Læsetid: 6 min.

Pladeselskab royalt rejsende i innovation

Midt i en tid fuld af raves og hedonisme opstod Sheffield-pladeselskabet Warp. Udgivelser fra Aphex Twin og Autechre stod som et lytteorienteret modtræk og som en insisteren på lytningen som central i den elektroniske musikoplevelse. Nu fylder Warp 20 år - og har på forunderlig vis formået at reagere på en ny tids udfordringer.
Midt i en tid fuld af raves og hedonisme opstod Sheffield-pladeselskabet Warp. Udgivelser fra Aphex Twin og Autechre stod som et lytteorienteret modtræk og som en insisteren på lytningen som central i den elektroniske musikoplevelse. Nu fylder Warp 20 år - og har på forunderlig vis formået at reagere på en ny tids udfordringer.
28. september 2009

We Are Reasonable People - Vi er fornuftige folk. Egentlig siger en udlægning af navnet Warp en del om pladeselskabet af samme navn. Den i sit udspring strengt elektroniske operation fra Sheffield, Yorkshire, England, fylder 20 år, og dem har de brugt på at lede efter musik, der har appelleret til de mere fornuftsbetonede eller intellektuelle eller i hvert fald lytteorienterede dele af mennesket.

Warp Records kan høres som et svar. Året for deres grundlæggelse - >1989 - var også året, hvor den såkaldte second summer of love rullede over England for andet år i træk.

Rundt omkring i storbyernes pakhuse og på lejede marker ude i landidyllen dunkede rave-kulturen i fuld firefarvet firspring. Her fandt man en livsalig ungdom i neon og sølv, alle regnbuens farver, med fløjter i munden, glowsticks i hænderne og ecstasy i blodet, dansende med sig selv og alligevel hinanden til repeterende rytmer i en rus, som nogle vil kalde hellig, andre sundhedsskadelig.

Som en modgift

Men i hvert fald i en rus som i høj grad handlede om festen og dansen som kollektiv ekstase. I dette ritual var musikken et middel mere end et mål, og noget man lyttede lige så meget (hvis ikke mere) til med kroppen, frem for med trommehinderne.

I dette klima var Warp et modtræk, en modgift (eller afgiftning) vil nogen sige, og det cementerede grundlæggerne Steve Beckett og nu afdøde Rob Mitchell tre år senere, i 1992 med antologien Artificial Intelligence. Her kortlagde de en ny tendens til stemningsmættede melodier og harmonier samt komplicerede og eftertænksomme frem for dikterende og kropsbetonede rytmer.

På coveret: En robot henslængt i en lænestol omgivet af plader som Kraftwerks Autobahn og Pink Floyds The Dark Side Of The Moon. Så var der lige som styr på referencerne og på respekten for albummet som centralt udtryksmiddel for kunstnere. Og samtidig relaterede albummets fordybelse i en enkelt kunstners værk til rockmusikkens mere krævende udgydelser, ligesom den stod i kontrast til rave-kulturens sømløse mix af 12 tommer-singler.

Intelligent techno

»Elektronisk musik for sindet skabt af transglobale, elektroniske nytænkere, der beviser at musik er det eneste sande universelle sprog,« sagde Rob Mitchell om Artificial Intelligence i musikjournalisten Jon Savages bog Time Travel.

Og antologien affødte snart genrebetegnelsen intelligent techno (som om komplekst er mere intelligent), der stod for sofistikerede lydrejser, som man lige så vel kunne sidde ned til, som danse til; lydrejser som sendte nørder verden over ind i teenagekamrene for at vride nye muligheder ud af elektronikken.

Det er selvfølgelig ærkebritisk at mene, at intelligensen sidder i hjernen og udfolder sig bedst i statisk kontemplativ siddeposition. Men lad det nu ligge.

For Warp har også givet os noget at danse til (hør f.eks. tracks fra Squarepusher, Aphex Twin, LFO), og de har forstået at komme i dialog med vores kollektive ubevidste under stærk påvirkning af en ny elektronisk æras komme - >og dermed i øjenhøjde med en ombygget forestillingsverden gennemvævet af printbaner, befolket af mikrochips og cyborg-teknologi.

Warp forstod at tappe af den elektroniske musiks revolution, som blev affødt af den elektroniske isenkrams prisfald.

Synthezisere og sequencere var styrtdykket i pris i 80'erne, og prisbillige samplere kom til i slutningen af årtiet. Og det skabte en demokratisk grobund for nye udforskninger af elektronisk musik, som før var forbeholdt institutioner og musikere med pladekontrakt og pengepung i orden.

I dag, 20 år senere, kan man så downloade gratis musiksoftware til sin computer, og muligheden for at skabe elektronisk musik er dermed allestedsnærværende og mere naturlig for teenageren end at spille på akustisk guitar.

Det er den udvikling, som vi i dag hører resultatet af, både i mainstream gerne med vers og omkvæd henover, og i de alternative egne i form af nye videremuteringer, ikke mindst af Warps toneangivende musik.

Institution i electronica

Nu er Warp så ikke længere en teenager, og selskabet står som en ærværdig milepæl og som det mest berømte elektroniske pladeselskab overhovedet.

En nærmest royalt institution i det elektroniske landskab. Braindance, downtempo, intelligent dance music, Yorkshire bleep and bass, electronica. Kært barn har mange navne, og alle har de været applikeret på Warp's virke og værk. Og over de sidste ti år har de tilføjet mange nuancer og dimensioner.

Selskabet opererer i dag i en kultur, hvor elektronisk musik er overalt, og hvor det er sværere end nogensinde før at skille skæg fra snot, efterabere fra banebrydere.

Og de opererer i en tid, hvor det ikke handler om klare genreskel, men om attitude og i bedste fald kvalitet. Og Warp har - strategisk eller ej - åbnet op for nye musikalske udtryk. Deres rejser ud i rockmusikken har ikke altid været lige heldige. Bevares, der er da et par gode ting hos Maxïmo Park, men at sammenligne dem med Autechre og Aphex Twin er som at sammenligne Lars Løkke Rasmussen med Barack Obama.

Men med den senere inkludering af de brillante amerikanske bands Battles og Grizzly Bear har Warp demonstreret, at de også med tiden har fået tunet deres ører ind på kunsten at trylle ny mening ud af guitar-trommer-bas.

Warp fejrer 20-året med en dobbelt-cd med 10 numre udvalgt af selskabets fans/brugere og 14 udvalgt af Steve Beckett. Det giver en form for fornemmelse af diversitet og brillans, bred appel, såvel som nådesløs innovation. Og de fejrer også sig selv med to cd'er, hvor kunstnere fortolker numre fra det majestætiske bagkatalog og meget passende sætter flere numre i spritnyt lys.

Hør bare Born Ruffians' rockmusikalske fortolkning af Aphex Twins »Milkman«og »To Cure A Weakling Child«, der demonstrerer, hvor sublimt melodiøse sange mesteren og eneren fra Cornwall har på samvittigheden.

Eller hør Diamond Watch Wrists lokkende, folkede, 60'er-sværmeriske fortolkning af Pivots »Fool In Rain«. Eller Mira Calix' hjernesmukke konkret- og kammermusikalske besjæling af Boards of Canadas hjemsøgte »In A Beautiful Place Out In The Country«.

Eller John Callaghans ikke ubetinget vellykkede indietronica singersongwriter-belægning af Autechres »Phylactery«. Eller den anden, mere traditionelle vej: Pivots elektronificering af Grizzly Bears »Colorado«.

Ikke toneangivende

Det er fortolkninger, der demonstrerer den kompositoriske tyngde i flere af deres kunstneres numre, og musik, der viser, hvor meningsløst det er at tale om egentlige grænser mellem electronica og rock, især i dag.

I år har Warp så alligevel markeret sig ekstraordinært prisværdigt med flere sen-elektroniske højdepunkter: Bibios Ambivalence Avenue er et skrattende hjemsøgt, på én gang krøllet og flydende album.

Flying Lotus' Los Angeles præsenterer en ny form for vestkyst-broken beat, som nogle måske ville kalde wonky, altså assymetrisk, skævvreden, gurglende leg med rytmer, synth, samplinger.

Harmonic 313's When Machines Exceed Human Intelligence er en smukt komponeret, analogt varmet abstrakt hiphopplade med fangarme i både fortid og nutid.

Og med Battles-frontfiguren Tyondai Braxtons Central Market har Warp bevæget sig ud i en sært infernalsk, humoristisk bastard mellem klassisk musik, electronica og math-rock.

Warp Records holder nu om stunder til i London, og de er ikke længere på samme måde et toneangivende og stilskabende selskab.

Nye er kommet til, nye vil miste den position igen. Men de udgiver stadig fremragende plader, og det lover godt for deres fremtid. For selv om musikbranchen vakler under internettets og computerspillets (og vil nogle hævde: pirateriets) adspredelser, så vil der altid være brug for selskaber, der kan sætte stetoskopet til musikkens korpus og finde nye interessante blodbaner og hjertelyde. Rejsende i innovation.

Uden denne evne ville denne artikel ikke have fyldt så meget i en dansk avis.

Diverse kunstnere: Warp20 (Chosen) & Warp20 (Recreated). Udkommer mandag.

Bibio: Ambivalence Avenue

Flying Lotus: Los Angeles

Harmonic 313: When Machines Exceed Human Intelligence

Tyondai Braxton: Central Market. Alle (Warp/VME)

.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu