Læsetid: 3 min.

Netmedierne vil have fingre i støtten

Internetmedier og magasiner vil have del i den mediestøtte, der er blevet livsnødvendig for de danske dagblade. Det slagsmål har været længe undervejs og kommer for alvor til at blusse op frem til næste medieforlig
30. september 2009

Berlingske Tidende, Information og Helsingør Dagblad er aviser, der udkommer på tryk og mindst fem gange om ugen leverer nyheder og debat til deres læsere. Den funktion er så væsentligt et bidrag til det danske demokrati, at de hvert år modtager millioner i statsstøtte.

Men internetmedier som Altinget.dk, fagbladene og magasinerne er ikke berettiget til samme støtte, og det er uretfærdigt, mener Rasmus Nielsen, administrerende direktør på Altinget.dk, et internetmedie, der leverer politiske nyheder mod betaling på nettet. Derfor arbejder han for at få lavet mediestøtten grundlæggende om i forbindelse med det kommende medieforlig.

»Helt overordnet er min forhåbning, at der sker en retfærdig omfordeling af medie-støtten, så den bliver givet til kritisk journalistik uafhængig af den tekniske platform, det er på,« siger han.
Han mener, at det er meningsløst med de nuværende støtteordninger, der giver støtte til aviserne, bare fordi de udkommer i papirformat.

»Man skal støtte det journalistiske produkt, der skaber værdi for vores folkestyre, og ikke polske avisbude eller fældning af finske skove,« siger Rasmus Nielsen.

Ifølge administrerende direktør i Danske Dagblades Forening, Ebbe Dal, er der dog intet behov for at lave om på støtteordningerne til dagbladene.

»Vi mener, at den nuværende ordning for dagbladene skal fastholdes. Både distributionsstøtten og nul-moms er en fast bestanddel af dagbladenes økonomi,« siger han og tilføjer:

»Egentlig har vi en meget fornuftig økologi i mediemarkedet i øjeblikket, og den vil vi gerne fastholde«.

Dagbladene leverer varen

Ebbe Dal begrunder sin modstand mod reformer med, at dagbladene stadig spiller en særlig væsentlig rolle:

»Dagbladene har en stor betydning i formidlingen af nyheder og debat. Det gør, at mediestøtten, som den ser ud i dag, er velbegrundet. Det forhold, at man bevæger sig over på andre platforme, ændrer ikke ved, at dagbladene har en fantastisk vigtig position i nyhedskæden,« siger han og henviser til en undersøgelse, der viser, at dagbladene bidrager med 75 procent af den samlede nyhedsmængde, der er på markedet.

»Man kan tale om, at det går dagbladene økonomisk dårligt, men de er altså ikke svækkede som dem, der er i centrum for nyhedsformidling og debat,« siger Ebbe Dal.

Han bakkes op af medieforsker og lektor på Journalistik på Roskilde Universitet Mark Ørsten:

»Dagbladene har en historisk stærk position, fordi det er dem, der har båret den demokratiske debat her i landet. Det er til en vis grad stadig gældende, da de er hovedleverandører af nyheder til den journalistiske fødekæde. De store journalistiske ressourcer er stadig placeret på dagbladene, og derfor er det også dem, der producerer mest,« siger han.

At dagbladene bidrager med væsentlig journalistik, er dog ikke nok til at begrunde støtten, mener Rasmus Nielsen fra Altinget.dk:

»Man skal jo sammenligne med, at den nyhedsmængde og værdiskabelse, vi leverer til folkestyret, er uden, at vi overhovedet modtager støtte.

Man kan jo ikke bare konkludere, at dagbladene leverer mere. For hvis man tog milliardstøtten fra dem, hvor meget ville de så levere?,« siger han og fortsætter:»Dagbladene er under udfasning, og derfor er det også vigtigt, at politikerne gør noget for at få nogle nye medier frem, inden alle dagbladene er lukkede.«

Og lukning af dagblade er faktisk en reel trussel, hvis man går ind og piller ved støttens fordeling, mener Ebbe Dal.

Ebbe Dal er desuden bange for at det kan føre til statsstyring, hvis man laver om på støtten, så den bliver givet til journalistisk indhold i stedet for til eksempelvis distributionsstøtte. Og den frygt kan ifølge professor på Institut for Informations- og Medievidenskab Frands Mortensen være velbegrundet:

»Når man laver en ordning, skal der være så lidt skøn i ordningen som muligt. For ellers kan man risikere, at de skøn, der kommer til at blive foretaget, er nogle andre end støtteordningernes formål. Hvis man begynder at give støtte til produktion af indhold, så kommer du ud i meget store vanskeligheder. Det vil være meget svært at skrue sådanne støtteordninger sammen rent teknisk,« vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu