Læsetid 7 min.

Nye territorialkampe i musikland

Det er ti år siden, Napster åbnede. De fire multinationale musikgiganter forsøger stadig at genvinde de territorier, de tabte dengang. De har været fremsynede nok til at have købt billige andele i Spotify, der fremhæves som branchens frelser. Og Pirate Bay ser ud til at blive legaliseret. Men er der penge i det for musikerne? Eller fortsættes historien om udnyttelse bare i nye former?
14. september 2009

I år er det ti år siden, at Napster åbnede for sluserne til fri downloading af det dengang ukendte musikfilformat mp3. Der er løbet meget information gennem modemmer og bredbåndskabler siden. Og hvad der er sket, er blevet kaldt mange ting: Kulturel demokratisk revolution. Det vigtigste nybrud siden folkebibliotekerne. En kulturøkonomisk katastrofe. Gement tyveri.

Meningerne om muligheden for at distribuere musik, film og andet digitaliserbart kulturelt habengut upåvirket af geografiske afstande og i enorme mængder er delte. Men lad os se det i øjnene: Nettet er kommet for at blive, og downloadingen af billig, hvis ikke gratis musik er blevet en fast bestanddel af enhver digital indfødts liv.

En ny undersøgelse foretaget af den britiske musikbranche-paraply-organisation UK Music viser, at unge mellem 14 og 24 godt forstår konceptet copyright, men vælger at ignorere det. 61 procent downloader musik via P2P-netværk og torrent trackere, og den gennemsnitlige teenager har 8.000 sange i sit bibliotek.

Musikbranchen, især de multinationale corporate giganter, kunne have sparet sig en del besvær, dårlig presse og – måske fatal – fremmedgørelse af deres kerneklientel, musikelskerne, hvis de havde forenet kræfter med Napster for ti år siden. I stedet fik de lukket biksen i retten.

De kunne ellers være kommet det nuværende pirateri i forkøbet og skabt uimodståelig nytænkning. Hvem ville have sagt nej til at blive medlem af Napster på, fornuftigt prissat, abonnement-basis tilbage ved årtusindskiftet?

Ganske vist eksisterer Napster stadig, men det genopstod først efter års lukning i betalingsudgave, langt fra fordums gennemslagskraft. Dén er i stedet blevet overtaget først af P2P-netværk som Kazaa og Limewire, siden af torrent trackere som Pirate Bay og Mininova, nu abonnent-tjenester som Spotify.

Lykkeligvis ser det ud til at de store selskaber har taget ved lære af fordums krigeriske adfærd. Det, der før var en skyttegravskrig, har på nogle fronter udviklet sig til forhandlinger og samarbejder. If you can’t beat ’em, join ’em.

Velvilje

Det svenske firma Global Gaming Factory har annonceret og fredag bekræftet, at de vil købe The Pirate Bay og legalisere den kontroversielle torrent tracker, og det er blevet mødt med velvilje i musikbranchen.

Og Spotify er fra begyndelsen blevet omfavnet af de tunge drenge. Det svenske site tordner frem med gratis reklamefinansieret streaming af også de multinationale selskabers bagkataloger. Forbrugerne får gratis musik, selskaberne er med på spøgen og afregningen skulle være i skønneste orden. Spotify forhandler pt. med de danske rettighedshavere. Og alle burde være glade. Det kunne se ud til, at der i dette tilfælde er fundet en balance mellem brugernes ønsker og branchens og musikernes velfærd.

Men nej. For alle er ikke glade. Det har nemlig vist sig, at musikerne får uendelig lidt for at blive spillet på Spotify. Hvis man er på et uafhængigt selskab, der ikke er med i den store sammenslutning af uafhængige selskaber Merlin, ja, så får man kun 50 procent af reklameindtægterne beregnet efter ens andel i afspilningerne. Som er forsvindende lidt. Der er rapporter om et norsk band, der har fået udbetalt en krone for 5.180 afspilninger på sitet.

Nedslående tal

Og det hjælper heller ikke synderligt at være på et multinationalt selskab. Som den svenske veteran Magnus Uggla har raset over på sin blog, så har han efter seks måneder på Spotify tjent, hvad en middelmådig gademusikant kan tjene på en dag.

»Efter at have sagsøgt røven ud af bukserne på Pirate Bay gør de præcis det samme ved ikke at betale kunstnerne,« skriver han med venlig hilsen til sit pladeselskab Sony Music. Og man kunne tilføje, at de tilføjer et nyt kapitel til den lange historie om udnyttelse af musikere.

De nedslående tal modsvares dog af giganten Universals jublende bekendtgørelse for nogle dage siden om, at de nu tjener flere penge på Spotify end på iTunes, vel at mærke i Sverige. Men ender pengene så i musikernes lommer?

De fire multinationale giganter er i hvert fald nok især glade for Spotify, fordi de har købt – angiveligt meget billige – ejerandele i sitet. De rapporteres til at være af følgende størrelsesorden: Sony BMG 5,8 procent, Universal Music 4,8 procent, Warner Music 3,8 procent, EMI 1,9 procent, mens Merlin skulle have 1,0 procent (hvilket virker lidt sølle taget i betragtning at de står for 11-12 procent af alle afspilninger på Spotify).

»Som kunstner kunne man måske godt tvivle på, om selskaberne nu også kræver en premium price af Spotify til sine kunstnere, eller om de holder tariffen nede og forsøger at tjene flere penge som aktionærer i tjenesten,« siger Mikael Højris, konsulent i Dansk Musiker Forbund på Comon.dk.

Og det har vakt harme. Ikke kun fordi afregningen til kunstnerne ser ud til at være diminutiv, mens partshaverne så kan skumme fløden. Men også fordi det samme forhold gør sig gældende hos giganten MySpace (dog har Merlin slet ikke ejerandele dér). Og ikke mindst fordi det mimer de gamle strukturer, hvor de multinationale sad på sulet. Dengang pladeselskabet var den centrale virksomhed i musikindustrien. Det er de måske bare ikke længere.

Kulturarven

Men Warner, Sony, EMI og Universal har stadig en meget kostbar handelsvare: Kulturarv i form af svulmende bagkataloger. Om det så er Beatles eller Rolling Stones, Michael Jackson eller Kraftwerk, så er de alle ejet eller administreret, helt eller delvist af de multinationale pladeselskaber og deres musikforlag, dvs. dem der henholdsvis ejer rettighederne til indspilningerne og til kompositionerne bag. Og ja, så spytter de tunge drenge jo stadig af og til stjerner ud såsom Justin Timberlake, Lady Gaga og Kanye West.

Om man kan lide pop eller ej, så er ethvert site med pandemiske ambitioner nødt til at kunne tilbyde stjernerne for at kunne lokke masserne til truget. Og det er blevet udnyttet i tilfældene Spotify, MySpace etc.

Der er bare ét problem for de multinationale. Den seneste undersøgelse fra UK Music viser, at ejerskab over musik stadig er vigtig. Og så er branchen i sidste lige vidt med Spotify og med gratis download af mp3’er, som bliver ubrugelige, når man opsiger sit mobilabonnement. Det ser ud til, at teenagerne, de unge, de digitalt indfødte kræver et tag-selv-bord med gratis download af mp3-filer, i abonnements-form, uden bindinger. Hvem vil give dem det?

Spørgsmålet blæser i vinden, imens territorialkampene i cyberspace stadig raser. Det er en fortsættelse og konsekvens af det, som den amerikanske jura-professor James Boyle har døbt ’The Second Enclosure Movement’.

Den første enclosure movement, indhegningsproces, fandt sted fra 1600 og fremefter. Det var forud for kapitalismens gennembrud, hvor Storbritanniens fælleder blev privatiserede og indhegnede for at skabe mulighed for stordrift.

»Vi befinder os midt i den anden indhegningsproces. Det lyder svulstigt at kalde det ’indhegningen af sindets uhåndgribelige fælleder’, men i en meget reel forstand er det præcis, hvad det er,« skriver Boyle. »Ting, der før blev opfattet som fælles ejendom eller som umulige at forvandle til handelsvarer bliver nu dækket af nye eller for nyligt udvidede ejendomsrettigheder.«

Boyle spiller kløgtigt på ordet commons, fælleder, det fælles, og siger dermed at, hvad der før var kollektiv kulturel arv, i dag i stadig stigende grad bliver omdannet til private jorder – og bevaret som sådan i længere tid end tidligere, som tilfældet er med den nylige forlængelse her i EU af beskyttelsen af musikeres ophavsret fra 50 til 70 år efter værkets indspilning.

Farvel til mellemled?

Men mange af de virtuelle hegn er blevet klippet i stykker, og adgangen til fællederne synes her at være mere eller mindre uhindret, i hvert fald når det kommer til illegal mp3-downloading (og sampling). Det er disse huller som musikbranchen forsøger at lukke eller omdanne til profitable, attraktive nye indgange til deres områder. Ideerne til dén omdannelse bliver flere og flere, men det kunne se ud til at de de multinationale mangler viljen eller modet til at tage de sidste afgørende skridt.

Og hvis kunstnerne alligevel ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt, og det kun er selskaberne, der tjener pengene ... Tjah, så fortsætter historien om udnyttelsen af musikerne, og den offentlige opfattelse af grådigheden i de multinationale direktionslokaler forstærkes. I den nye verdensorden betyder det bare noget anderledes økonomisk fatalt: Nemlig at kunstnerne vil søge mod alternative, uafhængige selskaber. Eller gøre det selv. Som det lykkes i stor stil for Nine Inch Nails, Radiohead og amerikanske Amanda Palmer, der på ti timers arbejde via Twitter tjente 19.000 dollar – og nyder godt af en stærkt dedikeret fanskare.

Forfatteren og Wired-redaktøren Chris Anderson (det var ham med »the long tail« og nu bogen med den sigende titel Free – Why $0.00 Is The Future of Business) hævder, at det er på tide at vinke farvel til pladeselskaberne, som han ser som et levn fra en svunden tid, et nu overflødigt mellemled.

»If you look at the rest of the industry now, from the bands to the fans from Apple to tour promoters, everyone’s doing OK, except for the labels. So there’s really nothing wrong with the music industry; we’re just redefining what is is,« siger han til britiske The Times.

Der er i hvert fald stigende muligheder for at konkurrere med giganterne på den nye kampplads, hvor den nyeste teknologi er i hænderne på menigmand. Og hvor den mest fremsynede vinder. Og så risikerer de multinationale ikke at have nogen relevant kulturarv at indhegne om 70 år.

rach@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu