Læsetid: 10 min.

Så går vi rundt om en ... elitefeminist

Hvem ved bedst, hvad der er bedst for hvem? Dem, der allerede har, eller dem, der ikke har, og som måske slet ikke er interesserede? Det er spørgsmålet oven på Leny Malacinskis bog, hvor de bedrestillede kvinder nok engang bliver beskyldt for at kapre ligestillingsproblematikken
Hvem ved bedst, hvad der er bedst for hvem? Dem, der allerede har, eller dem, der ikke har, og som måske slet ikke er interesserede? Det er spørgsmålet oven på Leny Malacinskis bog, hvor de bedrestillede kvinder nok engang bliver beskyldt for at kapre ligestillingsproblematikken
25. september 2009

Med Leny Malacinskis bog Den dag, jeg opdagede, at jeg var undertrykt bliver der endnu en gang sat gang i den danske ligestillingsdebat, denne gang bl.a. med det fængende udtryk 'elitefeminister'. Et begreb, der efter sigende dækker over kvinder som Mette Frederiksen og Hanne-Vibeke Holst, kvinder med en høj position i samfundet, som påtager sig rollen som kvindernes fortalere. Det er de ifølge Leny Malacinski bare ikke.

»Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite ... De vil bestemme, hvordan andre mennesker skal leve, så det ser pænt ud i statistikken,« sagde Leny Malacinski i forbindelse med bogens udgivelse til Politiken.

Hun har svært ved at se, hvem der egentlig vrider armen om på kvinderne, i forhold til deres valg omkring uddannelse og barsel. Hun mener godt, at kvinder selv kan finde ud af, hvad de vil med deres liv, også uden hjælp fra socialdemokraternes ligestillingsordfører, Mette Frederiksen, der mere meler sin egen kage end taler 'nogens' sag, når hun ifølge Malacinski vil diskriminere mænd ved at tvinge dem på barsel og ud af bestyrelseslokalerne.

Når ordet 'elite' bliver, er det, som de fleste nok ved, noget nær en politisk naturlov, at Dansk Folkeparti skal erklære sig enig i, at det er noget skidt. Det skete således også denne gang, hvor Pia Kjærsgaard i sin tale ved det netop overståede landsmøde gav Malacinski opbakning:

»De undertrykte kvinder herhjemme er dem, der holdes nede i et patriarkalsk islamisk hjem, ikke danske forretningskvinder, der både kan få børn og karriere! Men pengestærke, kvindelige forfattere og debattører, der ikke endnu er kommet ud af 1968-vrangforestillingerne, holder emsigt liv i den forkerte diskussion.«

Der er dog ifølge Pia Kjærsgaard 'lys' med Leny Malacinskis bog, og hun giver hende sågar den ære at blive sammenlignet med en anden af DF's helte.

»Det er fremragende og næsten med et Bjørn Lomborgsk mod, at den unge journalist gør op med dem, hun kalder kønskommunisterne.«

Der er forskel

Og der er faktisk noget om snakken omkring forskellen på kvinder, hvis man skal tro på en sociologisk ph.d.-afhandling fra sidste år, På jagt efter klasse. Den beskæftiger sig med, hvordan klasse spiller ind i forhold til kvinders syn på ligestilling. For selv om der ikke bliver talt meget om klasse i dagens Danmark, giver det ifølge kvinden bag ph.d.'en, Stine Thidemann Faber, stadig mening at se på de klasseforskelle, der eksisterer, og hvad de betyder for ligestillingsproblematikken. I sin afhandling skriver hun blandt andet om middelklassekvinderne:

»Mange fremstår som ureflekterede, nærmest uvidende, om deres egen position. Disse kvinder virker modstræbende over at skulle anerkende, at de lever et privilegeret liv og søger i stedet at underkommunikere, modificere eller bagatellisere betydningen af økonomisk og/eller kulturel kapital.«

Til Information siger hun:

»En del arbejderklassekvinder ser spørgsmålet om ligestilling som et middelklasseprojekt, som står i relation til bedrevidende og moraliserende middelklassekvinder. Det kan man godt tolke som værende dækkende for begrebet elitefeminister,« siger Stine Thidemann Faber.

Dernæst er der en lille ting, som arbejderkvinderne vægter langt højere end middelklassekvinderne, nemlig moderskabet. Et aspekt der, ifølge Stine Thidemann Faber, i langt højere grad end arbejdsmarkedet er en afgørende markør for kvindernes identitetsdannelse.

»De synes, at middelklassen arbejder for meget og tænker for lidt på deres børn,« >siger Stine Thidemann Faber.

- Så kravene om flere professorater og kvinder i topstillinger er ikke noget, der udspringer fra - eller har særlig betydning for -arbejderkvinderne?

»Nej. De kvinder, jeg har talt med, kan ikke se, hvordan de problemstillinger relaterer til deres virkelighed,« siger Stine Thidemann Faber.

Gavner stadigt

Men derfra og så til at konkludere, at f.eks. kønskvoter på universiteterne er en dårlig ide, mener Stine Faber, er der et stykke vej. Men man bliver nødt til at forholde sig til, at arbejderklassen har nogle andre krav og forventninger til, hvad ligestillingsdebatten skal handle om end dem, der befinder sig højere på den sociale rangstige.

- Men er det så elitært, når middelklassen siger til arbejderklassen, at man kender deres behov bedre, end de selv gør, at det traditionelle kønsrollemønster, de knytter deres identitet til, er noget pjat, og at de skal skynde sig at komme højere op i samfundet?

»Ja. I et vist omfang ligger det i hele ligestillingskampen. Samtidig med, at man nok skal have øjnene op for, at de, der måske i højere grad bliver klemt i dagens samfund, er mænd fra arbejderklassen,« siger Stine Thidemann Faber.

En mulig forklaring for hende er, at det klassebegreb, som hun hiver fat i, er gledet i baggrunden til fordel for en mere individualistisk syn på tilværelsen, hvor man er sin egen lykkes smed. I virkelighedens verden eksisterer der dog stadig reelle forskelle, selv om man sjældent vil forholde sig til dem. Stine Faber vil dog nødigt konkludere entydigt på, hvordan man i ligestillingsøjemed skal forholde sig til de forskelle, hun peger på. For individets behov er ikke nødvendigvis lig med samfundets bedste.

»Jeg mener ikke, at man på baggrund af identitetsforskelle helt skal opgive at forandre på de traditionelle kønsrollemønstre. Men jeg mener, at vi skal udvide diskussionen. På trods af gode intentioner om ligestilling risikerer vi at gå galt i byen, netop fordi klassedimensionen ikke tematiseres. I dag er det middelklassens livsprojekter, som bliver præsenteret som idealet, alle andre bør stræbe efter,« siger Stine Thidemann Faber.

Tænk lidt længere

En af de udråbte skurke i debatten, socialdemokraten Mette Frederiksen, kan dog ikke se, at der hverken skulle være et problem i, at hun udtaler sig på andres vegne, eller at det overhovedet giver mening at kalde nogle projekter for elitefeministiske.

»Det er jo fantastisk, at der er kvinder som Malacinski, der føler sig frigjorte. Det viser jo, at kampen langt hen ad vejen er lykkedes. Men man skulle så måske også se lidt længere end egen næsetip og f.eks. tænke på de ufaglærte kvinder, der ikke får sparet op til egen alderdom,« siger Mette Frederiksen.

Hun har svært ved at se, hvordan det at kæmpe for, at man som mand kan være sammen med sine børn, når de er små, er elitært. Det er ifølge Frederiksen nærmere en relevant problemstilling for rigtigt mange mænd.

- Men kan man ikke komme til at skyde kvinder nogle behov i skoene, som de reelt set ikke sidder inde med?

»Jeg tror, at det er vigtigt for alle at have en god økonomi i alderdommen. Og det vil jeg gerne lovgive for at sikre. Og så sende stafetten retur til Malacinski med spørgsmålet om, om vi så skal fjerne den ligestillingslov, der er i Danmark? Det er konsekvensen; at al lovgivning, der 'skubber' på ligestillingsområdet, skal væk. Er det elitært, at man ikke må fyre en gravid - skal den lov fjernes?« siger Mette Frederiksen.

For hende er det skævvridende, når man anklager en politiker for at tale egen sag i skalkeskjul af at skulle tale på andres vegne. For politikere taler ifølge Mette Frederiksen jo netop på andres vegne.

»Jeg er jo ikke valgt for at tale min egen sag, men netop for at tale andres sag. Det er mit job som socialdemokrat. Hvis jeg ikke som politiker skulle gøre det, hvad skulle jeg så lave?« siger Mette Frederiksen.

Frem og tilbage

Ser man på det historisk, er det langtfra noget nyt argument, at 'nogle kvinder' skal lade være at fortælle 'andre kvinder', hvad de skal eller ikke skal gøre. Det er faktisk nærmere reglen end undtagelsen. Ser man bare på denne avis i den seneste tid, så frabad cand.mag. og akademisk medarbejder på Kvinfos Mentornetværk, Güzel Turan, den 7. september at blive belært af hverken de konservative eller Dansk Folkeparti om brugen af både burka og adgangen til 'de muslimske bryster', som Søren Espersen, Dansk Folkeparti, efter sigende meget gerne vil se lidt nærmere på. Og tilbage i august var teolog og bestyrelsesmedlem i DR, Katrine Winkel Holm, fremme og frabede sig, at Kvinfo i form af direktør Elisabeth Møller Jensen blandede sig i, hvordan de danske kvinder skulle leve deres liv, da hun skrev at »løsningen ikke er at gå tilbage til 50'enes hjemmegående husmor«.

»Tak, Elisabeth, det er rart at vide, hvor vi skal gå hen. Men det kunne jo være, du skulle overlade det valg til kvinderne selv. Og det kunne jo være, at det ikke handlede om at gå frem eller tilbage, men blot om at få muligheden for at gå i den retning, der passer ens børn og familie bedst,« skrev Katrine Winkel Holm, den 17. august som svar. Sidste søndag tog 35 'veluddannede kvinder' så afstand fra Malacinskis syn på sagen i Politiken.

Det hele er - minus burka og muslimske bryster - set før og kommer derfor langt fra bag på historiker og forsker i dansk ligestillingshistorie, Jytte Larsen. Diskussionen har fulgt feminismen til alle tider.

»Det er en klassiker. Tag f.eks. rødstrømperne, der typisk var veluddannede og tilhørte middelklassen. Da de gik ind i kampen for ligeløn ved overenskomsten i 1971, stemplede formanden for Kvindeligt Arbejderforbund dem som Hellerup-kællingernes døtre, der per definition ikke kunne være solidariske med arbejderkvinder,« >siger Jytte Larsen.

Historien går sådan set ifølge Larsen helt tilbage til kampen for kvinders valgret, der blev indført ved en grundlovsændring i 1915. Her var de københavnske kvinder i front, bl.a. med underskriftsindsamlinger, hvorefter konservative politikere påpegede, at det bestemt ikke var repræsentativt for de kvinder, som de kendte.

Alt i alt får Malacinski altså ikke mange point for originalitet. Spørgsmålet er, om hun alligevel har en pointe; for man kunne stadig spørge, om det er i orden eller problematisk, at det nu er sådan? Jytte Larsen mener bare, at det spørgsmål tager det forkerte udgangspunkt.

»Ligestilling er grundlæggende et demokratispørgsmål. Det afgørende er, om man tror på, at der er tale om et frit valg eller et strukturelt problem. Er det ikke strukturelt, er der jo ingen grund til at lave politik på det,« >siger Jytte Larsen.

Hun mener dog, at alle statistiker peger på en skævhed og en manglende kønsbalance, som ikke kan tilskrives et personligt valg. Der må ifølge Larsen være nogle strukturelle mekanismer, der gør sig gældende, når vi f.eks. kun har syv kvindelige borgmestre. Med mindre man altså tror på, at der ikke er nok kvalificerede kvinder, hvilket Larsen betegner som »langt ude«.

»Man kan ikke sige til en kvinde, at hun ikke må gå hjemme og passe sit barn. Men man kan tro på, at et bedre demokratisk samfund er et, hvor magten er fordelt nogenlunde ligeligt mellem kønnene,« siger Jytte Larsen.

- Nu peger du på, at det handler om strukturelle problemer. Hvad dækker det over?

»Der er mange forklaringer på spil. Det største strukturelle ligestillingsproblem er kønsarbejdsdelingen. Det er til stadighed kvinderne der har den største byrde i hjemmet, og så er der en særlig grænse, der skal overskrides, når en kvinde skal helt til tops,« siger Jytte Larsen.

Stadig husmor

Og netop pointen, at kvinderne stadig har den største byrde i hjemme, knytter sig lettere ironisk til elitefeministbegrebet, mener professor ved Nationaløkonomisk Institut på Århus Universitet, Nina Smith. For ser man på, hvad de bedrestillede kvinder i ligestillingens navn har fået gennemført, så har tiltagene nok hjulpet de lavere klasser med en bedre tilværelse, men derimod gjort det mere besværligt for kvinderne at komme helt til tops i samfundet. Det skyldes, at kvinderne fortsat er de primære brugere af alle de familievenlige ordninger, man har gennemført gennem årene, bl.a. fordi det i de fleste familier er billigst, hvis det er mor, der går på orlov.

»Det bliver som regel 'mor', der tager børnenes sygedage og ender med at få hovedansvaret for hjemmefronten. Det har klart karrieremæssige konsekvenser for de veluddannede kvinder, hvorimod de med lavere uddannelser ikke bliver ramt på samme måde, fordi en orlov for dem ikke slår nær så hårdt,« siger Nina Smith.

Danske højtuddannede kvinder laver således stadig langt det meste husarbejde og det med dårlige muligheder for at købe sig hjælp til det huslige, grundet de forholdsvis høje mindstelønninger. Imens tager danske mænd stadig kun fem til 10 procent af barselstiden, er meget mindre fraværende på grund af syge børn og tager ifølge Smith ikke del i meget husarbejde, der ikke kan klares i weekenden.

»Konsekvensen er, at andelene af kvindelige topchefer og kvindelige professorer i Danmark er blandt de laveste i OECD-landene,« siger Nina Smith.

Så meget altså for den kage, som de såkaldte elitefeminister har melet. Nina Smith mener dog ikke, at den megen snak om kvoter vil stille de højtuddannedes sult på langt sigt.

»Så længe kvinder bliver ved med at tage hovedansvaret for hjemmefronten, barslen og børnene, vil det være en kortsigtet lappeløsning at gennemtrumfe kvoter. Hvis politikerne - og kvinderne - vil have reel ligestilling, må de gøre noget langt mere grundlæggende ved arbejdsfordelingen på hjemmefronten,« siger Nina Smith.

Det skal ifølge Smith derfor gøres økonomisk neutralt, om det er mor eller far der går på orlov, så man ikke rammer den samlede husholdningspung. Og så må kvinderne sideløbende indse, at de også skal afgive noget magt, hvis ligestilling skal blive en realitet - magten over hjemmet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske de danske kvinder kunne komme op på samme niveau som øvrige OECD lande med hensyn til besættelse af magtstillingerne, hvis de havde hjælp i huset, som netop mange andre lande har.

I mange andre lande har man stor tradition for hushjælp og barnpiger. Derved frigøres kvinden til sin karriere og manden for at tage opvasken og børnpasningen.

Det samme er jo netop gældende for de såkaldt "elitefeminister@ her til lands.

Eller har jeg misforstået noget?

Inger Sundsvald

Jamen det er da også kreperligt, at man ikke kan lave nogle kasser som passer til alle klasser. Mennesker er helt urimeligt forskellige.

Nogle mænd er slet ikke interesseret i rettigheder til barsel. De kan ikke komme hurtigt nok på arbejde og væk fra hylende babyer. Andre mænd kunne godt tænke sig blive holdt økonomisk skadesløs ved barsel, de har ikke råd til at udnytte den barsel de har ret til.

Det er der kvinder der er helt tilfredse med, og andre som finder urimeligt. Det er ikke nemt.

Mona Blenstrup

"I mange andre lande har man stor tradition for hushjælp og barnpiger. Derved frigøres kvinden til sin karriere og manden for at tage opvasken og børnpasningen."

Ganske almindelig udnyttelse og undertrykkelse af dårligt stillede kvinder, ofte "udlændinge".
Det bliver der ikke lige taget stilling til i de emanciperedes "elitefeministers" dagsorden.

Inger

Andre mænd kunne godt tænke sig blive holdt økonomisk skadesløs ved barsel, de har ikke råd til at udnytte den barsel de har ret til.

Præcis samme problem har kvinder. Der er ingen diskrimination af mænd her. Kvindens barselshvile er sat til 14 uger. Herefter er der 32 uger, som parret kan dele som de vil. Resten er som regel for egen regning. Og hvor mange uger, som er løndækket, afhænger af overenskomsten.

Ved de sidste overenskomster blev der givet mange lønnede barselsuger øremærket til mænd.

Desværre har man ikke opgjort timelønnen, når en kvinde hhv en mand er hjemme på barsel. Men hvis man gjorde, ville man opdage en grov underbetaling af kvinderne.

Mona

Du har ret - i mange andre lande har man en anden indstilling, som gør det lettere for kvinder at nå til tops uden at være afhængige af mandens eller familiemedlemmers husarbejde.

Vi er nok bagud i nogle henseender. Fx har man i andre nordiske lande haft skolemad i årevis, mens vi først lige begynder at tænke den tanke, at børn ikke behøver at have madpakke med altid.

Samtidig er danske kvinders beskæftigelsesfrekvens i top. Men vi er ikke særlig gode til at gøre det let for os selv.

Niels Mosbak,

Jeg bryder mig personligt heller ikke om tanken om at der skulle ansættes en husholderske for at jeg kunne få en arbejdskarriere. Det er jo bare at flytte 'uretfærdigheden' til en anden kvinde.

Troels Ken Pedersen

Hvis det skal hænge sammen økonomisk med hushjælp til en større del af befolkningen, er der nogen som skal betales rigtig skidt for hårdt arbejde.

Vi er nok bagud i nogle henseender. Fx har man i andre nordiske lande haft skolemad i årevis, mens vi først lige begynder at tænke den tanke, at børn ikke behøver at have madpakke med altid.

Så det er madpakken, der er skyld i de skæve lønstatistikker...

Grunden tikl at man er begyndt at nærme sig tanken om skolemad (som jeg i grunden synes er udmærket i princippet) er, at der er profit i lortet... øh, maden. Og når der er profit er der rationaliseringer, effektiviseringer og reklame indblandet og resultatet er... well, er jeg den eneste der engang i firserne var udsat for Irmas skolemad? Amagermader og sildesalat hver anden dag, ost der bedst egnede sig til at spille hockey med?

... og industriæg! Gosh, det havde jeg helt fortrængt: æggepulver støbt i en form så hver skive 'æg' havde præcis 62,5% blomme.

Inger Sundsvald

Nanna

Der er vel ikke noget uretfærdigt i at arbejde i hjemmet, hvis man selv har valgt det. Heller ikke hvis man bliver ansat som husholderske eller rengøringsdame.

Det uretfærdige forekommer vel, hvis man ansætter nogen til en ussel løn, hvilket vist er det der foregår med hushjælp for ”eliten” i mange lande. Her i landet har vi trods alt noget der hedder mindsteløn – med mindre man ansætter en au pair.

Elitefeminister! Og hva'så?

Hvis der aldrig var nogen der var gået forrest, havde vi f.eks. ikke stemmeret i dag...

Hvorfor omtales kvinder i disse sammenhænge altid som en homogen masse? Kvinder er indivuelt forskellige, lige som andre mennesker, og tilhører forskellige klasser.

Naturligvis agerer folk (også kvinder!) i forhold til det miljø, de er i. Derfor er der intet forkert ved at frontløberne fører sig frem og det er heller ikke underligt at mange (arbejderklasse)kvinder er optaget af at give deres børn en god opvækst. Det giver mere mening end 37 timer på filet-fabrikken.

Hvorfor omtales kvinder generelt i disse sammenhænge som nogen, der hele tiden vælger "forkert"? Både dem, der vælger mere karriere og mindre børn og dem, der vælger mere børn og mindre arbejde?

Kunne det tænkes at det samfund som vi lever i og som er udviklet af og for mænd med egen gratis hushjælp, trænger til et service-eftersyn?

Hushjælp behøver ikke at være en underbetalt slave.

Lise

Jeps vi trænger til et service eftersyn i den hjemlige husholdning. Og samtidigt et løft i anseelsen i at arbejde i hjemmene.
Nu lyder jeg sgu lige som min mormor, der mente, at kvinderne skulle værdsættes mere for det store arbejde, de påtog sig. men de havde jo heller ikke alle de nemme løsninger på selve arbejdet, som vore maskinparker kan mønstre i dag.

Andreas Relster:

.”Ser man bare på denne avis i den seneste tid, så frabad cand.mag. og akademisk medarbejder på Kvinfos Mentornetværk, Güzel Turan, den 7. september at blive belært af hverken de konservative eller Dansk Folkeparti om brugen af både burka og adgangen til ‘de muslimske bryster’, som Søren Espersen, Dansk Folkeparti, efter sigende meget gerne vil se lidt nærmere på.”

Jeg synes at det er synd at Andreas Relster ignorerer Flora Gosh fremragende artikel der blev bragt i denne avis for nogle få dage siden:

http://www.information.dk/204822

Både Guzel Turan og Flora Gosh peger på at løsningen på den manglende ligestilling for indvandrerkvinder ikke er et opgør med indvandrernes kultur og religion, men derimod med den diskriminering de møder fra majoritetskulturens side.

I den forbindelse kan man ikke kritisere de ægte feminister hårdt nok for ikke at have taget afstand fra de højreekstremisternes værdikæmperes omklamring af feminismen.

Hvorfor er det kun kvinder som Guzel Turan og Flora Gosh der siger fra overfor ”Kvinder For Friheds”, Sørens Espersens og Naser Khaders ”feminisme”?

Hvis feministerne ikke i højere grad begynder at sige fra overfor værdikæmpernes og xenofobernes omklamring af feminismen, må man sige, at feministerne selv er skyld, i at mange efterhånden begynder at opfatte kvindebevægelsen som et projekt for hattedamer fra middelklassen, der optræder som selvbestaltede talspersoner for underklassens kvinder, især den del at underklassen der ikke er etnisk dansk.

Nanna,

Det er præcis det jeg ville spørge min mand om.
Vi kunne vel deles om det, istedet for at det per automatik skulle gøres til et spørgsmål om hvorvidt det var mig eller en anden kvinde der sørgede for at vaske hans sokker. :-P

Og ja, så er der det med lønnen. Man ville ikke have råd til at betale hende den løn hun ville fortjene for det.

Af samme grund tror jeg ikke der er ret mange mænd indenfor husholderske-faget.

Kvinder.

Opdrag jeres sønner til at tage ansvar for husførelsen fra start. Så bliver de nememre at dele bolig og økonomi med på den lange bane.

Min mand er 3 barn af en enlig mor. så han lærte det fra starten grundet nødvendigheden.
Fattig enlig mor i 1945 gav godt grundlafg for selvstæninghed i livets bassale gøremål.

Men det kan også læres i almilindelige famlier, blot man gør sig umage og giver sig tid.

Hørt, hørt.

Synes nu også at nogle af de voksne mænd kunne vise lidt goodwill ved at opdrage sig selv til de dele, hvis de ikke har fået det med hjemmefra.
Hvis kvinderne selv skal ud og 'gøre sig gældende' og slå i bordet og forlange ligeløn og lederstillinger, så kan de vel også tage den udfordring op?

Humlen ved det hele er nok den simple:
Der er ikke skide meget prestige ved husarbejde og det at få en familie til at køre i dagens samfund.
Det er jo bare noget 'nogen' tager sig af, ikke?

Men gøres, det skal det sgu, det skidt. Ikke alt hvad man foretager sig her i livet kan være lystbetonet. Men jeg har den her naive idé om at det er meget sjovere når man bliver enige om at gøre det sammen, og holder hvad man lover på den front. Det er jo også sådan at de ting man engagerer sig i, automatisk kommer til at betyde noget for én.
Hvis én part fra starten derfor nægter at engagere sig, så er slaget tabt.

Det burde være noget alle voksne mennesker kunne finde ud af, at samarbejde om at få ting til at hænge sammen.
Men okay, når de ikke engang kan få nogle konkrete indledningsvise klima-mål på plads i New York...

Mona

Det har du helt ret i! Og jeg tror også sønnerne forbedrer sig generation efter generation på grund af udviklingen i familierne, stadig bedre fædrene rollemodeller og mødre, som umuligt kan nå det hele og godt bistået af pædagogerne i vuggestuer, børnehaver, skoler osv. Men man skal selvfølgelig huske at være bevidst om disse ting.

Inger Sundsvald

Per Thomsen:
”I den forbindelse kan man ikke kritisere de ægte feminister hårdt nok for ikke at have taget afstand fra de højreekstremisternes værdikæmperes omklamring af feminismen.”

På én eller anden måde føler jeg mig ramt, selv om jeg nok mener at jeg siger fra overfor omklamringen fra de nævnte. Men måske ikke tydeligt nok?

Også jeg undrer mig over, at f.eks. Flora Gosh ikke er nævnt i denne artikel. Hvis man ikke passer på, så kommer det hurtigt til at dreje sig om madpakker og rengøring, og ikke om det væsentlige. Desværre er der ikke den store interesse for andre end den såkaldte ”elite”, hvem det så end er.

Nanna Gersov

"Hvad uretfærdigt er der ved at arbejde i hjemmet?"

Der er intet uretfærdigt ved at arbejde - i sit eget hjem!

Det du forestiller dig er nemlig, at ansætte lavtbetalte, dårligt uddannede kvinder, for at tjene den emanciperede overklassekvinde, så hun kan få magt, indflydelse, og et interessant job og karriere - det forekommer mig, at du er villig til at ofre andre kvinder, bare nogle kvinder (de velhavende) klarer sig.

Det kalder jeg mangel på solidaritet og elitefeminisme.

Sludder, Niels, jeg stillede et simpelt spørgsmål og straks digter du hvad jeg måtte mene og udråber mig til at være elitefeminist.

Nanna

"Du har ret - i mange andre lande har man en anden indstilling, som gør det lettere for kvinder at nå til tops uden at være afhængige af mandens eller familiemedlemmers husarbejde."

Hvem har du egentlig forestillet dig skulle passe hjemmet hos de kvinder, der bliver ansat til at passe hjemmet for andre kvinder???

Leny Malacinski er citeret for at skrive:

"»Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite … De vil bestemme, hvordan andre mennesker skal leve, så det ser pænt ud i statistikken,« sagde Leny Malacinski i forbindelse med bogens udgivelse til Politiken."

Hun har intet grundlag for at udnævne alle feminister til at være fra samfundets elite. Jeg har været i kvindebevægelsen siden 90-erne og jeg synes hun håner en del af foreningsdanmark, som engagerer sig af hjertet ud fra ønsket om at gøre samfundet bedre og mere retfærdigt.

Hans Jørgen Lassen

Mona,

du skuffer mig dybt.

Tænk, at du vil have mindrebetalte kvinder til at udføre husarbejde, så elitekvinderne kan står på ryggen af dem og forfølge deres karriere!

Mamma mia! Det er da hverken socialisme eller kønssolidaritet.

Forestiller du dig, at rengøringskonen skal have samme løn som karrierekvinden - for at gøre hendes beskidte arbejde? Jamen, hvor er så pointen?

Nej, jeg er dybt beskæmmet, og så fra din side!

Niels

Hvem har du egentlig forestillet dig skulle passe hjemmet hos de kvinder, der bliver ansat til at passe hjemmet for andre kvinder???

Passe hjemmet for andre kvinder - sjov formulering. Mener du ikke at hjemmet er et fælles ansvar for både manden og kvinden?

Ligger der heri en lille hån mod de kvinder, som "føler sig for fine" til selv at gøre tingene?

Og hvem man kan ansætte - tjah hvem som helst m/ker, som ønsker at udføre et givent arbejde - fx havemanden, altmuligmanden, hundelufteren, barnepigen, rengøringmedhjælpen, kokken, husbestyrerinden, hjemmeservice - der er mange muligheder.

Au pair er også en mulighed, hvilket mange danskere også benytter sig af i udlandet uden at opfatte det som udnyttelse.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kan i øvrigt fuldstændig tilslutte mig Niels Mosbaks kommentarer, og jeg er mindst lige så chokeret over den brutale og asociale indstilling, som visse kvinder her afslører.

Nu får begrebet "elitefeminister" da virkelig indhold.

Det er dem, der gør karriere, får en høj løn - på bekostning af andre kvinder, som for en langt mindre løn passer deres hjemlige pligter.

Puha.

Hans Jørgen

Forestiller du dig, at rengøringskonen skal have samme løn som karrierekvinden - for at gøre hendes beskidte arbejde? Jamen, hvor er så pointen?

Ergo bør man kræve samme løn til alle på samme virksomhed - direktør såvel som rengøringshjælp - samme timeløn!

Heinrich R. Jørgensen

Nanna Gersov:
"Ergo bør man kræve samme løn til alle på samme virksomhed - direktør såvel som rengøringshjælp - samme timeløn!"

Måske skulle du prøve at gennemtænke dine forslag, før du fremsætter dem?

Hans Jørgen

Det er dem, der gør karriere, får en høj løn - på bekostning af andre kvinder, som for en langt mindre løn passer deres hjemlige pligter.

Vi lever altså i et samfund med arbejdsdeling og vi betaler ikke samme timeløn for samme arbejde. Skal den kvindelige direktør give au pair pigen fra USA samme løn som hun selv får eller hvad?

Hans Jørgen Lassen

Nanna skriver:

Skal den kvindelige direktør give au pair pigen fra USA samme løn som hun selv får eller hvad?

Nej, 50 % er skam rigeligt - så deler de jo i porten udbyttet af deres fælles indsats.

Hans Jørgen

Skal den kvindelige direktør give au pair pigen fra USA samme løn som hun selv får eller hvad?
Nej, 50 % er skam rigeligt - så deler de jo i porten udbyttet af deres fælles indsats.

Hvad så med manden i huset, Hans Jørgen? Hvordan indgår han i regnskabet?
Mandelogik er en svær en, skal jeg love for - især din!
;-)

Hans JØrgen

Du skuffer helt forkert og forgæves.
Jeg har aldrig argumenteret for at hushjælpen ikke skulle aflønnes ordentligt.

Og hvem siger, at det skal være et hunkønsvæsen, der skulle hjælpe i huset? Det kunne lige så godt være en ung mand, der skulle oplæres i huslige færdigheder.

Angående dette sidste skuffer du mig, fordi jeg mente, at du af alle ville kunne indse, at mænd også kan svinge støvsugeren, lægge ren ble på børn samt lave noget fornuftigt mad.

Er vi kvit?

Hans JØrgen

Du skuffer helt forkert og forgæves.
Jeg har aldrig argumenteret for at hushjælpen ikke skulle aflønnes ordentligt.

Og hvem siger, at det skal være et hunkønsvæsen, der skulle hjælpe i huset? Det kunne lige så godt være en ung mand, der skulle oplæres i huslige færdigheder.

Angående dette sidste skuffer du mig, fordi jeg mente, at du af alle ville kunne indse, at mænd også kan svinge støvsugeren, lægge ren ble på børn samt lave noget fornuftigt mad.

Er vi kvit?

Heller ikke jeg har sagt, at hushjælpen eller hvem man nu ansætter ikke skulle ansættes på ordentlige vilkår. Og jeg kan helt tilslutte mig Mona - mænd kan så sandelig mange huslige ting, herunder svinge støvsugeren!

Inger Sundsvald

Nanna

Jeg kan give dig ret i, at det er lidt mærkeligt, at det er kvinderne der skal være ansvarlige for at deres børn og hjem bliver passet, hvis de selv vil gøre karriere. Hvorfor er det ikke mændene?

Er det måske ikke i lige så høj grad elitemændene der gør karriere, får en høj løn, på bekostning af andre, som får en langt mindre løn for at passe deres hjemlige pligter?

Det må have noget med ”kulturen” at gøre.

Hans JØrgen:

"Det er dem, der gør karriere, får en høj løn - på bekostning af andre kvinder, som for en langt mindre løn passer deres hjemlige pligter."

Puha.

Nå Hans Jørgen
Det er altså ok for mænd, at gøre karriere på ekostning af kvinderne, men ikke for kvindene at gøre karriere på bekostning af kvinderne?

Undskyld men nu faldt kæden af.

Nanna

Nu var præmissen jo, at kvinder der ønskede en karriere, eller en magtposition i samfundet, blev forhindret i det - fordi de var afhængige af mandens eller familiemedlemmers deltagelse.

Med mit kendskab til betalingen for udførelse af husligt arbejde, foregår det som oftest "sort", eller varetages af unge piger, der som led i optjening af point til en eller anden uddannelse, ansættes som "ung pige i huset."

Men lønniveauet er ikke attraktivt - det er ren udbytning af kvinder fra "underklassen" - og at man fra velhaveres side ikke selv opfatter det som udnyttelse, siger mere om velhaverne end om de udbyttede, og netop "au-pair" systemet viser netop mange tilfælde af dårlig behandling af "husslaven".

Men vi kan jo importere nogle østarbejdere - lige som Ulla Tørnæs og hendes familie...

Hans Jørgen Lassen

Jamen, jeg er da helt åben for en trekant.

Lad os sige, at far og mor går på arbejde i ministeriet og advokatfirmaet, mens det hjemlige på fars og mors vegne varetages af en eller anden m/k af anden etnisk herkomst.

Så lægger man alle indkomster sammen og dividerer med 3. Færdigt arbejde.

Hans Jørgen

Du ræsonnerer, som om man var en familie, hvor alt skulle deles, bare fordi arbejdet foregår i hjemmet. Men det må du abstrahere væk fra og prøve at se det som et hvilket som helst andet arbejde. Der er åbenbart en barriere her.

Au pair systemet kan ikke kaldes underbetaling, hvis tingene sker efter hensigten som et år i huset, hvor en ung bor hos en familie med kost og logi, fritid og lidt kursus/skolegang samt yder noget arbejde i huset til gengæld for en betaling, som selvfølgelig ikke svarer til det øvrige arbejdsmarked.

@ Hans Jørgen & Co.

Nu synes jeg også det bliver en tand for morsomt.

Jeg citerer lige Hans Jørgen's definition af 'elitefeminister':

"Det er dem, der gør karriere, får en høj løn - på bekostning af andre kvinder, som for en langt mindre løn passer deres hjemlige pligter."

Altså: den rebelske karrierekvindes forsømte og gudgivne hjemlige PLIGT til at holde hus for sin mand, så han kan gå på arbejde med sindsro!

Dén behøver vist ikke engang nogen ledsagende kommentar.
Puha selv, Hans Jørgen!

Hans Jørgen

God ide. Men behøver det være en m/K af anden etnisk herkomst?

Med hensynn til netop mænds karrierer og topjob med store lønninger og den hjemmeløende trofaste hustru til de søde dovne børn, har det altdi været sådan, at manden fik den helt store økonomiske del af skilsmissekagen, når han skiftede den slidte model ud med en nyere hustru.

Dit eksempel med karrierekvinden, der lader en underbetalt rengøringskone udføre karrierekvindens beskidtearbejde er for langt ude kære Hans Jørgen. Det er jo også mandens beskidte ting og sager.

For eksempel pensionsopsparingen som han via sit arbejde har opnået, den skulle konen ikke have del i.

så en deling af de goder, der falder af i relation til at holde en famlie kørende til glæde for samfundet, den er jeg med på.

Men hvor mange andre vil mon være det?

Inger Sundsvald

Men det er så per definition kvinderne, der ansætter underbetalt hushjælp, fordi de egoistisk vil gøre karriere. Mændene har så, per definition hverken lod eller del i det snavs?

Mystisk!

Hans JØrgen du kære

Jeg har A LDRIG postuleret, at det huslige slavearbejde skal udføres af underbetalte piger fra det fjerne østen. ALDRIG.

Og nej - jeg ville aldrig selv ansætte en kvinde til at gøre husarbejdet.
Det kan manden få lov til selv at gøre hvis han virkelig ikke selv kan finde ud af at tage sin del af slæbet derhjemme.

Hans Jørgen Lassen

Inger,

det var sådan set Mona, der satte den dagsorden.

Men vi kan da gerne, som jeg forsøgte ovenfor, lave den om til en trekant.

Mand, kone og hushjælp deler de samlede indtægter. Se, det er da ligestilling, der vil noget.

Sider