelund), Navlenullerne (Lene Pårup), og Grådighedens årti forslået af Margit Lund. Hun uddyber sit valg af titel:

»Grådighed og manglende omtanke for medmennesker er i høj grad medvirkende til den økonomiske krise, vi ser i dag. Bare jeg selv kan komme frem, så gør det ikke noget, hvis det går ud over andre.«

Lene Pårup skriver ligeledes om ego-årtiet:

»Det har været et tiår, hvor det var vigtigt at pille i sin egen navle, profilere sig selv og vise andre, at man var 'på'. Det har vi set i skolen, hvor der har været fokus på det enkelte barns behov; til tider på bekostning af fællesskabet. Det har vi set i måden, vi indretter os på; hvor der ikke må være standardløsninger. Og i underholdningsprogrammerne i tv, som har sat fokus på særlige evner hos helt almindelige mennesker. Tusindvis mødte op for at blive udvalgt, så de kunne komme i fjernsynet og blive set - blive berømte.«

At blive set

Ønsket om at blive set går igen i mange af læserbrevene som et karakteristika for tiden. Være-på-perioden kalder Åse Albeck behovet for selveksponering. Realitiåret kalder Lars Berthelsen samme tendens med henvisning til de mange reality- programmer.

Ifølge Jens Christensen er det dog et helt bestemt mig, der dyrkes. Dette illustrerer han ved, hvad man kunne kalde ego-00'ernes fem bud:

»Du bør ikke ryge. Gå mindst 10.000 skridt om dagen. Spis fedtfattigt. Overhold kostpyramiden. Løb,« byder Jens Christensen som en opskrift på, hvordan man bliver et perfekt menneske.

Lotte Aabjerg går ikke helt så drastisk til værks, når hun som flere andre læsere inddrager frasen »enhver er sin egen lykkes smed« som et samlende udtryk. Hun peger blandt andet på en begivenhed fra den seneste tid som symptomatisk for den tiltagende egoisme:

»Brorsons Kirke blev ryddet, uden vi kender de hjemsendtes skæbne. Præsten, der holder hånden over disse mennesker, risikerer tre års fængsel. Jeg foreslår titlen Egoårtiet i håb om, at denne tendens vil ændre sig.«

Med dette håb i baghovedet vil vi gerne på redaktionen kåre Lene Pårups forslag som konkurrencens bedste bud. Navlenullerne er en mundret betegnelse, der enkelt favner en lang række af de tendenser, som læserne lægger vægt på som sigende for årtiet. Tre flasker rødvin er hermed på vej til Lene Pårup fra Glamsbjerg.

Serie

Seneste artikler

  • Var det nok? - og blev det sagt?

    6. marts 2010
    De var trætte af at blive bedømt på udseendet, af at føle sig usikre i forelæsningssale, af undertrykkende kønsstrukturer og af at blive til grin for at påpege dem. Det feministiske manifest 'Nu er det nok, så er det sagt'sparkede gang i 00'ernes kønsdebat med et ordentligt brag. Vi har spurgt seks af manifestets bidragydere, hvordan det så nu - 10 år efter
  • I en verden så sød som sukker

    8. januar 2010
    Det nuttede marcherer. Verden synes besat af nuttede dyr og søde designervarer. Glemt er glamour, coolness og muskelkraft; nu vil vi have bløde former, barnligt dign, hvalpe, der er ved at falde i søvn, babyer, der ler og biler med store runde lygter. Det ligner ren eskapisme oven på et voldsomt årti, men følelserne er ligeså gamle som menneskearten
  • Årtiet, hvor vi indså, at de har gjort os afhængige

    31. december 2009
    Vandana Shiva ser faktisk tilbage på årtiet, der gik med glæde. Det var nemlig primært defineret af, at folket indså, at magten ligger bedst i egne hænder. I udviklingens og fremskridtets navn har vi lært at være afhængige. Den afhængighed er vi ved at bryde, lyder det optimistiske budskab fra den indiske aktivist
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kunne kalde dem ”og hva så?”, fordi det danske folk er sgu ligeglad med om vi bomber Afganistand i dag og Irak i morgen, om velfærden bliver bedre eller værre.
Man kunne også kalde generation ”klima kamp, hvad?”, for vi kan ikke lukke en avis op, eller tænde tvet uden at alle mulige kloge mennesker skal sige hvordan vi kan spare Co2, men vi ved sgu ikke hvad viker, og om klima krisen kommer.
Kunne kalds generation ”se mig, jeg vasker op”, for alle vil være spænde, alle vores 2-300 venner skal lige vide at vi lige nu og her står og vasker op, eller at vi i fradags var med i X-Factor og for få afvide at vi synger af HT.
Hvis man kigger på talende, kunne vi også kalde os, ”de politiks aktive årti”, så godt som alle ungdoms partier går frem i disse år, hvilket må visse at vi vil ændre en masse?
Er det de brokkenes årti? For de sidste par år, har de været nogen af de største demonstrationer i mange år, og dem har der været mange af, feks. Demo mod lukning af ungdom hus, demo mod at sende Iraker ud af landet, demo mod diverse nedskæringer, så heder vi generation ”brok”?

Men tiden er måske i bund og grund et meget lille parti ved navn ”Nihilistisk Folkepartis”, årti, for at nævne kort hvad partiet står for så kan det nævnes at det står for at ”Hellere tryg tomhed, end tom tryghed! ”, ”Stop kirkeklokker søndag morgen!”(lidt længer ned på deres hjemmeside kan man læse at det er fordi at ”Fuck jeres frelse! Vi har tømmermænd. ”, ”Hvis vi ikke kan afskaffe værdierne, kan vi udvande dem. ”, og sådan bliver de ved på deres hjemmeside, hvor de meget kraftig giver udtryk for at være ligeglad med alt og det er måske i bund og grund det vi dansker er?
For vi deltag i mange demonstrationer, for at vise at noget er forkert, men når vi så stemmer, så stemmer vi imod at der skal være plads til ungdoms hus, vi stemmer for at Iraker skal stemmes hjem, vi stemmer for nedskæringer, dette må betyde at vi kun deltag i demonstrationerne fordi vi syns det er sjovt at gå rundt ude midt på en vej, og skabe trafik propper på den måde, og så er det lidt lige meget hvad kamp råbene er, så længe der kommer mange mennesker til demonstrationen.

Tidens unge - alles sorg; Man ser de unge vokse op, og tage alt for meget af det på forhånd givne for at være urokkeligt, de begynder i stedet at byde sig til, for at kunne sælge sig selv for en så høj lønning som muligt, hvor de jo hellere burde ændre på de økonomiske samfundsstrukturer ( som de møder på deres vej gennem livet ) - Altså: Ændre de økonomiske samfundsstrukturer mht. hvem der skal have ( og hvem ikke ): Retten til at bestemme over andre mennesker.

Lige nu synes kommunismen godt nok som: Mere fortid end mulig fremtid; men det er da vigtigere at alle unge i skolerne bibringes mindst samme indsigt i økonomi, som Karl Marx's indsigt - i stedet for at skolebørnene nu pluseligt skal til at lære alt om astrologi. ( selv om nogen jo hævder at der er mere fremtid i astrologi end der er i kommunismen )