Læsetid: 9 min.

Don Juans sans for manipulation er hypermoderne

Hvordan laver man en opera fra 1787 som moderne film? I den kommende operafilm Juan karakteriserer operachefen Kasper Holten og filmmanden Mogens Rukov Don Juan som en hypermoderne figur på grund af forførerens psykopatiske evne til iskoldt at betragte andre mennesker som rene objekter, samtidig som han er yderst sensitiv
Operaen går til filmen. Operachefen Kasper Holten og filmmanden Mogens Rukov har arbejdet sammen på filmatiseringen af operaen 'Don Juan' siden 2006. Målet er ikke filmet opera, men at omforme Mozarts værk til filmmediet.

Operaen går til filmen. Operachefen Kasper Holten og filmmanden Mogens Rukov har arbejdet sammen på filmatiseringen af operaen 'Don Juan' siden 2006. Målet er ikke filmet opera, men at omforme Mozarts værk til filmmediet.

Kristine Kiilerich

30. oktober 2009

»At lave film er jo som at have premiere hver dag. Det er altså hårdt,« konstaterer operachef på Det Kongelige Teater, Kasper Holten, da han tropper op hjemme hos manuskriptforfatter Mogens Rukov for at fortælle om deres manuskript til den kommende operafilm Juan.

Kasper Holten har instrueret omkring 50 operaforestillinger på scenen, men Juan er hans debut som filminstruktør. Få dage inden interviewet vandt han en fornem pris for årets dvd-udgivelse for Cubus Films originale filmatisering af The Copenhagen Ring i Operaen, så han har fået blod på tanden. Ambitionen med Juan er at skabe en filmisk levende operafilm, hvor en moderne udgave af den legendariske forfører slippes løs i en nutidig storby. Sangene synger live, mens musikken er indspillet af Concerto Copenhagen.

Kasper Holten og Mogens Rukov har ikke set hinanden, siden Holten kom hjem fra sommerens filmoptagelser i Ungarn. De glæder sig begge til at se Juan-materialet samle sig efter at have arbejdet med det siden marts 2006.

En empatisk kamæleon

Tilgangen til at lave en filmisk fortolkning af Don Juan har i høj grad bygget på samtaler om forførelsens natur. For kan man i dag forestille sig, at den samme mand kan forføre alverdens vidt forskellige kvinder? Og hvordan skal han i så fald tage sig ud på film? Hvad får kvinderne til at falde for ham? Kasper Holten og Mogens Rukov kom frem til, at Juan i virkeligheden er hypermoderne af natur, fordi han som en empatisk kamæleon kan omskabe sig til det, enhver kvinde drømmer om.

»Juan er i virkeligheden meget moderne på en ret uhyggelig måde,« forklarer Kasper Holten. »Juans evne er jo noget så sympatisk, som at han har en overudviklet empati. Han kan læse mennesker. Han kan gå ind og læse dine drømme. Dermed kan han også forvandle sig til alt det, du håber på. Alt det, du ikke en gang har udtalt for dig selv, at du længes efter, men i dit inderste, mørkeste lønkammer har en hemmelig drøm om. Alt det kan Juan gå ind og låse op.«

Den overudviklede empati er en hypermoderne egenskab, som vi på mange måder hylder i dag, mener Kasper Holten:

»Vi dyrker f.eks., at man som leder hele tiden skal trænes i at kunne mærke sine medarbejdere. Det er super interessant at udforske den form for empati, for empati kan jo også give magt over hinanden. Hvis man kan koble det ansvar, som følger med empatien, fra, bliver det en meget rå kraft.«

Den lyttende forførelse

»Det er det, Juan kan. Han har en psykopatisk evne til at betragte et andet menneske som et rent objekt. Han kan fuldstændig koble fra, at det har en konsekvens for det andet menneske. Den kombination af at være yderst sensitiv og samtidig kunne koble følelserne fra og være iskold, ser jeg som noget meget moderne. Og noget, som måske ikke kun ledere, men moderne mennesker generelt, forventes at kunne.«

Mogens Rukov supplerer: »Det handler om at bruge eller manipulere hinanden, men det bringer os jo netop til forførelsen. Vores samtaler har hele tiden kredset om, hvordan Juan kan forføre. Forførelsen handler tit om, at man som mand fortæller: 'Jeg er det og det, og så har jeg det og det, og jeg kan det og det' osv. osv. Vi besluttede, at forførelsen er det modsatte. Det er: 'Hvordan har du det? Hvad laver du? Hvor bor du henne? Hvordan går det i grunden på arbejde?' Det er netop at vise interesse for den anden, så den anden føler sig set.«

Drifter og dæmoner

Fordi Juan kan omskabe sig til det, de forskellige kvinder drømmer om, kan han forføre så mange. Men den kamæleonagtige tilstand ender til gengæld med at tømme ham, pointerer Kasper Holten og fremhæver en anden egenskab ved Juan, som han betragter som udtryk for det moderne: »At man hele tiden omformer sig i billedet af dem, man er sammen med. Juan tømmer sig selv, men han kan ikke lade være.«

Netop at driften mod det, man ved, leder i uføre, blev hurtigt centralt i karakterarbejdet med Juan. Som Kasper Holten fortæller, har de arbejdet meget med den indre modstand i karakteren.

»Ligesom en alkoholiker ved Juan godt, at han ikke skal tage det her glas, men han drikker det alligevel. Han kommer længere væk fra sig selv hver gang, han gør det. I vores version kommer straffen ikke længere fra Gud. Den kommer indefra. Juan er jo drevet af den rastløse, altfortærende, maskuline seksualitet - som kvinder også kan have - hvor man vil eje og ikke kan få nok.«

Usympatisk hovedrolle

»Den seksualitet sætter vi stor pris på,« indskyder Mogens Rukov.

»Ja, den sætter vi stor pris på,« tilslutter Kasper Holten sig, »for det er jo også den, der får os til at bygge højhuse og flyve til månen og blive filminstruktører. Men det er også den kraft, som får os til at gå i krig, og som får os til at ødelægge os selv. Man kan ikke lade være med at beundre den livsappetit hos Juan, men man kan samtidig genkende den som et tveægget sværd. For hvis man ikke kan styre den energi, så æder dæmonerne én op. Det er blevet en hovedpræmis i filmen. Juan skal ikke på terapibænken; Det skal ikke være Freud for dummies, men vi skal forstå, hvem Juan er i dag, og der skal være en indre sammenhængskraft i hans karakter.«

I Mozarts opera går det fra første færd galt for Juan. Han lægger ud med at slå en mand ihjel, og siden går handlingen mod hans undergangsmøde med Kommandantens stenstatue. Mange diskussioner handlede om den svære balance mellem det komiske og tragiske i Mozarts og da Pontes 'muntre drama', som i bund og grund har en usympatisk hovedkarakter.

»Vi har løbende diskuteret, om Juan er sympatisk. Og kan vi have en hovedperson, som ikke er sympatisk? Dybest set gør Juan jo forfærdelige ting fra start til slut, men hver gang, man ser operaen, holder man alligevel med ham. Man burde holde med Don Ottavio, som gør alt det rigtige, men man synes, at Don Ottavio er en vatpik, og at Juan er fantastisk.«

»På et tidspunkt, hvor jeg igen ramte den der mur med det sympatiske og det usympatiske, sendte jeg en mail til Mogens og spurgte: 'Er Juan sympatisk i scenen med Zerlina i metroen?' Og så skrev Mogens tilbage: 'Nej, men han er dejlig!'«

»Det har været meget sigende for vores samarbejde. Mogens har været med til at påvirke det i en retning, hvor man ikke går i for små sko. Man kan hurtigt havne i, at 'uha, vores hovedperson skal da også være en sød fyr'. Mogens har støttet mig i at bringe vildskab ind i projektet.«

Selve ideen til filmen går fem år tilbage, hvor filmproducenterne Michel Schønnemann og Malene Blenkow opfordrede Kasper Holten til at prøve kræfter med en operafilm. De blev enige om, at Mozarts Don Juan både var en relevant historie og et værk, som egnede sig til film. Men hvordan skriver man et filmmanuskript, når man aldrig har gjort det før?

»Mit første ubehjælpsomme forsøg var stort set kun en nedbarbering af teksten,« indrømmer Kasper Holten og smiler sigende til Mogens Rukov på den anden side af bordet. »Det fik vist Michel og Malene til at gå i tænkeboks. Og så foreslog de, at jeg skulle mødes med Mogens.«

Drama med sang

Det blev starten på et anderledes, kreativt parløb, som de begge er begejstrede for. Selv om Mogens Rukov lige skulle arbejde med ikke at lade sig slå ud af Kasper Holtens misundelsesværdige energi og gåpåmod, som Rukov pointerer, hvorpå Holten griner højt og hjerteligt.

Kasper Holten fik udviklingsstøtte fra Filminstituttet til at lave en pilot med et eksempel på, hvordan den første scene i operaen kunne se ud som film. Piloten overbeviste Mogens Rukov, som ellers ikke havde et forhold til operafilm, om, at han skulle gå ind i projektet.

»At lave film ud fra en opera er en mærkelig opgave, fordi så meget ligger fast på forhånd. Ikke kun musikken, men også dialogen,« forklarer Mogens Rukov.

»Kasper havde luget ud i librettoen, men det har hele tiden været en spilleregel, at den originale tekst skulle respekteres på den måde, at vi ikke har skrevet ny dialog eller nye scener, selv om det flere gange har været fristende.«

»Som udgangspunkt virkede det svært at lave opera som film, men den lille pilot viste, at der var materiale til en god film, og at Kasper havde et sikkert greb om materialet. En af de ting, jeg faldt for, var, at jeg ikke oplevede det som opera. Jeg oplevede det som et drama, hvor de tilfældigvis sang. Oplevelsen som film var bare helt i orden.«

Sammen gik de i gang med at bearbejde første udkast til manuskriptet. En lang proces, hvor Holten har skrevet, og Rukov med Holtens ord har givet lektier for og sendt dem ud på frugtbare omveje. Ikke mindst for ind imellem at bremse hans instinkt til hurtigt at komme videre.

»Mogens er jo ikke for ingenting lærer. Han er god til at give lektier for, og det er nyttigt. Konkrete spørgsmål får én videre. Mogens gav mig for eksempel opgaver som: 'Skriv ned hvad Juan føler. Du ser på ham udefra. Prøv at skrive hans følelsesmæssige oplevelse.' Den slags opgaver er frigørende frem for at sidde og sukke over, hvor man skal starte. Pludselig opdager man nøjagtig, hvor svaghederne er, og det har været meget givtigt for processen: At Mogens hele tiden har stillet spørgsmål, som har gået på, hvad jeg vil fortælle, og så har vi sammen forsøgt at finde en måde at fortælle det på i filmens vokabular.«

Massiv filmdiæt

»Mogens har også været god til at sende mig ud på omveje. Det er rigtigt, at jeg har meget energi og mange jern i ilden. Bagsiden af den medalje kan være, at jeg godt kan være fristet af at gøre ting effektivt. Og hvis noget fungerer, kan jeg have tendens til ikke at ville pille ved det, for nu er den der jo. Men selv om noget fungerer, betyder det jo ikke altid, at man ikke skal prøve at knække det i stykker og se, om det kan blive endnu bedre. Det har været godt for mig, at Mogens har insisteret på at afsøge flere forskellige veje, for det har tilført mange flere farver på paletten.«

I samarbejdet med Mogens har ikke mindst hans omfattende viden om mange forskellige slags film spillet en rolle. Filmdiæten har været massiv undervejs. Både for at finde narrativ og visuel inspiration. Don Juan udspiller sig på blot et døgn, og Kasper Holten havde fra starten en hektisk tv-serie som 24 som inspirationskilde. I løbet af samtalen flyver referencer til alt fra Claude Chabrols La femme infidèle over Bourne-trilogien og Michael Manns The Insider til David Lynch-mysteriet Mulholland Drive desuden over bordet. Der har konstant været talt i billeder, billeder, billeder.

Menneskelig kvalitet

»En af udfordringerne med opera er, at strukturen med skiftevis arier og recitativer let kan blive 'stop and go'. Vi har i manuskriptarbejdet forsøgt at bryde det op og tænke i filmiske løsninger, og det har været fantastisk hele tiden at kunne filtrere mine ideer gennem Mogens store viden om filmens sprog,« fortæller Kasper Holten, der dog indrømmer, at det til sidst blev lidt som at gå på arbejde at se de klassiske film.

De mange filmeksempler har været en hjælp til at tænke i den bedste formidling af operaens plot, men som Mogens Rukov understreger, må man som filmskaber aldrig blive så forgabt i fremdrift, at man glemmer at dvæle.

»Mange nye film søger kun efter plot. Undervejs tænker man: Hvad handler den her film om i den menneskelige verden? Man kan godt følge plottet og dets begrundelse, men det handler om ingenting. Flere og flere film er blændende lavet, men de handler ikke om noget, fordi de løber af sted. Det har været vigtigt for os at undgå. Der skal være plads til den menneskelige kvalitet i filmen.«

Som Kasper Holten afsluttende formulerer det, har målet været at lave opera på filmens præmisser uden at slå Mozart og da Ponte ihjel i processen. Selv om det har været en både sej og tidskrævende proces, har det i sidste ende været udbytterigt at bearbejde forlægget:

»Mozart og da Ponte var jo ikke helt dumme. Det kan man godt mærke, når man arbejder med det!«

Don Juan får premiere i 2010

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu