Læsetid: 2 min.

Æv bæv, Connie er inhabil

Klimaministeren har det med gøre sig - eller blive gjort - umulig i sine egne mærkesager
Connie Hedegaard viser sig som regel belejligt at være inhabil, når hun skal træffe en afgørelse, der kan gå imod regeringens egne ønsker.

Connie Hedegaard viser sig som regel belejligt at være inhabil, når hun skal træffe en afgørelse, der kan gå imod regeringens egne ønsker.

Rune Evensen

16. oktober 2009

Inhabil betyder på jævnt dansk: uegnet. Men den betegnelse tøver Connie Hedegaards regeringskolleger i V og K med at sætte på hende. Derfor stempler de hende som inhabil i en mere forfinet juridisk betydning: At man er så tæt på en sag, at det er tvivlsomt, om man kan behandle den nøgternt.

På sit første konservative landsråd, efter hun i 2005 var blevet miljøminister, talte Connie Hedegaard harmt mod, at myndigheder med et pennestrøg gør ulovligt byggeri lovligt. Hun nævnte et Bilka-storcenter i Horsens, som Højesteret enstemmigt havde erklæret i strid med loven, men som kommunen og amtet nu ville gøre lovligt med nogle papirtillæg til de gældende planer. Det brød Connie sig ikke om, sagde hun. Derpå kaglede hendes mange fjender i regeringen af forargelse. Connie skulle jo som miljøminister godkende disse papirtillæg. Og nu - æv bæv! - havde hun gjort sig inhabil. Connie protesterede: Hun havde jo bare sagt sin politiske mening. Men nej, ud med Connie. Regeringen flyttede sagen over til Lene Espersen, der fluks gjorde det ulovlige byggeri lovligt - og således glædede Bilka-ejer Mærsk Mc-Kinney Møller, der sponsorerer Det Konservative Folkeparti.

Atter stemplet

Nu er den gal igen. Connie er atter stemplet som inhabil af sin regering. Sagen er, at hendes chefklimaforhandler, Thomas Becker, har været så ivrig efter at opnå en effektiv aftale på klimatopmødet i december, at han har ærgret både Klimaministeriets departementschef, Thomas Egebo, og et Statsministerium, der selv ønsker æren for succes og derfor vil nedskrue succeskravet. Som et led i kampagnen mod Becker er han beskyldt for uorden med bi-lag. Og for at forhindre Connie i at komme sin energiske chefforhandler Becker til undsætning, har departmentschef Egebo lavet den konstruktion, at hun er inhabil, fordi hun omgås Becker privat, og deres børn går i skole sammen. Så tæt har mange ministre i tidens løb været på deres embedsmænd, uden nogen tog anstød. Men nu - æv bæv - skyndte Statsministeriet sig at erklære sig enig i departementschef Egebos konstruktion. Connie fik frataget sagen. Becker indså det udsigtsløse i sin situation og sagde op.

Hvad skal regeringen egentlig med Connie? I går forklarede en højtstående konservativ til Ritzau: »Hun giver både os og Venstre et alibi for, at vi ikke er i lommen på Dansk Folkeparti.«

Et alibi, jovist. Udadtil. Men forhindre DF-dominansen på de indre linjer har Connie ikke formået. Det har hun ikke været habil til. Connie er et inhabilt alibi.

hvad nytte er hun så til?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis Connie Hedegård er inhabil nu hvor Becker har fået sparket, så måtte hun da vel også have været det den gang hun ansatte ham. Sønnernes bekendtskab er jo ikke af ny dato, så...?

I øvrigt er Thomas Egebo habil? Hvordan er det nu med hans nære relationer til Venstre. Her ser man besemt ikke ser med milde øjne på det klima-hysteri, som Connie Hedegård har sat i gang.
Venstre og DF er bange for hvad en ambitiøs klimaaftale vil betyde for dansk erhvervsliv, og for vores muligheder for at fortsætte med at forbruge og forurene, som vi hidtil har gjort.
Spørgsmålet er meget enkelt: Hvem har nytte af at Becker forsvinder?

Dorte Sørensen

Tak til DAVID REHLING for den fremstilling. Det er dejligt med et lille historisk tilbageblik, som det ville klæde bl.a. DR at tage med. I P1-morgen fremstilles Connie Hedegaard mere som en dårlig minister, når hun ikke straks selv havde erkendt at være inhabil pga. sin søns tætte venskab med Thomas Beckers søn.

Connie Hedegaard har slet slet ikke forstået, at hun skal FYRES som minister engang i (foråret)2010, efter at hun har afholdt Klima-topmødes i december 2009; der er ikke længere brug for hendes arbejdskraft til den tid. Netop derfor gjorde Fogh Rasmussen jo Troels Poulsen til miljø-minister; han, Troels, generer jo ikke landmændene nær så meget som Connie Hedegaard, gjorde.

Venstre, De Konservative og DF må altså til at lære, at dansk erhvervsliv i dag også består af ting som er godt for klimaet, f.eks. firmaer som laver vindmøller, økologiske landbrugsvarer samt firmaer som laver f.eks. solcelle-paneler mm.
Men se, det vil man netop ikke, fordi man jo er i lommen på en vis hr. Møller, som bestemmer alt i det her land - åbenbart. Og som jo ikkel ængere kan sejle med olie, hvis der bliver brugt alt for meget tid og for mange penge på alternativ energi som sol&vind.