Læsetid: 4 min.

Teknokraterne vandt over helhedstænkningen

Den ambitiøse konkurrence om energineutrale boliger er afgjort. Bolig+ hedder den, selv om dét ikke præger vinderprojektet i andet end kortsigtet energimæssig forstand. I det lange løb bør arkitekturens helheder vægtes højere end nidkære tekniske varmeberegninger
Den ambitiøse konkurrence om energineutrale boliger er afgjort. Bolig+ hedder den, selv om dét ikke præger vinderprojektet i andet end kortsigtet energimæssig forstand. I det lange løb bør arkitekturens helheder vægtes højere end nidkære tekniske varmeberegninger
29. september 2009

Skal arkitekterne være mere lydhøre over for ingeniørerne? Eller er teknikerne for stivnakkede med alle deres beregninger?

De to spørgsmål er sådan set hovedudbyttet af den superkonkurrence om energineutrale boliger, som blev afsluttet i går. Og det må siges at være et magert resultat, i betragtning af de forventninger, der gennem to år har været til konceptet Bolig+.

Fem konkurrence-teams blev udvalgt. Projekterne blev udarbejdet i samarbejder mellem anerkendte danske arkitekter og ingeniører. Og resultaterne afleveret anonymt. Nu er et af forslagene valgt, så 60 boliger kan
opføres ved Limfjordens Nørre Sundby-kant og på årsbasis producere mere energi, end de forbruger
i det daglige.

Vinderen blev gruppen TEAM+ med firmaet Arkitema som arkitekter. Mens tre af de øvrige fire teams i dommerbetænkningen får at vide, at de ikke har opfyldt opgavens specifikke krav til energineutralitet.
Det er forhåbentlig konkurrenceteknisk korrekt vurderet. Men seancens to arkitektonisk fremadrettede projekter ligger i den fravalgte bunke. Ikke arkitektonisk i betydningen spektakulære, men som fleksible, energibevidste helheder udarbejdet af tegnestuerne Vandkunsten samt Lundgaard & Tranberg.

De to andre fravalgte er gruppen Rambøll Danmark med de yngre Transform-folk og COBE som arkitekter, og så teamet med Moe & Brødsgaard som ingeniører og C.F. Møller som arkitekter (sidstnævntes forslag regner dommerne dog også som energineutralt, men kløjes, forståelig nok, i den 10 etager høje tagflade af solfangere, som skråner ned til fjorden og lader nogen af boligerne noget i stikken under rutsjebanen).

Polariseret

Hvad er det så til gengæld, Arkitemas projekt vinder på?

Først og fremmest at det er energineutralt, det vil sige ikke-energislugende i forholdet mellem forbrug og egenproduktion. Kunstlys, varme og ventilation er klaret gennem høj isoleringsgrad og ved produktion af solenergi på bygningens tag og altanforsider, i kombination med varmepumper og vekselsystem.

Dernæst at det er billigt, fordi det kan bygges af rumstore elementer, som skal sejles ind fra det lettiske firma Bau-How direkte til byggegrunden lige ud mod Limfjordens vande.

Det giver også mulighed for bredere færdige rumelementer, end når transporten foregår på vej eller bane.
Og endelig fremhæver dommerbetænkningen, at vinderprojektet er det eneste i konkurrencen, der differentierer facadeudformningen mod øst og mod vest. Med køle- og tørreskabe på altanerne i skyggesiden og indbygget elektronik på solsiden.

Problemet er – og det lægges der heller ikke skjul på i betænkningen – at de rumstore elementer giver anledning til dybe, sine steder mørke og generelt stift disponerede lejligheder, med en kerne af elevator, ventilationsskakte og hovedtrappe helt ud til den ene facade.

Det fremgår af møbleringsplanerne, hvordan væggenes faste placering overstyrer boligens disposition og rumlige sammenhæng.

Den lokale bygherre skal holdes økonomisk skadesløs, fordi der ikke er offentlige tilskud på banen. Men hensynet til opførelsesøkonomi og energineutralitet har i det projekt, dommerkomiteen valgte, tydeligvis overskygget bredere boligmæssige perspektiver. Selv om konkurrenceprogrammet ligefrem efterlyser nye overraskende boligtyper.

I længden er afgørelsen ikke nogen gavnlig polarisering – selv om varme, lys, ventilation og hvidevarer i den eksisterende boligmasse udgør 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Hermetisk

Der står bare mere på spil end 60 boliger ved Limfjorden, hvis initiativet Bolig+ skal give mening i sit højt profilerede udgangspunkt. Bag selve konkurrencen og de i forhold til indsatsen beskedne præmier står både Ingeniør- og Arkitektforening, Statens Byggeforskningsinstitut, Realdania, Elsparefonden, Teknologisk Institut og Det Økologiske Råd.

I konkurrencens dommerkomite er faginteresserne også nogenlunde jævnt fordelt. Og i konkurrencens betingelser er indskrevet fem forudsætninger eller såkaldte dogmer – om energineutralitet, intelligent betjening, fleksibilitet, indeklima og arkitektonisk kvalitet.

Dommerkomiteen har åbenbart valgt at prioritere kravene i den rækkefølge, de er opstillet og nummereret i programmet. Det betyder, at når Lundgaard & Tranberg i deres projekt fremhæver vigtigheden af naturlig ventilation og en styret frisk brise frem for lukkede kredsløb, hermetiske kabiner, støv og mider – så respekteres det ikke i den samlede afgørelse.

Ej heller projektets nuancerede rum langs facaden med dobbelte forskydelige glasvægge og gallerier.
De fleksible, hel- og halvlukkede nicher og altanløsninger bliver i dommerbetænkningen tværtimod én gang for alle bandlyst, som fordyrende og overflødige i nye huse med hermetisk isolerede facader. Basta!

Fleksibelt

Tegnestuen Vandkunsten understreger i deres konkurrenceprojekt, at indbyggede kanaler og skakte i bygningen er vigtige for kommende tiders rørføringer og luftveje. Trapper og tage er bundet sammen af fælles grønne opholdszoner.

Men først og fremmest lægger projektet vægt på, at de termisk tunge hovedkonstruktioner er så enkelt placeret, at bygningerne i årenes løb kan skifte funktion, mellem større og mindre boliger eller til forskellige erhvervsformål. Bygning og nedrivning er også del af CO2-regnskabet.

Den form for energitænkning over tid interesserer dommerkomiteen lige så lidt som projektets påpegning af, at lokale forhold i energiforsyningen bør have højere prioritet end stive normer og generelle krav. For konkurrenceprogrammet kræver visse regnestykker og skemaer korrekt udfyldt, og hvis beregningerne ikke passer med facitlisten, så – Herut!

Regnestykkerne tenderer mod unuanceret kassetænkning uden plads til slinger i valsen eller velargumenteret sidetænkning.

Men er den strengt energineutrale bolig overhovedet vigtig, så længe der står biler i parkeringskælderen og indenrigsmaskiner i Ålborg Lufthavn?

Det fremtidsfleksible burde være en afgørende parameter 50 eller 200 år ud i fremtiden (medmindre Limfjorden så er gået over sine bredder, men vel ikke 10 etager op i luften ...)

Arkitektur er ikke flotte facader og faconer, men bøjelig helhedstænkning, hvor det byggetekniske og fleksible er ligeværdige parametre med snævre energikrav. Så alt i alt er der i det samlede materiale rigeligt oplæg til fortsat hård diskussion. Men uden dén er konkurrencen ineffektiv (selv om dommerbetænkningen og udskriverne naturligt nok prøver at fastholde resultatet som positivt og vellykket ...)

Som afgørelsen faldt, blev der ikke meget plusbolig vundet, men først og fremmest kendte kombinerede energiløsninger med solceller langs skrå altaner og omvendte varmeapparater på taget i Arkitemas projekt.
Og er sø-transport af rumstore rigide elementer virkelig for alvor økologisk? – fremstillet af underbetalt arbejdskraft ligesom billige skjorter og gummisko fra de varme lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer