Læsetid: 9 min.

Det, vi ser nu, er en dødskamp

Den danske bogbranche er kastet ud i et udskillelsesløb, der vil ændre branchen for altid. Men hvem bliver vinderne og taberne på morgendagens frie marked? Forlagene, forhandlerne, forfatterne eller forbrugerne? De foreløbige prognoser tyder på boghandlerdød, bestsellerisme og et mindre varieret udbud. Til gengæld vil internetsalget eksplodere, tilgængeligheden blive større og bøgerne billigere
Den danske bogbranche er kastet ud i et udskillelsesløb, der vil ændre branchen for altid. Men hvem bliver vinderne og taberne på morgendagens frie marked? Forlagene, forhandlerne, forfatterne eller forbrugerne? De foreløbige prognoser tyder på boghandlerdød, bestsellerisme og et mindre varieret udbud. Til gengæld vil internetsalget eksplodere, tilgængeligheden blive større og bøgerne billigere
24. september 2009

Der tales om et blodigt udskillelsesløb, om en opvågning fra tornerosesøvn til markedskultur, om en historisk udvikling, der vil ændre branchen for altid.

Ordene kan næsten ikke blive store nok, når iagttagere af det danske bogmarked skal gøre status over den øjeblikkelige situation for branchen:

»Det, vi ser nu, er en dødskamp. Det, vi hører, er råbet fra flere hundrede boghandlere, der ikke kan få økonomien til at hænge sammen,« lyder sammenfatningen fra litterær agent Lars Ringhof.

Men hvad skyldes de store ord? Finanskrisen, der for alle andre brancher er det overskyggende problem, er for bogbranchen det mindste. Ikke fordi krisen ikke også kradser og gør ondt her. Men fordi bogbranchen samtidig står over for mere vidtrækkende udfordringer, der vil ændre branchens fundamentale forudsætninger og få betydning for den litteratur, som udgives, købes og læses i Danmark. Det er »udfordringer, der truer med at rive tæppet væk under hele vores forretningsmodel«, som adm. dir. i Gyldendal Stig Andersen formulerer det. Han peger sammen med andre på fire nøgleord, der tilsammen rummer krisens dybde:

For det første har liberaliseringen af bogmarkedet kastet forlæggere og boghandlere ud i en situation, hvor de midt i en finansiel krise med forbrugsnedgang skal lære at agere under helt nye markedsvilkår med frie priser og konkurrence fra internet og supermarkeder. Samtidig har centraliseringen af magten i store forlag og boghandlerkæder skærpet kampen på rabatter, mens kommercialiseringen har resulteret i en øget fokus på bestsellerbøger med deraf følgende priskrig og faldende avance. Endelig betyder den tiltagende digitalisering, at dele af markedet nu er flyttet over på nettet og er blevet gratis, hvilket udgør en potentiel trussel mod den forretningsmodel, som har været gældende på bogmarkedet i over hundrede år.

Skulle man være i tvivl om, hvad den slags udfordringer gør ved en branche, kan man bare kaste et blik på nogle af de avisoverskrifter, der har præget det seneste halve år: »Boglader lukker på stribe«, »Faldende omsætning presser forlag«, »Boghandlere truer små forlag« og »Bogbranchen er i oprør«.

Spørger man litterær agent Lars Ringhof, er der ingen tvivl om, hvem der kommer til at trække det korteste strå i den 'dødskamp', branchen befinder sig i - det bliver boghandlerne.

»Jeg vil ikke blive forbavset, hvis halvdelen af alle boghandler herhjemme er forsvundet om fem år,« siger han med henvisning til de i dag godt 400 boglader, der fordeler sig rundt om i landet.

Vurderingen deles af flere branchesagkyndige og bakkes op af nye tal fra analysebureauet Experian, der viser, at antallet af boghandlere med konkursretning nu er oppe på 22,6 procent.

Det er navnlig de mindre uafhængige boghandlere, der vil blive ramt, fordi de - udover den stigende konkurrence fra supermarkederne og internettet - også må finde sig i at stå uden for de kædesamarbejder, der kan sikre dem større rabatter i forhandlingerne med forlagene. Men det er ikke den eneste grund til, at der i fremtiden vil blive længere og længere mellem boghandlerne herhjemme, fortæller redaktør på fagtidsskriftet Bogmarkedet Nils Bjervig.

»Mange boghandler vil ikke kunne overleve et generationsskifte. De har været drevet af ægtepar, der ikke har skullet betale lønninger til andre end sig selv, og når de går på pension, er der ingen til at overtage butikken,« siger han.

Jørgen Balle Olesen fra saxo.com er en af de mange fremadstormende internetboghandlere, som bærer skylden for de fysiske boghandleres tilbagetog. Jørgen Balle Olesen er selv boghandlersøn og hans forældre har stået bag skranken i butikken på Østerbro, siden han var barn. Men på grund af nethandler som hans egen, vil der i fremtiden ikke være plads til boghandler som hans forældres.

»Indimellem kan jeg godt gribes lidt af branchenostalgi, når jeg tænker på det kendskab, min mor havde til sine kunder. Men mine forældre havde stort set ingen ferie, de arbejdede fra tidlig morgen til sen aften for at holde butikken kørende, og sådan et liv er der ikke nogen mennesker, der vil leve i dag,« siger han.

Hans egen virksomhed saxo.com har siden 2001 fordoblet sin omsætning hvert år, og selv nu, hvor den finansielle krise har lagt en generel dæmper på forbruget, er omsætningen godt 20 procent bedre end sidste år. Jørgen Balle Olesen er ikke i tvivl om, at internetboghandler også vil være at finde blandt de helt store vindere på det fremtidige friprismarked. Ser man blot fem år ud i fremtiden, vil det samlede internetsalg være fordoblet og sidde på mindst 25 procent af markedet, vurderer han.

»Vinderen bliver internetbutikkerne, fordi de har mulighed for at have den lange hale, det store sortiment, uden at de behøver ligge på dyre adresser. Supermarkederne bliver en anden vinder, fordi bogsalget bliver en del af sortimentet på linje med andre slagvarer. Og taberne bliver de gamle støvede forlag og de boghandlere, der ikke formår at følge med udviklingen og håndtere liberaliseringen,« siger han.

Længere mellem butikkerne

Men skal vi le eller græde over de prognoser, som sender boghandlerne i graven? Et vidt forgrenet boghandlernet fremhæves ofte som et selvfølgeligt plus, fordi det bringer forbrugerne tæt på den enkelte boghandlers ekspertise. Men det argument kræver, at den enkelte boghandler vitterlig er dygtig og kan vejlede.

»Og det mener jeg ikke nødvendigvis, at alle boghandlere kan,« siger Lars Ringhof, der derimod kan se en række fordele ved færre forhandlere.

»Hvis der kun var én eller to boghandler i en mindre by i stedet for tre eller fire, så kunne man godt forestille sig, at det ville blive lettere for de tilbageværende at opretholde en større service og et bredere udvalg. Men det er selvfølgelig et postulat. Og det er klart, at hvis man ender med at sidde tilbage med en enkelt kæde, der styrer de fleste store boghandler i Danmark, så er det også et problem,« siger han og illustrerer sin pointe med en anekdote fra 80'ernes New York.

»Dengang var byen rig på specialboghandlere med alt lige fra kvindelitteratur til tegneserier. Men da jeg ti år senere vendte tilbage, var de små oaser lukket og erstattet af Barnes & Nobles. Det var for så vidt gode boghandlere, hvor man både kunne drikke kaffe og møde piger, men gik man hylderne efter, var det de samme bøger, man kunne få i den ene butik, som man kunne få i den anden. Så man mistede den lille specialboghandel til fordel for en kæde med et centralt indkøb.«

Svenske erfaringer

I Sverige, der har haft frie priser i mere end 30 år, er Lasse Winkler fra fagbladet Svensk Bokhandel ikke i tvivl om, hvem der vil ende som vindere og tabere i den nye liberaliserede virkelighed: Det bliver de store forlagshuse og boghandlerkæderne: »Kort sagt dem, der er store nok til at arbejde med små marginaler.«

Han understreger derimod, at erfaringerne fra Sverige også viser, at et frit marked må ledsages af en form for statslig regulering eller støtteordning:

»Ser du på Akademibokhandlen i Sverige, så ser du i dybet, hvad udviklingen kan resultere i på et friprismarked. Engang var det en bred kvalitetsboghandel, nu er det en smal bestsellerboghandel. Og på et tidspunkt bliver I i Danmark også nødt til at spørge jer selv: Var det det værd? Gik vi for langt?«

Det spørgsmål er flere politikere herhjemme allerede godt i gang med at stille sig selv og hinanden. I morgen har SF's Pernille Frahm kaldt kulturminister Carina Christensen (K) i åbent samråd for at få en redegørelse over erfaringer med frie bogpriser og støtteordninger i andre lande og for at høre, hvad ministeren har tænkt sig at gøre ved den nuværende krise på bogmarkedet.

Krisen ses ikke mindst i den verserende krig mellem forlæggere og boghandlere. Den nåede for nylig et foreløbigt lavpunkt med boghandlerkæden Indeks Retails boykot af forlaget Hr. Ferdinand, fordi forlaget havde nægtet at sætte fast pris på Dan Browns nye bog.

Ifølge lektor i litteratursociologi ved Danmarks biblioteksskole Lisbeth Worsøe-Schmidt vil magtkampen mellem kæder og forlag blive yderligere intensiveret i de kommende år. På det totalt liberaliserede marked, som bliver en realitet fra 2011, vil der ikke gå lang tid, før branchens aktører har bekriget og udsultet hinanden. Derfor er der nødt til at ske en eller anden form for politisk indgriben, inden de frie priser »løber af sporet«, mener hun.

»De store forlag vil være tilbøjelige til at satse på mere sikre titler, og det samme vil gælde boghandlerne. Sådan er det allerede nu. Boghandlerne har ikke det samme store antal titler på hylderne som tidligere. Du kan stadig godt bestille en bog hjem, men så skal du betale for det, og der er ingen returret. Og på grund af de her mekanismer vil mainstreamlitteraturen blive opprioriteret endnu mere, end den er i forvejen. Det bliver laveste fællesnævner, og det kalder på en kulturpolitisk løsning,« siger Lisbeth Worsøe-Schmidt, der uden tøven udpeger den smalle litteratur som priskrigens store taber.

Hos Forbrugerrådet, der har skubbet på for frie priser, er man ikke blind over for problemet. Men skal den smalle litteratur understøttes, bør det foregå via en litteraturfond og ikke som tidligere via fastprissystemets indirekte og uigennemsigtige kulturstøtte.

»Hvis det viser sig, at vi ikke med liberaliseringen kan opretholde et vist niveau af kvalitet i litteraturen, så er det selvfølgelig en samfundsopgave at understøtte den. Men det er endnu ikke klart, at det problem rent faktisk eksisterer. Til gengæld er det klart, at argumentet kan bruges til at fastholde karteller og prisaftaler, og det kan vi ikke være med til,« siger Martin Salamon.

Indtil videre glæder han sig blot over, at forbrugerne har fået billigere bestsellere og flere salgssteder.

»Det er forbrugerne og forfatterne, der er de helt store vindere, for med de frie priser vil der blive købt og læst langt flere bøger, og det er vel det, det hele handler om,« siger han.

To verdener

Spørger man adm. direktør i Gyldendal Stig Andersen er bogbranchen derimod alt for optaget af de problemer, der knytter sig til 'den gamle verden' og alt for lidt optaget af de problemer, der tårner sig op i horisonten på 'den nye verden', den digitaliserede verden.

»Hvis vi løfter blikket og kigger bare en anelse ned ad landevejen, så ser vi nogle langt større udfordringer, som truer med at rive tæppet væk under hele vores forretningsmodel. Men forlag og boghandlere er alt for optagede af at slås om magten i den gamle verden. Det svarer lidt til, når man står nede i Netto og synes, at osten er for dyr, mens man omvendt ikke skænker sin pensionsordning en tanke,« > siger han.

Og der er god grund til at tænke på fremtiden allerede nu, mener Stig Andersen. For med det fremherskende digitale marked er også risikoen for et potentielt skred fra betalingsbelagte varer til betalingsfrie ydelser steget markant.

»Jeg var i Island forleden og høre et oplæg af en meget klog mand, som sagde, at det eneste, vi ved om den digitale udvikling på medieområdet, er, at 'it destroys business models'. Vi har været vant til at have en vare, vi kunne tage penge for, men udviklingen glider desværre i retning af flere gratisydelser. Der er for eksempel ingen, der gider at betale for nyheder mere. Det er den samme udvikling, vi ser inden for film og musik, og vi kommer også til at se den inden for bogverdenen,« siger han og uddyber:

»Digitaliseringen er den helt store udfordring for branchen. Men det er de frie priser, som tager al opmærksomheden, fordi det er et mere håndgribeligt problem, der er nemmere at forstå.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her ovre i Storbritannien hvor jeg for tiden tøffer rundt, der læser alle bøger. Og der er boghandler over det hele. Adskillige forskellige kæder. Borders, Waterstones, W H Smith og så videre.
Og det er ikke sådan noget Bog&Ide hvor det meste af vareudvalget er kontorartikler, computerspil og klistermærker.
Der er BØGER! I kæmpe udvalg. Pænt delt op i emner og underemner. Finlitteratur og knaldromaner. Faglitteratur og fiktion.

Og så til punch-linen: Det er vel at mærke ikke fordi briterne ikke benytter sig af internet og elektroniske medier, tvært imod.

Men det er BILLIGT! Selv efter at priserne er credit crunch steget koster en hardcover bog stadig gennemsnitligt en tredjedel af hvad den gør i Danmark, hvor almindelige mennesker jo nærmest ikke har råd til at købe bøger mere.
Det synes jeg er stof til eftertanke.

Heinrich R. Jørgensen

De højere priser i Danmark, kan til dels forklares med omkostningerne til oversættelse, i forhold til et meget mindre oplag end de fleste andre lande.

Behersker man engelsk (eller tysk, fransk, ...) på et nogenlunde kompetent niveau, er det ikke blot økonomisk attraktivt at købe bøgerne på postordre, men er det bøger på originalsproget, eller på større sprog, er de som regel langt at foretrække fremfor danske undersættelser.

...for slet ikke at tale om udvalget.

Bøger er bare en vare, der er usædvanligt velegnet til netsalg, længere er den ikke.

Saxo.dk kan anbefales.

Jesper Petersen

Jeg har i årevis bestilt bøger hjem fra england, både fordi jeg foretrækker at læse på engelsk, fordi at størstedelen af de bøger jeg ynder at læse slet ikke oversættes til dansk, og så er prisen j olatterlig lav i forhold til dk...

Antikvariat.net kan også anbefales. Udvalget er nærmest uendeligt (hvis man lige ser bort fra manglen på de allernyeste bøger), og priserne er for det meste langt mere anstændige end prisen på nye danske bøger.

@Marie

Forskellen er, at når man går ind i en boghandel i England er den fyldt med bøger. Går man i en boghandel i Danmark er der de samme bøge som du kan finde i Føtex.
Var forbi Finland i sommer, er har det også boghandlere der fulde af bøger.

I Danmark udgives langt den meste seriøse litteratur - altså ikke skønlitteraturen, ikke den populære, men den videnskabelige - med tilskud.
Man kan undre sig over, at danske forlag ikke har forsøgt at optimere ved at blive internationale - hvor ligger f.eks. Gyldendal i NYC eller Hong Kong?

@Stig Larsen

Der må være højt til loftet i din lokale boghandel/Føtex.

Og Finlands boghandlere er fulde af bøger. Ja, jeg selv havde nok foretrukket Koskenkorva.

... lad falde, hvad ej kan stå!

ordet dør jo ikke med boghandlerne, -og selvom der idag er tilbagegang for aviser, skyldes det jo ikke at typograferne i sin tid tabte deres fags dødskamp, og on-line download af musik, har jo heller ikke betydet stagnation på det område.

Javist, - vi vil vel skulle igennem en tung periode, indtil der kommer nogle mere brugbare elektroniske bøger og en fornuftig fælles standard (behøves egentlig ikke, for HTML er udemærket, men der skal jo noget symbolsk til før folk accepterer at et stykke elektronik kan erstatte papirbogen ;-)

Jeg holder da også af papirbøger, - jeg kan læse dem i solen uden problemer, og min fysiske oplevelse af hvor en bestemt passage findes (f.eks. "ca. 1/3 inde i bogen, nederst på venstre side"), kan jeg (endnu?) ikke få erstattet med elektronik.

Men jeg er jo også gammel, og derfor erkender jeg at det nok skyldes min anakronistiske stivhed at jeg ikke - på egne vegne - ser frem til e-bogens indtog ... men for Verden kan jeg kun se det som et naturligt og positivt fremskridt.

Lennart Kampmann

Bog-nostalgi, så kort kan det siges.

Der er mere information til rådighed i dag, hvis man bare lige forbinder sig med resten af verden via nettet.

På samme måde som CD'er, VHS-bånd, skrivemaskiner, etc, forsvinder er bogen også under pres. Og det er naturligt. Som forbruger får man idag meget mere for pengene, når der ikke skal trykkes fysiske eksemplarer. Og processen er blevet langt biligere for forfatteren - han kan selv udgive. En hjemmeside og en pdf fil, så er den klaret.

Jeg elsker bøger - elsker lugten og hylderne med samlingen. Men det er ren nostalgi.

Vi er evolutioneret forbi det stadie.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann:

Det er selvfølgelig rigtigt, men så længe der ikke findes en ordentlig, billig og kompatibel e-book læser på markedet så er pdf-filer på comuteren ikke noget reelt alternativ til bogen. Jeg har endnu ikke hørt nogen der foretrækker, endsige kan klare, at læse bindstærke værker på computerskærmen.

Det vil komme indenfor den nærmeste fremtid selvfølgelig, men indtil videre så har bogen stadig fordelen.

"ud i skyerne, ud over marken, hvor jorden knaser med samme porøsitet som skaller fra tømte bog."

(Mikkel Thykier)

Spliid og Larsen fortæller, at der er boghandler fyldt med bøger overalt i hhv. Eng- og Finland. Det kommer ikke bag på mig. De to lande har en langt mere rodfæstet kultur mht. den trykte bog og dens tilhørende boglader. Lillebitte Danmark er derimod et nemt offer for diverse luftige IT- & markedsøkonomiske tendenser. Antallet af danskere med et seriøst følelsesfuldt (taktilt) forhold til den håndværksmæssigt tilfredsstillende trykte bog, kan tælles på et par hænder. Og når folk er indifferente over for bogen som objekt, er det logisk at de også er indifferente over for boghandler.

Erik Højer:

Jeg synes ikke at det nødvendigvis er et spørgsmål om at danskere ikke har et føelsesfuldt forhold til bogen som objekt. I England har jeg til min egen forundring tit set masser af unge mennesker læse bøger i toget, og ikke bare den nyeste krimi/Harry Potter (dem så jeg faktisk ikke), men klassikere, f.eks. Aristoteles eller Dostojevsky osv. Og det var allesammen billige (fortrinsvis Penguin) paperback udgaver, som mange sandsynligvis smed ud, eller gav væk eller andet. Det var ikke bogen som objekt der drev værket, men netop at kvalitetsbøger blev udgivet i billige og let transportable udgaver som kan have liggende i tasken uden at være bekymret for om læderet bliver streget eller siderne æseløret. Indholdet ikke indpakningen. (Og det skal understreges at undertegnede selv har et nært forhold til bogen som objekt, og selv altid vil foretrække en velduftende originaludgave frem for en elektronisk tekst hvis det er muligt, men jeg kan sagtens se fordelen ved alternativer der muliggør videre spredning og brug af bøger som tekster).

Jamen ih! og åh! ... hvor er detdog berigende med klassikere, og helst på papir.

Skal jeg også begynde at skose samfundet for, at det ikke sætter pris på de antikke stilarter som jeg finder æstetisk behagelige?

Jeg behøver ikke at kende fortiden, for at kunne forholde mig til nutiden. Tværtimod vil al den tid jeg bruger til at studere fortiden, gå fra den tid jeg kunne bruge til at reflektere over nutiden.

man kan ikke bruge historien til noget, for den gentager sig ikke, - den optræder bare i vellignende kopier.

Ligesom litteratur, - den eneste tilfredsstillelse ved a

Jamen ih! og åh! ... hvor er detdog berigende med klassikere, og helst på papir.

Skal jeg også begynde at skose samfundet for, at det ikke sætter pris på de antikke stilarter som jeg finder æstetisk behagelige?

Jeg behøver ikke at kende fortiden, for at kunne forholde mig til nutiden. Tværtimod vil al den tid jeg bruger til at studere fortiden, gå fra den tid jeg kunne bruge til at reflektere over nutiden.

man kan ikke bruge historien til noget, for den gentager sig ikke, - den optræder bare i vellignende kopier.

Ligesom litteratur, - den eneste tilfredsstillelse ved a

Problemer med sitet, - prøver igen:

Jamen ih! og åh! ... hvor er detdog berigende med klassikere, og helst på papir.

Skal jeg også begynde at skose samfundet for, at det ikke sætter pris på de antikke stilarter som jeg finder æstetisk behagelige?

Jeg behøver ikke at kende fortiden, for at kunne forholde mig til nutiden. Tværtimod vil al den tid jeg bruger til at studere fortiden, gå fra den tid jeg kunne bruge til at reflektere over nutiden.

man kan ikke bruge historien til noget, for den gentager sig ikke, - den optræder bare i vellignende kopier.

Ligesom litteratur, - den eneste tilfredsstillelse ved a

Jamen ih! og åh! ... hvor er detdog berigende med klassikere, og helst på papir.

Skal jeg også begynde at skose samfundet for, at det ikke sætter pris på de antikke stilarter som jeg finder æstetisk behagelige?

Jeg behøver ikke at kende fortiden, for at kunne forholde mig til nutiden. Tværtimod vil al den tid jeg bruger til at studere fortiden, gå fra den tid jeg kunne bruge til at reflektere over nutiden.

man kan ikke bruge historien til noget, for den gentager sig ikke, - den optræder bare i vellignende kopier.

Ligesom litteratur, - den eneste tilfredsstillelse ved at kende den klassiske litteratur er, at man kan stikke næsen i sky ved udgivelse af en ny bog og fastslå at det var da en dårlig kopi af en historie i bibelen, en forelæsning af en græsk filosof, et stykke af Shakespeare, eller lignende.

Jeg elsker bøger. Men de er min underholdning og min afslapning. Jeg sætter uendeligt meget pris på at leve i en tid, hvor det er muligt at opdatere opslagsværker øjeblikkeligt, hvor jeg kan køre en søgning i en fagdatabase, fremfor at skulle rode rundt på gulvet med 2-300 fagblade, hvor historieskrivningen konstant udfordres i f.eks. Wikipedia (hvis man vel at mærke gider at læse diskussionerne og vurdere artiklernes kilder) og hvor eftertidens historiske kilder for første gang vil være nogenlunde fyldestgørende i kraft af web-informationernes tilnærmelsesvise uforgængelighed, efter at datalagring er blevet latterligt billig.

Bogdød, avisdød, whatever ... det er en billig pris for fremskridtet!

"Skal jeg også begynde at skose samfundet for, at det ikke sætter pris på de antikke stilarter som jeg finder æstetisk behagelige?"

Du kan skose samfundet så meget du lyster, men du gør klogere i at rette skosningen mod noget mere konkret. Som f.eks. i denne debat, hvor man nogle har valgt at rette den mod bogbranchens sløvhed og forkerte valg eller forældet lovgivning og indifferente politikere.

