Nyhed
Læsetid: 6 min.

Cocktails og kødkasser

Kødbyen mister sin charme, hvis den gamle kødindustri forsvinder. Derfor vil nye kreative lejere gerne lade de gamle erhverv bo billigere. Det siger en galleriejer i Informations anden del om Den Hvide Kødby
'Ferniseringsgæster' ude på Flæsketorvet foran Hans Alfs Gallery i Kødbyen på Vesterbro. Den Hvide Kødby har været fredet siden 1996, og er nu et miks af kød- og fiskegrossister klos op ad gallerier og barer, hvilket ikke er helt uproblematisk.

'Ferniseringsgæster' ude på Flæsketorvet foran Hans Alfs Gallery i Kødbyen på Vesterbro. Den Hvide Kødby har været fredet siden 1996, og er nu et miks af kød- og fiskegrossister klos op ad gallerier og barer, hvilket ikke er helt uproblematisk.

Kristine Kiilerich

Kultur
8. oktober 2009

Det er fredag på Flæsketorvet. En stålvogn på fire hjul, der normalt står i et slagteri, er fyldt op med Pilsner og Pale Ale fra Ølfabrikken. Der skal være fernisering i Hans Alf Gallery, som har ligget i Den Hvide Kødby siden marts.

Kunstnergruppen HvisJegVarDig, der består af fem unge kvinder, gør galleriet klar til gæsternes ankomst og henter affaldssække med is i Kødbyens Fiskebar, så de kan servere kolde øl. En mikserpult og et par sorte højttalere står i skarp kontrast til de hvide fliser i galleriets kælder, hvor betongulvets riste vidner om, at der engang har løbet blod.

Kunstnergruppen er enige om, at Kødbyen lige nu er stedet at holde en fernisering.

»Kødbyen har sit helt eget liv, og det skyldes i høj grad kombinationen af forskellige mennesker og forskellige erhverv herude. Og der er ingen tvivl om, at det trækker folk til, når arrangementet bliver holdt her,« lyder det fra kinstnergruppen. Galleriejer Hans Alf, som har kontor i et gammelt kølerum, har ventet på netop disse lokaler i tre år.

Konceptet Kødbyen

Fra dengang det begyndte at rygtes, at København ville efterligne det berømte Meatpacking District i New York. Det projekt ville han være med i, men det er endnu ikke blevet helt, som han havde forventet.

»Jeg er vild med konceptet Kødbyen, og jeg tror, det bliver til noget en dag. Men vi har et stort problem herude, og det handler om ... penge. Københavns Kommune har alle de rigtige ideer og planer, men de går hele tiden i stå. Det handler om alt fra belysning til skiltning, og hvilke arealer man kan færdes på, til promovering af Den Hvide Kødby, som ikke længere bare er et industriområde,« siger han.

Derudover peger galleriejeren på nogle interne konflikter mellem de kreative og de gamle køderhverv.

»Det kan være besværligt at drive et diskotek, et galleri og en slagter lige ved siden af hinanden. Det hænger bare ikke altid sammen, når det handler om toiletbesøg, kødkasser og lugte. Det er noget, som kommunen ikke helt har tænkt igennem. Og de burde være bedre til at mægle mellem parterne,« mener Hans Alf.

Han frygter, at de store virksomheder ellers vil begynde at forlade Den Hvide Kødby.

»Det er allerede begyndt at ske,« tilføjer han. Og det, synes galleriejeren, er ærgerligt, for så ryger ideen om et koncept à la Meatpacking District i København.

Flere vagter

Ellers har Hans Alf egentlig ikke så meget at gøre med den gamle kødindustri.

»De går jo hjem, når vi møder på arbejde, men nogle gange går folk alligevel i vejen for hinanden. Det sker kun et par steder, men det er de allerstørste lejere, det går ud over,« siger Hans Alf og henviser til striden mellem KarriereBar og fødevarekoncernen Inco.

Direktøren for Inco, Ole Bang Nielsen, udtalte sidste år: »Festgæsterne står og pisser op ad vores lastbiler og vores emballage. De sætter sig også ned og skider på gaden. De brækker sig. Der er flasker overalt. Alene stanken hernede, når vi kommer om morgenen klokken fem, er ubærlig.« Og det fik kommunen til at indsætte ekstra vagter og rengøringshold ind. Men problemet er ikke løst, fortæller Hans Alf.

»Prostituerede og stofmisbrugere er også rykket herind, og det er noget rod. Som dog kunne løses rimeligt simpelt med endnu flere vagter. Det er småpenge for Københavns Kommune i forhold til, hvad det kommer til at koste, hvis de store lejere flytter ud,« siger han.

I forrige del af Informations serie om Den Hvide Kødby fortalte slagtermester Erik Christensen om, hvordan de stigende huslejer fik de gamle erhverv til at forlade området. Til det siger galleriejeren:

»Jeg tror, at der vil være en meget stor forståelse fra de kreative erhverv, hvis nogle af de gamle fik lov til at beholde deres kontrakter med en lavere husleje. Det handler jo efterhånden kun om en håndfuld virksomheder. Her tænker jeg på Fisk fra Kongsbak, Inco og Erik Christensen. De var her i lang tid, før vi kom, og det er i vores interesse, at de bliver. For hvad skal der ellers ske? Det er tusindvis af kvadratmeter, de efterlader, og fordi stedet er fredet, må man ikke lave noget om indvendigt - og så kan man ikke leje det ud. Det betyder stigende fællesudgifter for os, der sidder tilbage, men først og fremmest betyder det noget for livet herude. Den Hvide Kødby kunne blive Danmarks ubetinget bedste kultursted, og det er synd, hvis der sidder nogle kommunale folk, som ikke tænker stort nok,« siger han.

Lappeløsninger

Den Hvide Kødby har været fredet siden 1996, og det kan godt virke afskrækkende for potentielle lejere, mener Hans Alf.

»Jeg er stor tilhænger af, at man har fredet området, og at man vil bevare især facadedelen. Jeg er lidt mere uforstående over for, at man er så restriktiv inden for i bygningerne. Alt skal bevares, som det er, og jeg kan konstatere, at mange bliver skræmt væk på den baggrund,« siger han.

Også vedligeholdelsen af Den Hvide Kødby har betydning for lejerne.

»For en måned siden havde jeg vand i kælderen, fordi der var et hul i asfalten ude i min gård. Kommunen sørgede for en midlertidig reparation og sagde, at jeg måtte vende tilbage, når problemet kom igen. Det var for dyrt at skifte asfalten. Gennem 1980'erne og 1990'erne er der blevet lavet lappeløsning på lappeløsning, så nu koster det rigtig mange penge, når noget skal laves. Og de penge må kommunen finde, for ellers forgår stedet,« siger Hans Alf og tilføjer:

»Hvis kommunen ikke kan reparere tingene, så kan de ikke forvente, at lejerne gider betale deres husleje. Enten vil de kræve en lavere husleje, eller også vil de begynde at se sig om efter et andet sted.«

Det har galleriejeren ikke selv lyst til, for han er rigtig tilfreds med det sted, han har fået op og stå. De nye lejere arbejder sammen, for eksempel holder hans nabo, fotogalleriet DASK, også fernisering i dag, så de sammen kan tiltrække dobbelt så mange mennesker.

Og der er endnu flere nye på vej. Blandt andet har Københavns Kommune inviteret supermarkeder inden for i Kødbyen, selv om det ikke er helt i tråd med den oprindelige vision for stedet. Problemet er, at de store lokaler er svære at leje ud. Og Hans Alf er skeptisk.

»Jeg ville være rigtig ked af, at der lå en Netto derovre. For så dør det eksklusive look,« siger han og peger ud på Flæsketorvet.

»Men så længe de ligger yderligt, så har jeg forståelse for det, fordi de skaber liv og trafik i dagtimerne.«

Kødbyens fremtid

Galleriejeren tror på Kødbyens fremtid. Og han pointerer, at det tog 10 år at udvikle Meatpacking District i New York. Så der er seks år endnu. Selv vil han fortsætte med at promovere stedet ved at holde en masse events.

»Der skal bare gerne være flere tilbud til dem, der kommer på besøg - nu vi må se, om Københavns Kommune kan løfte den opgave.«

I galleriet begynder gæsterne at ankomme. Pink læbestift, plateausåler, sort pandehår, zebratasker og stramme cowboybukser lyser op i de sterile og rå omgivelser.

Fotograf Carsten Nordholdt er en af gæsterne:

»Her sker en masse, og jeg er vildt imponeret over det høje niveau. Det er de mange nye kræfter, der gør Kødbyen til et spændende sted - på trods, og ikke på grund, af Københavns Kommune,« siger han og begiver sig rundt i kælderen.

Se flere foto på Informations fotoblog: www.information.dk/fotobloggen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stanley Opmann

Uuuh så trendy og New Yorker agtigt hva'! En Netto ødelægger det eksklusive look! Hvilken dybde de må have i deres kunst derude...