Læsetid: 10 min.

Så går vi rundt om en ... elitefeminist

Hvem ved bedst, hvad der er bedst for hvem? Dem, der allerede har, eller dem, der ikke har, og som måske slet ikke er interesserede? Det er spørgsmålet oven på Leny Malacinskis bog, hvor de bedrestillede kvinder nok engang bliver beskyldt for at kapre ligestillingsproblematikken
Hvem ved bedst, hvad der er bedst for hvem? Dem, der allerede har, eller dem, der ikke har, og som måske slet ikke er interesserede? Det er spørgsmålet oven på Leny Malacinskis bog, hvor de bedrestillede kvinder nok engang bliver beskyldt for at kapre ligestillingsproblematikken
25. september 2009

Med Leny Malacinskis bog Den dag, jeg opdagede, at jeg var undertrykt bliver der endnu en gang sat gang i den danske ligestillingsdebat, denne gang bl.a. med det fængende udtryk 'elitefeminister'. Et begreb, der efter sigende dækker over kvinder som Mette Frederiksen og Hanne-Vibeke Holst, kvinder med en høj position i samfundet, som påtager sig rollen som kvindernes fortalere. Det er de ifølge Leny Malacinski bare ikke.

»Det pudsige er, at de kvinder, der taler højest om at være ofre for mandlig undertrykkelse, er fra samfundets elite ... De vil bestemme, hvordan andre mennesker skal leve, så det ser pænt ud i statistikken,« sagde Leny Malacinski i forbindelse med bogens udgivelse til Politiken.

Hun har svært ved at se, hvem der egentlig vrider armen om på kvinderne, i forhold til deres valg omkring uddannelse og barsel. Hun mener godt, at kvinder selv kan finde ud af, hvad de vil med deres liv, også uden hjælp fra socialdemokraternes ligestillingsordfører, Mette Frederiksen, der mere meler sin egen kage end taler 'nogens' sag, når hun ifølge Malacinski vil diskriminere mænd ved at tvinge dem på barsel og ud af bestyrelseslokalerne.

Når ordet 'elite' bliver, er det, som de fleste nok ved, noget nær en politisk naturlov, at Dansk Folkeparti skal erklære sig enig i, at det er noget skidt. Det skete således også denne gang, hvor Pia Kjærsgaard i sin tale ved det netop overståede landsmøde gav Malacinski opbakning:

»De undertrykte kvinder herhjemme er dem, der holdes nede i et patriarkalsk islamisk hjem, ikke danske forretningskvinder, der både kan få børn og karriere! Men pengestærke, kvindelige forfattere og debattører, der ikke endnu er kommet ud af 1968-vrangforestillingerne, holder emsigt liv i den forkerte diskussion.«

Der er dog ifølge Pia Kjærsgaard 'lys' med Leny Malacinskis bog, og hun giver hende sågar den ære at blive sammenlignet med en anden af DF's helte.

»Det er fremragende og næsten med et Bjørn Lomborgsk mod, at den unge journalist gør op med dem, hun kalder kønskommunisterne.«

Der er forskel

Og der er faktisk noget om snakken omkring forskellen på kvinder, hvis man skal tro på en sociologisk ph.d.-afhandling fra sidste år, På jagt efter klasse. Den beskæftiger sig med, hvordan klasse spiller ind i forhold til kvinders syn på ligestilling. For selv om der ikke bliver talt meget om klasse i dagens Danmark, giver det ifølge kvinden bag ph.d.'en, Stine Thidemann Faber, stadig mening at se på de klasseforskelle, der eksisterer, og hvad de betyder for ligestillingsproblematikken. I sin afhandling skriver hun blandt andet om middelklassekvinderne:

»Mange fremstår som ureflekterede, nærmest uvidende, om deres egen position. Disse kvinder virker modstræbende over at skulle anerkende, at de lever et privilegeret liv og søger i stedet at underkommunikere, modificere eller bagatellisere betydningen af økonomisk og/eller kulturel kapital.«

Til Information siger hun:

»En del arbejderklassekvinder ser spørgsmålet om ligestilling som et middelklasseprojekt, som står i relation til bedrevidende og moraliserende middelklassekvinder. Det kan man godt tolke som værende dækkende for begrebet elitefeminister,« siger Stine Thidemann Faber.

Dernæst er der en lille ting, som arbejderkvinderne vægter langt højere end middelklassekvinderne, nemlig moderskabet. Et aspekt der, ifølge Stine Thidemann Faber, i langt højere grad end arbejdsmarkedet er en afgørende markør for kvindernes identitetsdannelse.

»De synes, at middelklassen arbejder for meget og tænker for lidt på deres børn,« >siger Stine Thidemann Faber.

- Så kravene om flere professorater og kvinder i topstillinger er ikke noget, der udspringer fra - eller har særlig betydning for -arbejderkvinderne?

»Nej. De kvinder, jeg har talt med, kan ikke se, hvordan de problemstillinger relaterer til deres virkelighed,« siger Stine Thidemann Faber.

Gavner stadigt

Men derfra og så til at konkludere, at f.eks. kønskvoter på universiteterne er en dårlig ide, mener Stine Faber, er der et stykke vej. Men man bliver nødt til at forholde sig til, at arbejderklassen har nogle andre krav og forventninger til, hvad ligestillingsdebatten skal handle om end dem, der befinder sig højere på den sociale rangstige.

- Men er det så elitært, når middelklassen siger til arbejderklassen, at man kender deres behov bedre, end de selv gør, at det traditionelle kønsrollemønster, de knytter deres identitet til, er noget pjat, og at de skal skynde sig at komme højere op i samfundet?

»Ja. I et vist omfang ligger det i hele ligestillingskampen. Samtidig med, at man nok skal have øjnene op for, at de, der måske i højere grad bliver klemt i dagens samfund, er mænd fra arbejderklassen,« siger Stine Thidemann Faber.

En mulig forklaring for hende er, at det klassebegreb, som hun hiver fat i, er gledet i baggrunden til fordel for en mere individualistisk syn på tilværelsen, hvor man er sin egen lykkes smed. I virkelighedens verden eksisterer der dog stadig reelle forskelle, selv om man sjældent vil forholde sig til dem. Stine Faber vil dog nødigt konkludere entydigt på, hvordan man i ligestillingsøjemed skal forholde sig til de forskelle, hun peger på. For individets behov er ikke nødvendigvis lig med samfundets bedste.

»Jeg mener ikke, at man på baggrund af identitetsforskelle helt skal opgive at forandre på de traditionelle kønsrollemønstre. Men jeg mener, at vi skal udvide diskussionen. På trods af gode intentioner om ligestilling risikerer vi at gå galt i byen, netop fordi klassedimensionen ikke tematiseres. I dag er det middelklassens livsprojekter, som bliver præsenteret som idealet, alle andre bør stræbe efter,« siger Stine Thidemann Faber.

Tænk lidt længere

En af de udråbte skurke i debatten, socialdemokraten Mette Frederiksen, kan dog ikke se, at der hverken skulle være et problem i, at hun udtaler sig på andres vegne, eller at det overhovedet giver mening at kalde nogle projekter for elitefeministiske.

»Det er jo fantastisk, at der er kvinder som Malacinski, der føler sig frigjorte. Det viser jo, at kampen langt hen ad vejen er lykkedes. Men man skulle så måske også se lidt længere end egen næsetip og f.eks. tænke på de ufaglærte kvinder, der ikke får sparet op til egen alderdom,« siger Mette Frederiksen.

Hun har svært ved at se, hvordan det at kæmpe for, at man som mand kan være sammen med sine børn, når de er små, er elitært. Det er ifølge Frederiksen nærmere en relevant problemstilling for rigtigt mange mænd.

- Men kan man ikke komme til at skyde kvinder nogle behov i skoene, som de reelt set ikke sidder inde med?

»Jeg tror, at det er vigtigt for alle at have en god økonomi i alderdommen. Og det vil jeg gerne lovgive for at sikre. Og så sende stafetten retur til Malacinski med spørgsmålet om, om vi så skal fjerne den ligestillingslov, der er i Danmark? Det er konsekvensen; at al lovgivning, der 'skubber' på ligestillingsområdet, skal væk. Er det elitært, at man ikke må fyre en gravid - skal den lov fjernes?« siger Mette Frederiksen.

For hende er det skævvridende, når man anklager en politiker for at tale egen sag i skalkeskjul af at skulle tale på andres vegne. For politikere taler ifølge Mette Frederiksen jo netop på andres vegne.

»Jeg er jo ikke valgt for at tale min egen sag, men netop for at tale andres sag. Det er mit job som socialdemokrat. Hvis jeg ikke som politiker skulle gøre det, hvad skulle jeg så lave?« siger Mette Frederiksen.

Frem og tilbage

Ser man på det historisk, er det langtfra noget nyt argument, at 'nogle kvinder' skal lade være at fortælle 'andre kvinder', hvad de skal eller ikke skal gøre. Det er faktisk nærmere reglen end undtagelsen. Ser man bare på denne avis i den seneste tid, så frabad cand.mag. og akademisk medarbejder på Kvinfos Mentornetværk, Güzel Turan, den 7. september at blive belært af hverken de konservative eller Dansk Folkeparti om brugen af både burka og adgangen til 'de muslimske bryster', som Søren Espersen, Dansk Folkeparti, efter sigende meget gerne vil se lidt nærmere på. Og tilbage i august var teolog og bestyrelsesmedlem i DR, Katrine Winkel Holm, fremme og frabede sig, at Kvinfo i form af direktør Elisabeth Møller Jensen blandede sig i, hvordan de danske kvinder skulle leve deres liv, da hun skrev at »løsningen ikke er at gå tilbage til 50'enes hjemmegående husmor«.

»Tak, Elisabeth, det er rart at vide, hvor vi skal gå hen. Men det kunne jo være, du skulle overlade det valg til kvinderne selv. Og det kunne jo være, at det ikke handlede om at gå frem eller tilbage, men blot om at få muligheden for at gå i den retning, der passer ens børn og familie bedst,« skrev Katrine Winkel Holm, den 17. august som svar. Sidste søndag tog 35 'veluddannede kvinder' så afstand fra Malacinskis syn på sagen i Politiken.

Det hele er - minus burka og muslimske bryster - set før og kommer derfor langt fra bag på historiker og forsker i dansk ligestillingshistorie, Jytte Larsen. Diskussionen har fulgt feminismen til alle tider.

»Det er en klassiker. Tag f.eks. rødstrømperne, der typisk var veluddannede og tilhørte middelklassen. Da de gik ind i kampen for ligeløn ved overenskomsten i 1971, stemplede formanden for Kvindeligt Arbejderforbund dem som Hellerup-kællingernes døtre, der per definition ikke kunne være solidariske med arbejderkvinder,« >siger Jytte Larsen.

Historien går sådan set ifølge Larsen helt tilbage til kampen for kvinders valgret, der blev indført ved en grundlovsændring i 1915. Her var de københavnske kvinder i front, bl.a. med underskriftsindsamlinger, hvorefter konservative politikere påpegede, at det bestemt ikke var repræsentativt for de kvinder, som de kendte.

Alt i alt får Malacinski altså ikke mange point for originalitet. Spørgsmålet er, om hun alligevel har en pointe; for man kunne stadig spørge, om det er i orden eller problematisk, at det nu er sådan? Jytte Larsen mener bare, at det spørgsmål tager det forkerte udgangspunkt.

»Ligestilling er grundlæggende et demokratispørgsmål. Det afgørende er, om man tror på, at der er tale om et frit valg eller et strukturelt problem. Er det ikke strukturelt, er der jo ingen grund til at lave politik på det,« >siger Jytte Larsen.

Hun mener dog, at alle statistiker peger på en skævhed og en manglende kønsbalance, som ikke kan tilskrives et personligt valg. Der må ifølge Larsen være nogle strukturelle mekanismer, der gør sig gældende, når vi f.eks. kun har syv kvindelige borgmestre. Med mindre man altså tror på, at der ikke er nok kvalificerede kvinder, hvilket Larsen betegner som »langt ude«.

»Man kan ikke sige til en kvinde, at hun ikke må gå hjemme og passe sit barn. Men man kan tro på, at et bedre demokratisk samfund er et, hvor magten er fordelt nogenlunde ligeligt mellem kønnene,« siger Jytte Larsen.

- Nu peger du på, at det handler om strukturelle problemer. Hvad dækker det over?

»Der er mange forklaringer på spil. Det største strukturelle ligestillingsproblem er kønsarbejdsdelingen. Det er til stadighed kvinderne der har den største byrde i hjemmet, og så er der en særlig grænse, der skal overskrides, når en kvinde skal helt til tops,« siger Jytte Larsen.

Stadig husmor

Og netop pointen, at kvinderne stadig har den største byrde i hjemme, knytter sig lettere ironisk til elitefeministbegrebet, mener professor ved Nationaløkonomisk Institut på Århus Universitet, Nina Smith. For ser man på, hvad de bedrestillede kvinder i ligestillingens navn har fået gennemført, så har tiltagene nok hjulpet de lavere klasser med en bedre tilværelse, men derimod gjort det mere besværligt for kvinderne at komme helt til tops i samfundet. Det skyldes, at kvinderne fortsat er de primære brugere af alle de familievenlige ordninger, man har gennemført gennem årene, bl.a. fordi det i de fleste familier er billigst, hvis det er mor, der går på orlov.

»Det bliver som regel 'mor', der tager børnenes sygedage og ender med at få hovedansvaret for hjemmefronten. Det har klart karrieremæssige konsekvenser for de veluddannede kvinder, hvorimod de med lavere uddannelser ikke bliver ramt på samme måde, fordi en orlov for dem ikke slår nær så hårdt,« siger Nina Smith.

Danske højtuddannede kvinder laver således stadig langt det meste husarbejde og det med dårlige muligheder for at købe sig hjælp til det huslige, grundet de forholdsvis høje mindstelønninger. Imens tager danske mænd stadig kun fem til 10 procent af barselstiden, er meget mindre fraværende på grund af syge børn og tager ifølge Smith ikke del i meget husarbejde, der ikke kan klares i weekenden.

»Konsekvensen er, at andelene af kvindelige topchefer og kvindelige professorer i Danmark er blandt de laveste i OECD-landene,« siger Nina Smith.

Så meget altså for den kage, som de såkaldte elitefeminister har melet. Nina Smith mener dog ikke, at den megen snak om kvoter vil stille de højtuddannedes sult på langt sigt.

»Så længe kvinder bliver ved med at tage hovedansvaret for hjemmefronten, barslen og børnene, vil det være en kortsigtet lappeløsning at gennemtrumfe kvoter. Hvis politikerne - og kvinderne - vil have reel ligestilling, må de gøre noget langt mere grundlæggende ved arbejdsfordelingen på hjemmefronten,« siger Nina Smith.

Det skal ifølge Smith derfor gøres økonomisk neutralt, om det er mor eller far der går på orlov, så man ikke rammer den samlede husholdningspung. Og så må kvinderne sideløbende indse, at de også skal afgive noget magt, hvis ligestilling skal blive en realitet - magten over hjemmet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maria Francisca Torrezão

Here we go again... a 100 procent guaranteed 117 comments article!

Hypotetisk dialog rundt omkring i de store, mellemstore og små hjem:

-Hvad vil du gerne være, når du bliver stor, lille Maria?
-Jeg vil gerne gå catwalk på landets direktionsgange og desuden vil jeg gerne sidde i forskellige udvalg, råd og nævn. Jeg vil gerne tjene mange penge ligesom far og have en sød mand, der kan finde ud af alt det praktiske i forbindelse med min skæbnesvangre reproduktions byrde. Og så vil jeg også gerne være statsminister ligesom Pia, fordi jeg synes hun er så god til at styre det hele og har sådan en pæn frisure...

Først da vil roen for en stund sænke sig over det lille land… Men det har forhåbentlig lange udsigter… Vi er sikkert mange (kvinder som mænd), der gerne vil bibeholde illusionen om, at verden kunne blive et bedre sted at være, hvis reel ligestilling blev en realitet.

Så OK bare kom med de obligatoriske 117 kommentarer.

"Au pair systemet kan ikke kaldes underbetaling, hvis tingene sker efter hensigten som et år i huset, hvor en ung bor hos en familie med kost og logi, fritid og lidt kursus/skolegang samt yder noget arbejde i huset til gengæld for en betaling, som selvfølgelig ikke svarer til det øvrige arbejdsmarked."

Næh - det er ikke underbetaling - det er ren udbytning, hvis præmissen er, at husarbejde er et reelt arbejde.

Hans Jørgen Lassen

Mona,

jamen, de er jo så søde og underdanige disse kvinder fra Østen.

Det kunne måske blive ret svært at få en dansk teenager til at arbejde under samme vilkår.

Niels

Med mit kendskab til betalingen for udførelse af husligt arbejde, foregår det som oftest “sort”, eller varetages af unge piger, der som led i optjening af point til en eller anden uddannelse, ansættes som “ung pige i huset.”

Så har du sikkert mere kendskab end jeg...

Jeg går hverken ind for sort arbejde, import af fattige fra andre lande eller underbetaling, men anser au pair ordningen for at være fair nok, når den ikke misbruges.

I øvrigt er der vist langt flere mænd (fx håndværkere) der udfører sort arbejde, end der er kvinder.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
" det er ren udbytning, hvis præmissen er, at husarbejde er et reelt arbejde."

Ganske enig. Au pair ordningen handler om kulturel udveksling, hvor en person bliver "adopteret" ind i en dansk familie, og selvfølgelig har nogle pligter, til gengæld for lommepenge.

Inger, Mona og Marie

Ja, jeg skal love for at der er gået fredagsbar i den - ikke mindst takket være Hans Jørgens livlige indfald:

Og så får vi andre skæld ud for, at mændene ikke støvsuger!

Nej, Hans Jørgen - ingen har sagt noget om at du eller andre mænd her ikke skulle være flinke med støvsugeren. hvor FÅR du dog den ide fra?
;-)

Hans Jørgen

Jeg tror at din indentitet er blevet stjålet.

Du anklager mig for at skrive, at det huslige skal varetages af underbetalte unge piger fra det fjerne østen, men vil ikke citere mig direkte for hvor jeg har skrevet det. Det kan du heller ikek.

Du behøver ikke at læse billedbladene men blot orientere dig via de reklamer for bladene, man får i synet hver uge inden de forskellige tv programmer.

Jeg køber ikke selv disse blade så jeg har ingen at låne ud af.

Hans Jørgen Lassen

Lad mig tilføje en personlig kommentar.

Fruen har flere gange (men ikke for nylig) advokeret for ansættelse af en rengøringshjælp.

Jeg har nedlagt veto.

Ud fra den betragtning, at så længe vi selv kan gøre rent, og det kan vi, så skal andre altså ikke gøre det for os.

Og hvis vi så måske ikke altid er lige energiske, ja så må leve med et vist mål af nullermænd.

Jeg ville finde det dybt nedværdigende for mig selv, vel at mærke, at have en rengøringskone ansat til at rense et lokum, som jeg selv kan rense, og støvsuge, hvor jeg selv kan støvsuge.

Det strider i den grad mod min livsindstilling og menneskeopfattelse

Derimod strider det ikke imod min menneskeopfattelse at få en tømrer eller anden fagmand til at udføre noget, som jeg (eller konen) ikke selv kan.

Inger Sundsvald

Mona

Næ, nej. Identiteten er ikke blevet stjålet. Det er helt normalt med fordrejninger og ”livlige indfald”, som Nanna skriver. Det er bare ikke så tit du har ”skuffet” hr. Lassen.

Citat Hans Jørgen:

Jeg ville finde det dybt nedværdigende for mig selv, vel at mærke, at have en rengøringskone ansat til at rense et lokum, som jeg selv kan rense, og støvsuge, hvor jeg selv kan støvsuge.

Jamen så er vi jo enige.

Hans Jørgen

Du forbigår lige mit spørgsmål om, hvor jeg har nævnt, at en hushjælp skal være en pige fra det fjerne østen?

Jeg skurer også selv mine toiletter også i min virksomhed.

Men da børnene var små og vi begge havde travlt, kunne jeg godt have tænkt mig en hushjælp.

Måske en kende selvhøjtideligt at begrunde det, at man er genert over hvis en fremmed dame skulle rense lokummet således:

"Det strider i den grad mod min livsindstilling og menneskeopfattelse"

He, he - men jeg forstår det godt og kan da bare opfordre Hans Jørgen til selv at påtage sig disse udmærkede opgaver.

Inger Sundsvald

Hør nu her Mona, det er meningen du skal skamme dig over at have skuffet fælt. Det er ikke meningen at du skal fremture med at forlange beviser.

Se min erfaring er, at ligestilling uden klassekamp ikke er mulig.

I tresserne manglede man arbejdskraft, hvorfor man fortalte kvinderne, at de blev dumme af at gå hjemme.

Min salig far, der dengang arbejdede i porcelænsindustrien, omgikkes malerdamer, retouchører mv. der sad og lavede samlebåndsarbejde, og de hævdede alle som en, at de blev dumme af at gå hjemme - hvortil han lakonisk spurgte, om de da troede, at de blev klogere af at sidde ved et samlebånd?

I dag taler karrierekvinder (elitefeminister) så for at de for at emancipere sig yderligere, bare kan udnytte kvinder fra arbejderklassen igen - fordi det er jo reelt det der er tale om!
Hvis I var solidariske med de kvinder, kæmpede I først for, at aflønning af disse kvinder var i overensstemmelse med arbejdsindsatsen, og at det arbejde de lavede ikke blev aflønnet som et sekunda arbejde.

Der er ingen solidaritet at spore, og derfor er det alene et elitært projekt, hvor overklassens kvinder arbejder for deres eget mål!

Jeg kan oplyse at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for jurister og økonomer er 42 timer. For nyuddannede ofte længere, da man er ny i stoffet. For nogle ryger arbejdstiden op på 60 timer.

Har begge forældre sådanne arbejdstider, er der ikke noget at sige til, hvis de behøver hjælp. Og så må de gøre det i det omfang, de har råd til at gøre det på ordentlige vilkår.

Rigtig mange børnefamilier føler at de har for lidt tid. Så der er brug for aflastning i en eller anden form, kortere arbejdstid eller færre opgaver.

INger

Måske men sådan er jeg nu engang.
Jeg fremhæver udtalelsen fra artiklen om, at Dannmark er i den laveste del af OECD landene angående kvindelige topchefer, og ytrer noget om, at det kunne skyldes, at vi ikke har tradition for at lade andre lave husarbejdet inkl. børnepasningen modsat de øvrige lande.

Det tolkes så, som om jeg mener, at vi skal importere slaver fra det fjerne østen til disse "beskidte" opgaver.

En hushjælp behøver ikke at være et ung umodent underbetalt mennekse fra det fjerne udland.
Men en hygelig senior, der er fratrådt elelr forkastet det danske arbejdsmarked kuinne vel også være en god ide?

Nu hvor vi bedstemødre ikke har den tid vores mormødre havde, trods deres langt mere anstrengende husarbejde, så kunne andre senionrer måske have lyst at være sammen med børn igen i hjemmene?

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Jada! I den bedste af alle verdener."

Verden bliver ikke bedre end vi selv er med til at gøre den til, Inger. Det er jeg sikker på, at du udmærket ved :-)

Indgår man et arrangement med en au pair, skal man naturligvis overholde ånd og bogstav i et sådant arrangement. Det er såmænd ikke så svært. At have en au pair er heller ikke en måde at betale sig fra nogle opgaver på, billigt. Tværtimod. Man har nærmest et adoptivbarn boende, som man skal lære at kende, og hjælpe til at få et godt og meningsfuldt ophold.

At andre kan få sig selv til at invitere nogen ind i deres hjem på en au pair aftale, og så i øvrigt udnytte vedkommende og - værst af alt - være ligeglad med personen man har påtaget sig et ansvar for, har jeg svært ved at forstå at andre kan leve med.

Niels

Solidariteten med eventuelt underbetalte mennesker påhviler da lige så vel dig selv, Niels!

Har du kendskab til uret, så lad vore politikere vide det! Og eller har fagforeninger et ansvar for at arbejdsmarkedet er i orden. Du kan ikke læsse alt over på kvindebevægelsen, som består af frivillige ulønnede entusiaster med mand, børn og ofte også fuldtidsarbejde!

I øvrigt gøres der noget for au pair-ordningen af S og SF for at sikre, at ordningen bruges efter formålet. det har der været flere indlæg om her på Information.dk.

Niels

Så du frygter måske, at vi får et nyt tyendeproletariat? Det synes jeg selvfølgelig vi skal være opmærksomme på, også hvis det fx sker som menneskehandel. Vor lovgivning skal kunne håndtere det og journalisterne bør være opmærksomme.

Men sker arbejdet under rimelige vilkår, er der intet suspekt ved at nogle arbejder i andres private hjem. Ikke alle kan klare opgaverne selv. Det gælder også gamle, syge og handicappede.

Vi skal ikke se det som uværdigt at få hjælp fra fremmede eller at udføre dette arbejde.

NIels

Hvor er så solidatiteten fra mændene i topstillingerne?

Hvilken omsorg drager de for, at deres hustruer får del i deres pension ved skilsmisse, at de ikke sviner kontorene unødig meget og tømmer deres askebægre, så den stakkels rengøringskone får for meget at lave for den udsle løn? Hvordan ligger det med ekstra tillæg til rengøringskonen?

Sørger mændene i solidaritetens hellige navn for kun at tisse ned i kummen og ikke strinte ved siden af? slår de brættet ned? rydder de selv op efter julefrokosten?

Niels lad være at skyde på kvinderne som om de var ansvarlige for al uretfærdighed mod andre rent økonomisk.

Nanna

"Solidariteten med eventuelt underbetalte mennesker påhviler da lige så vel dig selv, Niels!"

Det har jeg vist også tilkendegivet i mine indlæg, at det ligger mig på sinde.

Til gengæld ser jeg ikke meget solidaritet i et projekt blandt kvinder, der går ud på at nogle veluddannede og velhavende i ligestillingens navn, for at opnå magt og position, kravler hen over ryggen på mindre priviligerede kvinder.

Det er elitært.

Mænd har kravlet over kvinder og andre underbetalte i generationer uden at de af den grund er blevet udskældt for manglende solidaritet.

Niels

Til gengæld ser jeg ikke meget solidaritet i et projekt blandt kvinder, der går ud på at nogle veluddannede og velhavende i ligestillingens navn, for at opnå magt og position, kravler hen over ryggen på mindre priviligerede kvinder.
Det er elitært.

Er det at "kravle henover ryggen på mindre privilegerede kvinder", at opgaver kvinderne før selv varetog, nu udføres af andre (ofte kvinder) som dagplejere, pædagoger, rengøringsassistenter, barnepiger, au pair piger, yngre kvindelige slægtninge, deres mor eller lignende?

Det forekommer mig at være et meget bagstræberisk kvindesyn at have. Det er lidt som om kvinden, som udfører en anden kvindes tidligere traditionelle arbejde, af visse mænd ses som yngste haremskvinde og at de så viser denne kvinde al den empati, som de ikke kan vise kvinden, når hun selv udfører arbejdet.

Husassistenten ses altså som en "stakkel" som manden (i huset) traditionelt har vist sin "omsorg" ganske korporligt, som det sås med fx gårdmandssønner i tidligere tid og hvor "omsorgen" for den fattige underprivilegerede kvinde ofte forsvandt, når hun var blevet gravid og børnepengene skulle betales.

Det som fremstilles som progressivt, venstreorienteret, arbejderistisk har ofte båret et rigidt kønsrollemønster med sig.

Kvindekamp er klassekamp - øh, ja, men så holder man vel ikke kvinderne nede som klasse og forhindrer dem i at bruge den uddannelse, som de har slidt for at få. Skulle de veluddannede kvinder så ikke måtte betale andre for tingene der hjemme og gå ud og lade deres uddannelse komme samfundet til gavn?

Og hjælper man ikke andre mennesker, når man ansætter dem og de selv ønsker det frem for at bruge sin indtægt alene på sig selv? Er det dadelværdigt at ansætte andre mennesker?

Inger Sundsvald

Jeg er helt enig i at ”ligestilling” hører meget nøje sammen med ”klassekamp”.
Og der er ikke kun tale om, at kvinder skal være solidariske med kvinder.
Ved den sidste ligeløns- og ligestillingskamp for sygeplejersker og so-su-assistenter, manglede der i høj grad solidaritet fra mændene. Når jeg tænker på de arbejdskampe der er foregået for mænd, med kvinder i ryggen, så er det for dårligt.

Min opfattelse er, at der i højere grad er brug for hjælp i ”bunden” end i ”toppen” af hierarkiet, og især da blandt de socialt og økonomisk svageste m/k’er fra egen og andres kulturer, og ikke kun mellem ”elitemænd” og ”elitekvinder”. Det har jeg ofte talt for, uden den store tilslutning.

I ”dagens Danmark” er der heller ikke politisk interesse for dette, da alle jo har det godt, ingen sulter og enhver må tage sig lidt sammen for at komme med på vognen.

Inger Sundsvald

”Ligestillingskampen”, skal jo ikke foregå på det private niveau. Det må være op til hver især at finde ud af hvem der skal støvsuge. Det er for tåbeligt, for det kan der jo ikke laves love og regler om.

Nå jeg er tilbage - nu er det sådan, at Marie ("konen") pt. befinder sig i Danmark, så jeg måtte nøjes med at indgå i et rent mandefællesskab på den lokale kafenion her i landsbyen, hvor kvinder - ikke er forment adgang, men sjældent kommer - de har deres egen sladrebænk. Sådan er det på Balkan.

For lige at hive fat i det sidste omkring sygeplejersker og Sosu-assistenter - for mange år siden - i begyndelsen af 1980'erne - var der en stillingsvurdering af offentlige ansatte, hvor man prøvede at vurdere risiko, ansvar, og løn.

Vi var i politiet i samme centralorganisation inden for staten som sygeplejersker, hvilket også hænger ved i dag når nogle politikere sammenligner politifolk og sygeplejersker i forhold til ansvar og løn.

Imidlertid valgte Dansk Sygeplejeforbund at sige nej tak, til stillingsvurderingen, mens Dansk Politiforbund sagde ja tak.
Resultatet af vurderingen blev, at politifolk over en bred kam fik deres løntrin hævet, mens sygeplejerskerne der stod af, blev hvor de var.

Det skortede ikke på solidaritet fra Dansk Politiforbunds side, vi ville gerne have sygeplejerskerne med, men Kirsten Stallknecht stod af.
Det efterslæb hænger ved endnu, mens Kirsten Stallknecht siden er blevet ridder af Dannebrog.

Se det handler om klassekamp, om at gribe mulighederne når de er der, og løbe en risiko.

På daværende tidspunkt satsede jeg selv min stilling, og deponerede min opsigelse i forbundet, for at få gennemført stillingsvurderingen - jeg var end ikke fastansat, men på prøve.

Så når sygeplejersker i dag piver over at være sakket bagud, har de kun sig selv at takke, de turde ikke gribe den chance der var for at følge med mændene.

Og jeg er da enig med jer i, at mænd og kvinder skal aflønnes lige, for lige arbejde - det sker jo også rent faktisk inden for staten.

Min baggrund er politiet, men der ligger altså også nogle problemer i at have kvinder ansat.
Ikke på de store stationer, hvor der er mand/K-skab nok, men de mindre tjenestesteder (hvis de findes endnu).

1. Det kan måske forekomme mandschauvinistisk, men hvis jeg skulle rykke ud til et værtshusslagsmål, vil jeg til enhver tid foretrække at have en 100 kgs kollega, med sit eget hår på brystet med - frem for en 50 kg nipsting, hvis stemme, selv i falset ikke er i stand til at overdøve larmen fra knuste glas.

2. Små tjenestesteder har haft kvinder ansat, der har været der i 14 dage, hvorefter resten af deres tjenstetid gik med barselsorlov og familieorlov og hvad ved jeg - så den pågældende medarbejder i løbet af 1 1/2 år var der i 14 dage - mens resten af medarbejderne (mænd) i det halvandet år måtte løbe det stærkere for at dække hendes vagter mv., fordi en tildelt medarbejder ikke erstattes under disse forhold.
Sådanne forhold skaber misnøje, også hos politifolks koner, der i forvejen ikke ser for meget til deres mænd, hvilket også medfører at politifolks skilsmisseprocent er højere end andre erhvervsgruppers.

Men ikke desto mindre synes jeg, at det er rimeligt at lønnen er ens, for både mandlige og kvindelige medarbejdere.

Se nu er jeg født i 1956, og er vokset op i et proletarhjem, uden telefon, TV, eller bil eller sommerhus.
Far gik på arbejde, og mor gik hjemme - og gjorde rent for rige mennesker (et par gange om ugen).
Så den primære omsorgsperson og opdrager var min mor.
Og det er faktisk den rolle de fleste kvinder tiltager sig også i dag, selv om de er udearbejdende.
Så hvis I mener at mænd ikke er i stand til at støvsuge, gøre rent, vaske tøj og skifte ble - så er der kun andre kvinder at takke for det.

Og som jeg har erfaret - det skal foregå på den rigtige måde - og der er kun een - kvinders måde.

Nu har jeg selv været igennem et par skilsmisser - man er jo nødt til at holde statistikken vedlige - og hver gang har det efterladt mig uden børn, og med en økonomi i ruiner - og uden bopæl, så jeg kan ikke genkende det Mona skriver.

Det er muligt at Mona har ret - det betvivler jeg ikke - at det er sådan det forholder sig i overklassen - men du er nødt til at anerkende, at mænd eller kvinder der ønsker magt og indflydelse ofte er sociopater, jeg har truffet en del i min tid!
Og de giver intet fra sig af frivillighedens vej.

I øvrigt er jeg ganske enig med Inger Sundsvald - men det plejer vi at være ;-)
Det er sådan, at en kvindelig dommer og en kassedame stort set intet har tilfælles, ud over kønnet. Derfor er ligestilling også klassekamp.

Og til dig Nanna - jeg har stor respekt for at du har valgt at gå hjemme - men det er vanskeligt i det danske samfund for familier med børn - fordi vort samfund i dag er indrettet sådan, at hvis man skal leve op til "standarden" skal der to indtægter til.

Og hvis man fravælger det som børnefamilie står man i den situation, at det parcelhuskvarter man (måske) bor i rent faktisk er en "ørken" blottet for liv i dagtimerne, bortset måske fra nogle enkelte dagplejemødre (underbetalte), eller nogle få kvinder på barsel.
Og det betyder, at hvis børnene skal lege med jævnaldrene - skal de i institution.

Og nej Nanna - selvfølgelig skal kvinder have mulighed for at leve deres karrieremuligheder ud - derom ingen tvivl - men de skal også sørge for at de mindre priviligerede klasser af kvinder, der så kommer til at udføre servicefunktioner i hjemmet, for det er der jo klart tale om, ingen mænd vil røre det arbejde med en ildtang - det er for dårligt betalt - at de bliver betalt ordentligt.

Se det vil være ægte feminisme - fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, er det jo sådan, at mænd bestemmer over krige, og hvem der skal være præsident i USA og biler og sådan noget - mens kvinder bestemmer resten.

Og til sidst - det er selvfølgelig ikke dadelværdigt at ansætte andre mennesker.
Jeg gør det selv - jeg har nemlig en rengøringshjælp - men jeg betaler rent faktisk en timeløn til hende, der svarer til hvad en faglært håndværker får i timen - så hun er tilfreds, og det er jeg også....

Niels

Det lyder fint at du lønner din rengøringsassistent som en faglært håndværker - og måske også lidt som pral... Er det nede på Balkan, hvor du jo fortæller, at du befinder dig, er lønniveauet ikke helt som her...

Men vi er og har hele tiden været enige om, at det ikke er ok at udnytte folk, såfremt man ansætter nogen.

Du mener så modsat jeg, at au pair systemet er udnyttelse, hvor Heinrich har skrevet, at der er tale om kulturudveksling, hvor det er meningen at den unge hjælper til i det hjem, hvor hun bor mod at få lommepenge, kost og logi osv. Der er lovgivning på området og indgås aftaler parterne imellem, så mon ikke vi kan gå ud fra, at ordningen i store træk er til alle parters fordel?

Du nævner så at Kirsten Stallknecht i sin tid kunne have opnået samme lønniveau for sygeplejerskerne, som politiet fik og det var da ærgerligt, hvis hun ikke sørgede ordentligt for sine medlemmer. Men den fejl synes jeg så det er på tide at få rettet op nu, så de to faggrupper får samme løn.

Trist at politifolk har højere skilsmisserate som du fortæller - tror du at der er andre årsager end arbejdspres og overarbejde? Hvordan har politifolks koner det med at deres mænd skal arbejde tæt sammen med kvindelige betjente? Er der et modsætningsforhold her - kvinderne imellem?

Du taler om klassekamp og at en kvindelig dommer og en kassedame kan have vidt forskellige interesser. Det sidste er jeg meget enig i. Men man skal bare huske, at klassekamp ikke handler om at mennesker i forskellige sociale klasser skal bekæmpe hinanden, da dette ville være vulgærmaxisme eller misundelsesmaxisme.

Inger Sundsvald

Nanna

”Et modsætningsforhold kvinderne imellem”?

Det er da muligt – ligesom der kan være det hos bankfolk, kassedamer/mænd og sygeplejersker, som arbejder med det modsatte køn. Hvorfor skulle politifolks koner være mere jaloux anlagt end alle andre?

Men jeg kan da forestille mig, at de meget skiftende arbejdstider og de ubehagelige sider af tilværelsen kan påvirke og blive taget ’med hjem’. Det har sygeplejersker for øvrigt til fælles med politiet, samt utilfredsheden over at der ikke er sørget for ’vikarer’ i tilstrækkeligt omfang. Det kommer nemt til at gå ud over de forkerte.

Jeg kan ikke huske det, men Kirsten Stallknecht fik så åbenbart gjort sygeplejerskerne en bjørnetjeneste. Gad vide om det var et held for politiet?

Niels,

Det var et velgennemtænkt og interessant indlæg.
Angående ikke at ville røre husarbejde med en ildtang - betalt eller ubetalt - så tror jeg dog stadig det er dér hunden ligger begravet.
Husarbejde er kedeligt. Det er en sur pligt. Det synes om ikke alle, så rigtig mange mennesker. Og det synes i hvert fald dem, som hellere vil ud og arbejde. Uanset om de er mænd eller kvinder.

Men ikke alt hvad man foretager sig kan eller skal være lystbetonet. Med udgangspunkt i mig selv, så er jeg stadig nogenlunde ung og har en kæreste som er computernørd og ikke aner hvad rengøring er for noget.
Der kommer så den tunge beslutning ind:
Jeg ved at han gerne på sigt vil flytte sammen og have en familie med mig.
Det vil jeg også gerne selv.
MEN!
Jeg ved også at der ikke er hundrede vilde heste som får mig til at flytte sammen med ham før jeg ser at han på eget initiativ kan holde sit eget hjem bare nogenlunde rent. Hvis ikke han kan det, så vil det være naivt af mig at tro at han vil forandre sig bare fordi han flytter sammen med mig.

Dér er vi helt nede i noget rudimentært primitivt noget med, at det er mig der sidder på livmoren, og hvis han vil ha afkom så må han følge de regler for parringsdans og imponering af hunnen som bemeldte hun har fastsat.

Det kan da godt være det er skideirriterende som mand. Det skal jeg ikke afvise. Men sådan spiller klaveret nu engang. Hvis ikke han gider lægge indsatsen på et så banalt plan, så må det jo også betyde at han ikke vil den her familie-drøm nok. Og så er jeg da bedre tjent ved at bo alene.

(det skal her siges at der er alle tegn i sol og måne på at det vil han godt :) så det er en rent hypotetisk diskussion.)

Angelica Correa

Det er altid dejligt at læse Mette Frederiksens udtalelser i pressen. En af de absolut mest intelligente, velovervejede og empatiske politikere vi har her i landet. Et oplagt bud på en ny statsminister.

Jeg vil også gerne høre Malicinski besvare Frederiksens spørgsmål om hvorvidt al eksisterende ligestillingslovning skal rulles tilbage, eller om det alene er fremskridtet Malicinski har et problem med? Og hvad er i sidstnævnte tilfælde hendes rationelle begrundelse herfor?

Endvidere tak til Jytte Larsen for at forklare at man ikke kan gøre det til folks frie valg om de vil diskrimineres eller ej.

Endelig en tak til alle de feminister, hvadenten de har tilhørt "eliten" eller ej, som gennem tiden har bidraget til at løfte alle danske kvinders livsvilkår og som har måttet tolere uhyrligt mange verbale prygl for denne indsats.

Inger Sundsvald

”Hypotetisk”?

Ja den er go’ med dig, Marie ;-)

Den er lige så god, som at din kæreste ”i princippet” også både kan og vil det dér kedelige ;). Men det er da et godt udgangspunkt med ”på eget initiativ”. Held og lykke ;-).

Angelica Correa

Per Thomsen

"I den forbindelse kan man ikke kritisere de ægte feminister hårdt nok for ikke at have taget afstand fra de højreekstremisternes værdikæmperes omklamring af feminismen.

Hvorfor er det kun kvinder som Guzel Turan og Flora Gosh der siger fra overfor ”Kvinder For Friheds”, Sørens Espersens og Naser Khaders ”feminisme”?"

Jeg ved ikke hvilke ægte feminister du snakker om. Hvis du vil høre en ægte feminist udtrykke sin foragt for de muslimhadende fascister i KFF, DF osv. kan du til enhver tid ringe mig op.

Angelica Correa

Det er et iboende element i feminismen at den søger at eliminere undertrykkelse. Folk der ønsker at begrænse etniske minoriteters borgerrettigheder har dermed ex ante diskvalificeret sig selv som feminister. Dette er hævet over al diskussion.

Hans Jørgen Lassen

Hvem har gjort det til en sur pligt at skrælle kartofler? Det er jo hverken anstrengende eller beskidt arbejde.

Ditto med hensyn til opvask.

Hvem har gjort det til en sur pligt at pudse vinduer? Når man lige ser bort fra dage med frostvejr, så er det da en fornøjelse. Man kan virkelig se resultater af sit arbejde.

Der huserer godt nok mange perverse indstillinger i denne blog.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Hvem har gjort det til en sur pligt at skrælle kartofler?"

Det er egentligt mærkeligt. Jeg skræller hjertens gerne kartofler, laver gerne mad i det hele taget, pudser gerne vinduerne når de trænger, men hader indædt at tage opvasken.

Hans Jørgen og Heinrich

Dejligt at i to kan bekræfte, hvad vi vidste i forvejen, nemlig at mænd både kan, vil og har talent for de huslige ting, som I da har ganske ret I ikke behøver at være kedelige... ja, faktisk siges det at mænds husarbejde kan øge kvinders sexlyst... ;-)

Inger Sundsvald

Angelica Correa

De nævnte er heller ikke lige min kop te, og man kan godt føle sig lidt stødt på manchetterne.

Men jeg blev dog noget chokeret, da Mette Frederiksen udtalte, at hvis børn af etniske minoriteter ikke kom i institution, skulle de tvangsfjernes. Ellers siger hun meget fornuftigt ;-).

Jeg har sagt det før - og nu siger jeg det igen:

Rent sociologisk er der forskel på den kamp en hvid, uddannet og måske kristen eller ateistisk? storbykvinde vil kæmpe for ligestilling og så den kamp en hvid, ikke-uddannet/lavt-uddannet kvinde vil kæmpe for ligestilling. Målet er naturligvis ligestilling for begge.

Men hvor den uddannede storbykvinde (som tilhører karrierelivsformen) ser undertrykkende strukturer i samfundet der handler om at hun ikke kan gøre karriere, handler ligestilling altså om for ufaglærte kvinder (og for nogen faglærte) at manden lærer at hjælpe til derhjemme, at han tager opvasken, at han støvsuger og gør rent.

Og uanset hvordan de vender og drejer det, der her chikke storbypiger med lange uddannelser, ja så er det altså sådan, at de har andre behov rent ligestillings-mæssigt end en enlig mor på kontant-hjælp har, præcis som en ufaglært fabriksarbejder har andre behov rent ligestillingsmæssigt end en ung uddannet hvid kvinde vil have og har i 2009.

Mht. husarbejde kan man måske hente inspiration i den oprindelige Benedikts leveregler om at Arbejde er Bøn og Bøn er Arbejde. Det skal forstås på den måde, at netop uden fokus på vore pligter, kan vi ikke leve vort liv i frihed. Og at arbejde, f.eks. gulvvask eller støvsugning kan bringe os i en meditativ tilstand, hvor vi, netop fordi vi bruger vore kroppe, kan opleve nærvær. (OK, Benedikt mente så Guds nærvær her) - og at være fuldt og helt tilstede.

Mange mennesker i dag aner intet om at være nærværende, er altid et andet sted henne i deres tanker. Sådan en ½ times daglig rengøring er den bedste meditation der findes --- og motion for den sags skyld...

Og mht. kartoflerne - så bevarer de altså bedst smagen og vitaminerne hvis de ikke bliver skrællet...

Marianne Mandoe

Nøjjj hvor ville jeg gerne ha en dame der kom forbi 2 gange om ugen og tog den tunge rengøring. Altså det der med at vaske gulvene i bund (Har altid mellem 1 og 3 hunde fisende rundt), badeværelse, og hjælp til at få reduceret bjerget af vasketøj så meget at man ikke behøver iltmaske når man skal bestige det. Hvis så samme dame (eller en anden) kunne klippe græsset fra tid til anden ville jeg være lige så lykkelig som en mæt gris i en mudderpøl.

Jeg er single. Selvstændig, og det der med de 60 timer er de gode uger. Har en nærmest voksen søn hvis eneste job er gymnasiet. Og det er vel en 40-55 timer om ugen når opgaver tælles med. Så det er begrænset hvad vi når at få fra hånden rent husligt.

Så nøjjj hvor ville jeg gerne have en m/k der kom et par gange om ugen. Men selvstændige i opstartsfasen tjener så lidt at de ligger og hulker af grin på skattekontoret når momsregnskabet bliver sendt ind.

Desuden vil jeg nok sige at så vidt jeg kan se, så er mænd her ikke bange for at tage et nap med. Men prøv lige at flytte diskussionen over til JP.dk eller Berlingske..... så få i den rigtige fornemmelse for hvor kort kønsdebatten en nået i Danmark.

Sider