"Ligesom litteratur, - den eneste tilfredsstillelse ved at kende den klassiske litteratur er, at man kan stikke næsen i sky ved udgivelse af en ny bog og fastslå at det var da en dårlig kopi af en historie i bibelen, en forelæsning af en græsk filosof, et stykke af Shakespeare, eller lignende."

Det lyder rigtignok som en udtalelse fra en der ikke kender glæden ved at læse litteratur ældre end forrige uges udgivelser. Men det må vel være følgen af at afskære sig selv fra 99% af menneskets kulturproduktion, man ender med at måtte udtale sig på grundlag af manglende viden.

"man kan ikke bruge historien til noget, for den gentager sig ikke, - den optræder bare i vellignende kopier."

Ja, Sven Karlsen, men i sidste ende er der nogen der har siddet og læst i "klassikere" og rodet med tidsskrifter og arkiver og gamle bøger for at kunne skrive de artikler i Wikipedia og for at oprette de fagdatabaser som vi begge to nyder godt af. De opstår altså ikke ud af den blå luft. Hvordan skal du kunne "udfordre historieskrivningen" uden selv at have studeret fortiden?

Du har dog helt ret i at den teknologiske udvikling har gjort det lettere for os der gør brug af tekster enten akademisk eller på anden måde anvender kildesøgning etc. Det har aldrig været lettere at finde informationer, endda ofte helt obskure informationer som man ikke ville have haft en chance for at finde i gamle dage. Rent teoretisk burde alle nyere akademiske udgivelser være 100% bedre end de ældre som måtte gøre brug af analoge metoder for at finde frem til de rette kilder. Det er dog desværre i langt de fleste tilfælde ikke resultatet.

Kære Sune N. Olsen,
ethvert menneskes tid er - i sidste ende - begrænset, og dermed er der altså tale om et valg: vil du læse "sidste uges udgivelser" eller vil du læse "klassikere".

Sådan set sætter jeg ikke den ene litteratur fremfor den anden, - jeg opponerer nok nærmere imod snobberiet ... har man læst "Enten -Eller" og et par andre af Kierkegaard, og kommer til at udtrykke sin oplevelse af dyb kedsomhed ved danmarks store filosof, så bliver man straks belært om at det kun kan skyldes ens uvidenhed, umodenhed, lavere intelligens eller lignende. Konsensus om klassikere er: når nu de er overlevet, så er de naturligvis også gode - punktum.

Og det irriterer faktisk min røv i laser.

For jeg mener ikke at man bliver fattigere af kun at læse kontemporær litteratur end af kun at læse klassisk litteratur, eller af kun af se film i biografen eller kun at se serier i fjernsynet.

For uanset hvad ens præference er, så skyldes åndelig fattigdom ikke ens kilde til reflektion, men i selve reflektionens fravær.

Så meget om litteratur, - hvad historie og wikipedia angår, så er det da fint at der kan optræde diskussioner blandt de mennesker som har læst historiebøgerne, og dermed (muligvis) fremkomme en lidt bedre belysning af de sande fakta.

Men så længe vi beskæftiger os med forløb som ligger længere tilbage end mands minde, så er der overvejende tale om lidt flúeknepperi om historiebøgernes indhold, og dermed er kilderne i sagens natur begrænset til visse sociale lag af samfundet, - i.e. dem der kunne/kan få deres betragtninger og oplevelser publiceret.

At 2-3 historikere f.eks. skændes om hvorvidt Hitler var psykopat eller paranoid scizofren, kan jeg måske bruge til inspiration til mine overvejelser - men da kun hvis jeg ikke kender nogle nulevende mennesker jeg respekterer nok til at lave samme øvelse med.

Jaja, - nu lyder jeg selvfølgelig som en sur gammel stodder, men tag endelig ikke fejl - det er jeg også! uanset om vi taler kunst, litteratur eller anden form for kulturel tidsfordriv, så er jeg salig Rindals klare overmand: intet er mig helligt, og kun jeg kan være dommer over min egen smag ;-)