Læsetid: 4 min.

Fans og musikere går sammen om at udgive musik

Flere firmaer forsøger at knytte musikere tættere sammen med deres fanskare via internettet. Det sker for at sikre et økonomisk fundament for udgivelserne uden om pladeselskaberne
Hiphopgruppen Public Enemy har på to uger rejst en kvart million kroner i støtte til udgivelsen af sit næste album.

Hiphopgruppen Public Enemy har på to uger rejst en kvart million kroner i støtte til udgivelsen af sit næste album.

STEVE C. MITCHELL

21. oktober 2009

1.000 dedikerede fans er alt, du behøver, for at kunne overleve som kunstner. Den tese lancerede Kevin Kelly, redaktør og medstifter af det indflydelsesrige amerikanske tidsskrift Wired i 2008.

Han opfordrede musikere, forfattere og andre kreative til at tænke bredere end de typiske drømme, der præger brancherne:

»I stedet for at prøve på at opnå det usandsynlige - at sælge til platin, få bestsellere og status som berømtheder - skal de forsøge at få en direkte forbindelse til 1.000 ægte fans. Det er et meget mere fornuftigt mål at prøve på at nå,« lød opfordringen på hans blog.

Bloggen satte gang i store diskussioner om det, der kaldes crowdfunding eller fan- finansiering. Tankerne bag indlægget var ikke noget afgørende nyt. Musikere og andre kunstnere havde allerede længe brugt sociale netværk som MySpace og Facebook til at få en tættere kontakt til deres fans. Men Kevin Kelly satte ord på de perspektiver, som forskellige internetbaserede platforme forsøger at realisere. Her arbejder man på at knytte fans og musikere så tæt sammen, at musikerne kan få finansieret album- udgivelser direkte uden at være afhængige af et pladeselskab.

Og meget tyder på, at modellen står over for sit gennembrud. For to uger siden offentliggjorde hiphop- legenderne i Public Enemy, at de finansierer deres nye album via den hollandske side Sellaband.com. På to uger har det indbragt dem en kvart million kroner i støtte til udgivelsen fra 718 forskellige fans:

»Public Enemy viser, at vi tilbyder en model, der fungerer. Med en fanbase fra tidligere albums har de på to uger slået alle rekorder. Det er også et signal til andre bands om, at dette kan lade sig gøre,« siger Johan Vosmeijer, medstifter og direktør i Sellaband.com.

Public Enemy har i årevis været kritiske over for den etablerede musikindustri, og de håber på, at eksperimenterne med fanfinansiering kan føre til et opbrud i musikbranchen.

»Sellabands økonomiske model handler om at restrukturere musikindustrien. Den tager udgangspunkt i fansene, og så skaber kunstnerne noget derfra,« sagde Public Enemys frontmand Chuck D ved lanceringen af bandets planer.

Konceptet bag Sellaband.com er simpelt. Musikere kan frit uploade numre til hjemmesiden, hvor flere tusinde musikfans bedømmer numrene og vælger, om de vil støtte en udgivelse. Flere af de tilknyttede bands giver også investorerne procenter af det, de sælger, men ifølge Johan Vosmeijer er det ikke noget, brugerne tjener penge på endnu.

»For de fleste handler det om engagement og følelsen af at blive involveret. Vi har et stærkt community, fordi folk synes, det er sjovt at finde ny musik og bidrage til, at det bliver realiseret,« siger han.

Ærlig feedback

Det engelske firma Slicethepie.com leverer en lignende platform, men den er ikke åben for alle. I stedet satser man hårdere på at få de tilknyttede brugere til at udgøre det filter, der afgør, om en plade kommer ud eller ej. En funktion, der traditionelt har været varetaget af plade- selskaberne.

»Vi er et af de eneste steder på internettet, hvor kunstnere kan få 100 procent ærlig feedback. I anmeldelsesfasen kan hverken kunstner eller bruger se, hvem hinanden er. Det kan selvfølgelig være ubehageligt for kunstnerne, hvis de får dårlig feedback. Men på den anden side er det også en fordel at få at vide, om fansene synes, man er god eller dårlig, allerede få timer efter man har uploadet sin musik,« forklarer David Courtier-Dutton, direktør i Slicethepie.com.

På hjemmesiden er det kun de bands, der får den højeste rating af brugerne, som går videre i forløbet og kan forsøge at rejse penge blandt sidens fans. Dem med de laveste ratings kan så tage kritikken til sig og prøve igen senere. Indtil videre har 25 bands opnået fuld finansiering gennem siden, mens 13.000 håbefulde har forsøgt.

På trods af interessen ser David Courtier-Dutton ikke sit projekt som noget, der vil erstatte den traditionelle pladeindustri.

»Der er et hul i markedet for de små og mellemstore bands, der aldrig får den globale succes, som pladeselskaberne kræver. For tiden kigger pladeselskaberne kun på musik, der allerede er helt klart til et kommercielt marked. De har mistet interessen for at udvikle kunstnere. Vi hjælper kunstnerne med at blive mere interessante for pladeselskaberne,« siger han.

»Det bedste er, at kunstnerne bevarer kontrollen med deres ophavsret. De får magt over en langt større del af det overskud, der kommer ved salg af deres albums. De får deres finansiering, men behøver ikke at opgive alle deres rettigheder og kontrollen over deres musik«.

En nødvendighed

Ifølge Kevin Kelly handler det for kunstnere om at undslippe de problemer, som det skaber, at udvalget af produkter på internettet er nærmest uendeligt. Han henviser til Chris Anderssons indflydelsesrige long tail-teori, der går ud på, at de virksomheder, der satser bredt, vil få succes. Ifølge Andersson vil internettets mangfoldighed resultere i, at mange flere forskellige titler vil sælge, men til gengæld i et mindre antal.

Kevin Kelly argumenterer for, at mens den proces ubetinget er til gavn for forbrugerne, der får et større udvalg af produkter, kan det for kunstnere føre til hård konkurrence og et endeløst pres på prisen. Derfor er en tæt kontakt til de dedikerede fans en absolut nødvendighed, hvis kunstneren skal udnytte internettets muligheder.

Johan Vosmeijer mener, at Kevin Kellys antagelse er rigtig. Men påpeger også, at udviklingen betyder en forskydning af magt.

»En kunstner skal bruge 1.000 dedikerede fans, men skal også vide, hvordan man skal interagere med dem. Du skal gøre noget sammen med dem, for at de vil give dig deres penge,« siger han.

»Fansene skal have en følelse af, at støtten er noget, kunstneren sætter stor pris på. Da jeg arbejdede for Sony, så jeg flere meget berømte bands, der behandlede deres fans ad helvede til. Det er ikke længere muligt, for du kan ikke klare det uden dem«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Blom Hansen

En jubelhistorie om web-entreprenører på musikmarkedet. Må jeg minde om, at sund kritisk sans er på sin plads - både hos kunstnerne og hos de journalister, der giver sig af med at skrive om emnet. Også selv om man som Sebastian Gjerding stadig anlægger den efterhånden lidt bedagede præmis med pladseselskaberne som the bad guys og sangskrivere og musikere som nogle, hvis kunstneriske udfoldelse er betinget af at have en fanskare. Der er god grund til at være mere end skeptisk over for de etablerede selskaber, og der er så sandelig også grund til at være kritisk over for webtjenester, der lover kunstnerne både det ene og det andet. Se SAKO Nyheder fra juli 2007: http://www.djbfa.dk/index.phtml?sek_id=62&con_id=231