Læsetid: 3 min.

Vi 'adresserer' temaer som aldrig før

Sproget udvikler sig nogle gange epidemisk. Pludselig er et nyt modeord på alles læber, og straks er det kode og smart, men snart kan det være træls. Dog, de fleste overlever
7. oktober 2009

Nogle gange begynder det på Christiansborg, andre gange på Christianshavn. Jylland har også været leveringsdygtig. Ofte er det et amerikansk udtryk, som flyver over dammen. Sproget udvikler sig hele tiden. Egentlig er det jo ganske morsomt, at det er sådan. Alligevel kan jeg gribe mig i at irriteres, når alle pludselig tager et ord i brug over en bred kam.

De første modeord, jeg har erindring om, er 'vaks' og 'frisk'. Når man ville karakterisere en kvik person, som man godt kunne lide, sagde man »hun er vaks ved havelågen« eller »han er frisk«. Hvor den med havelågen kom fra, er et åbent spørgsmål, men vi syntes dengang i 1950'erne, at det var noget af det smarteste, man kunne sige. Drengene 'skød' med pigerne og omvendt det vil sige sendte små smil og øjekast til hinanden. Det hører man aldrig mere. I dag scorer man. En pige med 'pep', det var virkelig noget.

Det var på Århus-kanten, jeg hørte de ord. Herfra stammer også udtrykket 'noller', som Nils Malmros gav en renæssance i sine film. 'Træls' er et decideret jysk udtryk, som københavnere har taget til sig. Jacob Haugaard gjorde ordet 'Jadak' til en landeplage en overgang, da han havde et tv-program sammen med Finn Nørbygaard. Sådan kan film og tv kolportere sproglige nydannelser. 'Skidegodt, Egon!' stammer fra Olsenbande-filmene.

Tænk også på Christiane Rohdes 'Av, min arm!' fra Matador. Eller Kirsten Lehfeldts Tuborg-dom 'Det er en ommer'. Ordet fandtes ganske vist i forvejen, men nu fik alle mulige pludselig lyst og inspiration til at gå rundt og sige det.

Karse og ymer

Det havde også (og har) den funktion, at det kunne bruges til at kritisere en adfærd eller et stykke arbejde, nogen havde gjort, uden at det føltes alt for krænkende eller højtideligt. Ligesom man - mange år senere - kunne redde sig ud af en situation, hvor man havde snakket om noget, man ikke vidste alverden om, ved at sige: 'Giv mig lige en livline!'

Hvis man ville bede et menneske om at lægge sit livs kurs om, kunne det ske med ordene 'Get a life'.

Det lille ord 'ik', altså en forkortelse af ordet 'ikke', kunne på samme måde tage det højtidelige ud af et udsagn. Der var noget forsorent og forsonende ved det. Den finske forfatterinde Rosa Liksom tog ligefrem sit pseudonym-navn efter et ophold på Christiania, hvor hun hørte Gud og hvermand gå rundt og sige 'lissom'.

Det var også på Christianshavn, at ordene 'knæhøj karse' og 'bred ymer' opstod, vistnok fundet på af sangeren Kim Larsen, i hvert fald brugt i kredsen omkring ham. Christianshavn, der på mange måder er et kunstnerisk kraftfelt, er jævnt hen leveringsdygtig i sproglig fornyelse. Karsen og ymeren blev i 1970'erne brugt om noget, der var usædvanligt godt. Det samme gælder ordet 'fedt', der fik sit gennembrud i 1960'erne og stadig bruges. Et eksempel på et udtryk, som jeg har aversion overfor. Synes, det tilkendegiver en sproglig armod. I dag siger man også 'herrefedt', og man bruger i det hele taget at forstærke sine adjektiver ved at sætte ordet 'herre' foran dem. Hvorfor ikke 'damefedt'? En overgang hørtes også 'på den fede måde' hyppigt, hvis man ville skynde sig at gøre noget banalt til noget finere, noget meta.

Brandærgerligt

»Praktikpladserne er Lars Løkkes måde at adressere ungdomsarbejdsløsheden på,« siger tv-kommentatoren. 'Adressere' er det nye modeord importeret fra USA. Politikerne bruger det ustandseligt for tiden. I fjor var det ordet 'rigtig', der slog an, eller når det gik højt: 'rigtig, rigtig'. Det er 'rigtig ærgerligt', lød det ... hvis man da ikke valgte at sige 'det er brandærgerligt'. Så undgik man at bande, for bandeord lyder normalt ikke godt i en politikers mund. Villy Søvndal slap dog af sted med at sige 'gå ad helvede til' om de islamiske fundamentalister. 'Fremadrettet' kører også livligt for tiden på Christiansborg. Amerikanske politikere benytte sig også flittigt af 'at the end of the day' som udtryk for, hvad det væsentligste er f.eks. i forbindelse med forhandlinger. Ingen har endnu fordansket det. Det lader sig ikke umiddelbart oversætte mundret. Ellers et godt udtryk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Rehhoff

Ja, hvorfor kan man ikke bare oversætte det amerikanske "address" til noget med at "gøre opmærksom på" eller "forholde sig til".
Det er ligesom udtrykket at "abonnere på et synspunkt", som er en form for undersættelse af den amerikanske vending "subscribe to someones point of view". I virkeligheden kunne det vel bare oversættes til, at man "skriver under på nogle andres synspunkt". Det bliver et underligt afsnuppet dansk man får med de mange undersættelser. Det er den underlige provinsielle falden på røven over for det, der kommer fra det store udland. "Timet og tilrettelagt" som de siger i Olsen-Banden.