Læsetid: 4 min.

Øjebliksbilleder

I hvilken klummeskriveren fastholder et par øjebliksbilleder for dog klogeligt at slette dem igen. Af hensyn til systemet
26. september 2009

Det anses nok i visse kredse som aldeles umandigt, men Deres Nielsen har aldrig nogensinde været voldsk, som min morfar kaldte det. Jeg har aldrig følt hverken tilskyndelsen, trang eller fristelse til at tæske løs på hverken kone eller børn. Ikke engang en vis marxist fra Aarhus, som i en fjern fortid gjorde sine hoser røde, dvs. grønne, og på væmmeligt socialistisk måde forsøgte at indynde sig hos Ida Rosa, den senere fru Nielsen, har jeg følt den mindste lyst til at smadre fjæset på. Sådan er vi bare ikke, vi fik ham neutraliseret på anden vis - århusiansk klasseanalyse er nu engang temmelig hjælpeløs over for nordenfjordsk charme, selvtillid og lækkert hår. Når næverne således aldrig har siddet løst på én, når de nu engang, arbejdssky, befinder sig bedst i bukselommerne, har man selvfølgelig ikke krav på nogen form for ros. Det forlanger vi heller ikke. Men det betyder selvfølgelig ikke, at et ubesindigt, stærkt mandigt raseri ikke kan indfinde sig. Det slumrer åbenbart i hankønnet. I mit tilfælde kan det bringes til fuld udfoldelse af computerbøvl. Når lortet ikke virker! Når 'systemet' meddeler, at man bør »kontakte administrator«, er man ikke langt fra at forstå, hvad der driver massemordere. Lortet skal virke! Ligesom man vel for fanden i helvede ikke skal være mekaniker for at køre bil, behøver man vel ikke at være en kønsløs computernørd for at skrive på sin bærbare?

Det sidste får du brug for

Men ok, når der ikke er andet at gøre, så må man jo ringe til en af nørderne. Jow, siger han jovialt, hvis du skriver på Windows Vista (det er 'styresystemet', får man at vide) skal du passe på. Windows Vista kopierer sig selv i en uendelighed, af sikkerhedsmæssige årsager. Bl.a. opretter det 'øjebliksbilleder', så man altid kan 'genskabe' sin computer i en 'tidligere skikkelse'. Allerede her har får man stærk trang til at dreje halsen om på den pågældende nørd, for hvad er det dog for et sprog, han taler? Men når man så gør som han siger, nemlig sletter de seneste 'øjebliksbilleder undtagen det sidste', og må konstatere, at nu virker lortet igen, er man selvfølgelig glad for, at man ikke gjorde det. Altså kvalte nørden. Dertil kommer en vis taknemmelighed. Nørden har jo sikret ens fortsatte mulighed for at skrive videre på dyret. Og også bidraget med en interessant tanke: Man bør altså undgå alt for mange øjebliksbilleder, alt for mange selvrefleksioner, alt for megen gøren status over sit sølle liv, alt for mange funderinger over derfra kom du, hertil er du kommet. Det blokerer systemet og styresystemet. Det er godt at vide. Tænk at en kedelig, usexet computernørd i blå skjorte, med bleg hud, en mand der lever af cola og pizza, kan bibringe én så stor indsigt. Dan endelig, usle menneske, øjebliksbilleder, men husk at slette dem alle sammen igen. Undtagen det sidste, for det kan du få brug for, hvis systemet skal genskabes.

Stanken af kapitalisme

Dagens øjebliksbillede - og vi taler om mandagen den 21. september - domineret af roestanken fra Sukkerfabrikken lige over for vores bopæl. Vi siger stanken, men vi mener det kærligt. De indfødte her på Lolland og Falster påstår, at efteråret ikke er et rigtigt efterår, vinteren ikke en rigtig vinter, julen ikke en rigtig jul, uden lugten af kogte roer fra Sukkerfabrikkerne. Fruen og jeg har boet hernede i et kvart århundrede - og vi er endt med at være fuldkommen enige. Den søde og også let kvalme lugt - der dog er værre i Nakskov end i Nykøbing Falster - hører til. Det er selvfølgelig forurening, stanken af den rene og skære kapitalisme, agrarversionen, men den hører nu engang med til årstidernes skiften. Vi vil ikke undvære den. Vi har det, kan man måske sige, som nostalgiske kommunister i det gamle DDR, der heller ikke vil undvære stanken af brunkul.

En pris til Dylan

Et andet af dagens øjebliksbilleder er en kongres - eller seminar, jeg ved ikke, hvad de kalder det - på Syddansk Universitet i Odense, hvor man diskuterer, om Bob Dylan burde have Nobelprisen i litteratur. Hvad mener De om det spørgsmål, Nielsen? Jeg ved sgu snart ikke. Dylan-fan er man jo, men som litteratur er der måske vel meget undergangsromantisk attitude i manden, mere end det litteraturprofessorer plejer at kalde digterisk substans. Jow, Mesteren nævner både T.S. Eliot og Ezra Pound i en af sine sange, men i sin selvbiografi, Krøniker, indrømmer han nu ellers, at da han skrev sin sang, havde han ikke læst en linje af hverken den ene eller den anden. Det lød bare smart, syntes han, at nævne de to giganter. Så det ...

Men ellers skal jeg naturligvis ikke blande mig. Øjebliksbillede, videre: Leonard Cohen, en anden af heltene fra 60'erne, fylder i dag 75 år. Ham har jeg set engang, ved en koncert i Falconercentret i 1979. Jeg kunne og kan godt lide ham, men koncerten skuffede mig nu noget. En af hans musikere var en sovjetrussisk violinvirtuos. Han gav den hele armen, elektrisk forstærket, men jeg var allerede på det tidspunkt pænt forgiftet af klassisk musik og kunne ikke lade være med at synes, at sovjetrusserens violinkunster, afleveret på Cohens temmelig spinkle melodimateriale, unægtelig mindede om at spille Lille Peter Edderkop med én finger på et Steinwayflygel. Og så havde Cohen medbragt klakører, der ville have ham til at fortælle om sit forhold til Janis Joplin. Fis, tænkte jeg.

Hvad så, Mr. Computernørd? Er det nu, der skal slettes?

Serie

Seneste artikler

  • I skældsordenes rækker

    12. september 2014
    Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til
  • Morgenstemning i Nykøbing F

    5. september 2014
    Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen
  • Gårdens dyr

    15. august 2014
    Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu