Interview
Læsetid: 5 min.

'Sandheden ligger i fortællingen'

'Det er ikke historisk korrekt, men jeg tegner horn på hjelmene, fordi det ser fedt ud,' siger Peter Madsen. Han udsender i dag sidste bind i tegneserien 'Valhalla', der handler om de nordiske guder
'Der er ingen af os, der er historikere, som skal gøre rede for, hvad folk måske engang har troet. Vi skal tage historien og give den videre, og vi gør vores arbejde ordentligt, hvis vi går ind i den og siger, hvad kan vi bruge den til, og hvordan kan vi gøre den levende i dag? Hvordan kan vi gøre den sjov og spændende?

'Der er ingen af os, der er historikere, som skal gøre rede for, hvad folk måske engang har troet. Vi skal tage historien og give den videre, og vi gør vores arbejde ordentligt, hvis vi går ind i den og siger, hvad kan vi bruge den til, og hvordan kan vi gøre den levende i dag? Hvordan kan vi gøre den sjov og spændende?

Kristine Kiilerich

Kultur
8. september 2009

Peter Madsen var blot en ung gymnasieelev, da han i slutningen af 1970'erne blev spurgt af redaktør Henning Kure fra tegneserieforlaget Interpresse - nu Forlaget Carlsen - om han ville være med til at lave en dansk tegneserie om de nordiske guder. Madsen sagde straks ja, og tiden, han skulle have brugt på at læse til eksamen i 3.g, brugte han i stedet til at læse om nordisk mytologi.

Det resulterede i den fortsatte tegneserie Valhallas første bind, Ulven er løs, der udkom den 8. september 1979. I dag, præcis 30 år senere, udkommer 15. og sidste album i den både humoristiske og dramatiske serie, der fortæller om Thor, Loke og alle de andre guder i Valhal og de to menneskebørn, Tjalfe og Røskva, som i den første historie bliver Thors tjenere og siden har været læsernes øjne og ører, mens vi har fulgt med i gudernes gøren og laden.

I dette sidste album, Vølvens syner, er Tjalfe og Røskva klar til at vende tilbage til deres mor og far i Midgård, mange eventyr, erfaringer og evner rigere, men gudernes Asgård trues af jætter, Fen- risulv og Ragnarok, og ikke meget går helt som planlagt.

Information har talt med den nu 51-årige Peter Madsen, der har tegnet og sammen med skiftende partnere, forfatterne Hans Rancke Madsen, Per Vadmand og ikke mindst Henning Kure, fortalt historierne i de 15 albums, der udgør det samlede Valhalla.

- 30 år og 15 bind. Så langt ud i fremtiden tænkte I vel ikke, da I begyndte på Valhalla.

»Nej, det gjorde vi ikke. Vi håbede, at vi ikke bare fik lov til at lave et enkelt album. Det første bind, Ulven er løs, skulle præsentere hele universet. Vi havde brug for en historie, som kunne tjene som introduktion, fordi vi havde tænkt i retning af en længere serie. Hvis vi tog en af de kendte myter, f.eks. Thors rejse til Udgårdsloke, ville vi ikke få beskrevet hele det gude- panteon, der er så vigtigt i serien. Så ville vi være ude i jætteland.«

Ikke en entydig skurk

- Fra begyndelsen bliver Loke også præsenteret som en slags hovedperson, en sympatisk skurk, der ikke er decideret ond, men alligevel er skyld i mange af de ulykker, som rammer guderne.

»Det gode er, at der er mange forskellige kilder, og vi behøver ikke hver gang at vælge dem, som folk kender til, men kan tage enten en anden eller elementer fra forskellige og blande dem. Det, der er så fedt ved figuren Loke, er, at han ikke er en entydig skurk. Snorre Sturlason (islandsk høvding og forfatter, der i 1200-tallet skrev Edda-digtene, red.) beskriver ham mange gange som meget ond, og det er nok, fordi Snorre er meget kristen. Loke er en djævel, mens Balder ligger snublende nær Jesus.«

- De mange kilder har vel også givet jer stor frihed til selv at fylde huller ud.

»Vi hænger lidt på det, vi har besluttet. Det her er ikke et fantasyunivers, det er en mytologi. I fantasy passer pengene, og Tolkien kan sidde og tegne sine små kort. Men sådan er en mytologi ikke. Det er noget værre rod med en masse mennesker, der har fortalt det på hver sin måde, og så passer tingene ikke sammen. Vi har fundet vores egen vej. Og det er på den måde, en historie lever videre på, generation efter generation. Ved at man genfortæller den og putter nye ting på.«

»Der er ingen af os, der er historikere, som skal gøre rede for, hvad folk måske engang har troet. Vi skal tage historien og give den videre, og vi gør vores arbejde ordentligt, hvis vi går ind i den og siger, 'hvad kan vi bruge den til, og hvordan kan vi gøre den levende i dag? Hvordan kan vi gøre den sjov og spændende?'«

Horn på hjelmen

- Begyndte Valhalla som et slags pædgogisk projekt?

»Det har aldrig været et pædagogisk projekt. Hen ad vejen blev det sjovere og sjovere for mig at grave mig ned i den nordiske mytologi og alle figurerne. Det er simpelthen nogle gode historier. Selv om det er mytologi, er det ikke religiøst. Jeg er ikke Asa-troende eller medlem af forskellige historiske klubber, der vil have, at det skal være korrekt. Jeg tegner horn på hjelmene, selv om jeg er blevet belært om, at der altså ikke var horn på hjelmene. Det vil jeg blæse på, fordi det ser fedt ud.«

»I starten lavede vi nok meget mere satire og samfundskommentar, og serien var mere Asterix-agtig i sine replikker og sjove elementer. Den går mere ind i personerne nu og kører ikke så meget på, at vi skal fortælle folk om kønsroller og samfundets magtstrukturer. Det havde man typisk mere styr på, da man var yngre ... «

- Måske lå det også i tiden.

»Det gjorde det. Og efterhånden som man bliver ældre, er det rigeligt at prøve at finde psykologien på de få mennesker. Og så er det i højere grad blevet mytologien, som vi i selve grundhistorien forsøger at dykke ned i. Vi finder ud af, hvad myterne har at byde på,. Det fede ved en myte er, at det er så stor en historie med så stort et svæv og så stort et dyb, at den kan indeholde ekstremt mange ting. Der er nok nogle, der vil mene, at man kan dreje det for meget - som når Fanden læser Bibelen - men hvad er den rette tro!?«

Kristendom og mytologi

- I det sidste album møder Loke munken Ansgar, der er ved at omvende danskerne til kristendommen. Du har også lavet en tegneserie om Jesus og fortalt historien om Job. Hvor befinder du dig selv mellem den kristne og den nordiske mytologi?

»Jeg er nok af overbevisning mere kristen. Jeg finder mere i det kristne kærlighedsbud, jeg kan bruge. Hvis man skal sætte de to ting op over for hinanden. Men det synes jeg ikke, at man nødvendigvis skal. Der er meget fra den nordiske mytologi, som jeg også kan bruge, og det vil være fuldstændigt vanvittigt at afskære mig fra det. Jeg fik de historier fortalt af mine forældre, og det er en del af min baggrund.«

- Bibelen er jo også fyldt med gode historier.

»Det er den bestemt, og hvis man skal bruge så stort et ord som 'sandhed', så findes den i historien. Jeg ved godt, at man kan være fundamentalist og tage det helt bogstaveligt ... men jeg tvivler på, at en viking helt bogstaveligt har troet på, at Thors vogn er kørt hen over himlen, når det har tordnet og lynet. De har også godt kunnet tænke indenad. Det er en historie. Figuren lever i den historie. Det er en tilværelsesforklaring i en fortælling.«

»På samme måde med de kristne historier. Jeg er fløjtende ligeglad med, om Jesus har gået på vandet. Det er et enormt billede på tro. En god fortælling. Startede verden med, at der gik to mennesker i en have sammen med en masse dyr og en slange? Det er igen en fortælling, og sandheden ligger i fortællingen, og tager man den bogstaveligt, taber man efter min mening det hele på gulvet.«

www.petermadsen.info

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her