»Entschuldigung, Entschuldigung!«
Knud Romer småløber hen imod en lille gruppe af gymnasieelever, der sidder på gågaden i Flensborg. Flere af dem har et eksemplar af hans bog i hånden: enten i en dansk udgave med gråt omslag og et stilleben af en spisestue på forsiden eller i en rød-hvid, tysk udgave, hvor forsiden er et maleri af en kvinde og en dreng i varme gule farver. Eleverne sidder med ryggen til hinanden på klapstole og læser op på både tysk og dansk, men stopper ved Knud Romers afbrydelse.
»Jeg vil gerne takke jer for indsatsen. Det er mig, der har skrevet bogen, og jeg undskylder for, at I skal sidde her i kulden og læse den. Det er jo absurd. Men så ved I nu, at det er absurd og forgæves at beskæftige sig med litteratur,« siger Knud Romer, mens han en for en trykker de unge oplæseres hænder.
»Kunne du ikke have sagt det til vores lærer,« spørger en af pigerne i gruppen, mens hun kigger op på Knud Romer fra klapstolen.
Knud Romers bog Den som blinker er bange for døden var i sidste uge omdrejningspunkt for arrangementet »En by læser en bog« i Flensborg. Fortællingen om, hvordan en lille familie med en dansk far og en tysk mor bliver udstødt af 1960'ernes Nykøbing Falster på grund af danskernes indædte had til tyskerne, blev gennem en uge læst op, diskuteret og endda sunget ud på torvet i grænsebyen. Fælles for de forskellige arrangementer var, at oplæsningen af bogen foregik synkront på tysk og på dansk.
Bandlyst
»Vi ville vælge en bog til projektet, som kunne relateres til vores by. Derfor skulle det være en bog, som både fandtes på tysk og på dansk, og som tematiserede forholdet mellem de to kulturer,« forklarer Torge Korff fra Flensborg Kommunes kulturforvaltning.
For Torge Korff er bogens beskrivelse af jegfortællerens tyske mor især interessant. Ikke fordi hun er tysk, men fordi hun repræsenterer et mindretal og er anderledes i forhold til de andre borgere i den by, hun bor i. En situation, der er velkendt i Flensborg, hvor det er danskerne, der er i mindretal.
Dog er danskerne ikke færre end, at deres tilstedeværelse har sat sit præg på byen. 'Bahnhof' står der på den ene side af skiltet op til byens station, 'Banegård' på den anden. Ekspedienterne hilser på deres kunder med et 'mojn', og en pølsebod sælger 'original danish hot dogs' og dagens udgave af B.T. og Ekstra Bladet.
Medarrangør af 'En by læser en bog' Elisabeth Bohde fra det lokale teater, Theaterwerkstatt Pilkentafel, begrunder sit valg af Den som blinker er bange for døden med:
»I Flensborg er den officielle holdning, at forholdet mellem tyskere og danskere er rigtig godt. Men der er stadig mange uforløste konflikter. Her er det kunstens opgave at bryde overfladen.«
Frygten for, at bogen netop skulle få den effekt, som Elisabeth Bohde beskriver, førte sidste år til en afvisning af Knud Romers bog som centrum for læseugen. Byens overborgmester, Klaus Tscheuschner, og den danske konsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, modsatte sig, at byens læsere skulle beskæftige sig med en bog, der tidligere på året var blevet anmeldt under den provokerende overskrift »Raus mit den deutschen Schweinen« i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Debatten kom efterfølgende til at handle om selve afvisningen, og en diskussion om censur og smagsdommeri fyldte aviserne i grænselandet.
Op af skyttegravene
Leder af Aktivitetshuset, platform for dansk kultur i grænselandet, Katrine Hoop, er et stykke ad vejen tilbøjelig til at give overborgmesteren og konsulen ret i deres ængstelse over bogens effekt.
»Nogle af dem, jeg bad om at læse op som et led i arrangementet, nægtede at deltage i projektet. Det overraskede mig meget, men jeg indså, at der stadig er en række borgere i byen, for hvem det danske er helligt,« fortæller Katrine Hoop, som selv tilhører det danske mindretal og på egen krop har erfaret, hvad det er for nogle konflikter, der rumler under glansbilledet af fredelig sameksistens i grænselandet.
»Der har altid været fordomme i begge lejre. Danskere, der snakker om, at Danmark burde gå ned til Ejderen, og tyskere, der synes, de dansksindede skulle flytte deres skoler til Danmark. Da mine forældre var børn, var det ikke ualmindeligt, at der blev kastet skrald efter dem, når de var på vej til deres danske skole. Den slags kan stadig forekomme,« siger Katrine Hoop og henviser til en ny sag, hvor nogle børn var blevet mobbet i bussen på vej til en dansk skole.
Katrine Hoop peger dog på, at der ved afvisningen af bogen også er sket en fejltolkning af projektets formål. Ifølge Katrine Hoop puster en fælles læsning af Den som blinker er bange for døden ikke til konflikten mellem danskere og tyskere, men arrangementet er et tegn på, at skyttegravskrigen er ophørt. »Styrken ved at læse bogen er ikke, at bogen tager fat i konflikten mellem danskere og tyskere, men at man i det hele taget kan gennemføre sådan et arrangement her i Flensborg. For 20 år siden ville man ikke have læst en bog sammen, tyskere og danskere, der beskriver interne fordomme.«
»Deutsches Schwein!«
En ældre kvinde, Elka Vorbeck, demonstrerer, hvordan hun tidligere på dagen havde læst op i banegårdshallen: »To mænd blev meget aggressive over for mig. De var helt tydeligt utrygge ved de ting, jeg læste,« fortæller Elka Vorbeck og uddyber: »Denne bog åbner op for, at begge sider, både tyskere og danskere, får mulighed for at tale om de problemer og negative oplevelser, som tidligere har været fortrængt. En kvinde på stationen begyndte at græde efter min oplæsning. Det var ikke på noget tidspunkt ligegyldigt, som jeg havde frygtet.«
Oplæserne langs havnen og gågaden i Flensborg har forladt deres poster og er ved at samle sig på Südermarkt-torvet. Gymnasieelever og litteraturentusiaster stiller sig i rækker på stentrappen foran torvets røde murstenskirke. En dame med en hvid, blondebehængt paraply tager plads på fløjen. Gymnasieelev Birte Wegner fra Duborg-skolen fortæller, at det har været sjovt at læse bogen, men at hun ikke identificerer sig med en dansk-tysk konflikt:
»For mig er det helt blandet sammen. Min mor er dansk, og min far er tysk, så jeg holder ikke med en bestemt side eller føler, jeg skal gøre noget ekstra for at holde fast i en dansk kultur. Man kan sige, jeg forsøger at holde fast i både min danske og tyske kultur.«
Koret på stentrappen består nu af 30-40 læsere udstyret med enten en dansk eller en tysk udgave af ugens bog. En dirigent stiller sig frem foran dem og instruerer dem i, hvordan de skal læse op: enten grinende, syngende, gennemtrængende eller normalt. Læserne kigger koncentreret op. Dirigenten giver signal til, at oplæsningen skal begynde.
»I bogen mislykkes sameksistensen af to kulturer. Det centrale ved bogen er dog ikke, om der findes tysker- eller danskerhad i grænselandet, men at den kan være et led i en diskussion om, hvordan det er muligt at leve sammen med forskellige kulturer,« siger Torge Korff.
