Det forkætrede filmforlig fra 2006 får nu en af filminstituttets spillefilmskonsulenter til at sige sin stilling op efter halvandets års ansættelse.
»Konsulentordningen er blevet udhulet, og jeg kan se, at jeg vil komme til at skulle sige nej til alt for mange højt kvalificerede projekter næste år, som det ser ud nu. Det kan jeg ikke forsvare,« siger Kasper Leick.
Hans kollega på voksenspillefilmsområdet Molly Malene Stensgaard forstår godt Kasper Leicks frustration. Hun mærker de samme konsekvenser.
»Indtil nu har vi kunne skubbe smerten foran os,« siger Molly Malene Stensgaard.
Rester af andre støtteordninger som for eksempel Rå Film-ordningen gjorde, at konsulenterne ved hjælp af en mosaik af støtte kunne gennemføre en række projekter på trods af de gennemførte begrænsninger ved filmforliget. Men nu er der ikke mere tilbage på kistebunden og konsulenterne oplever den fulde effekt af filmforliget fra 2006.
»Jeg har fra starten haft den indstilling, at jeg ikke ville lave film, hvor jeg ikke kunne fungere som garanti for, at det blev gennemført, og det har betydet, at jeg har været tvunget til at sige nej alt for mange gange,« siger Kasper Leick.
Dansk film truet
Både Kasper Leick og Molly Malene Stensgaard fortæller, at det med de nuværende forhold kun er muligt at lave tre film om året pr. konsulent.
»Og seks konsulentfilm om året er ikke nok til at bevare den position dansk film har internationalt set,« siger Molly Malene Stensgaard.
I udlandet beundrer man den danske konsulentordning, og det er da også gang på gang blevet fremhævet, at netop denne ordning bærer en stor del af æren for den succes dansk film har oplevet.
»Der er bred enighed i branchen også internationalt, om at den danske konsulentordning er forbilledlig, men den er blevet kraftigt udhulet. Hvis jeg skulle lave flere film, så ville mit job komme til at handle om at regne ud, hvad Keld Reinicke fra TV 2 vil have, og hvad han ikke vil have,« siger Kasper Leick. Med filmforliget fik tv-stationerne større magt i filmbranchen. De fik til opgave at administrere en stor del af den samlede filmstøtte og forpligtede sig til at bruge pengene på at støtte dansk film.
Tyndtsmurt støtte
»Det betyder for det første, at vi har færre penge. For det andet betyder det, at en film ikke nødvendigvis bliver gennemført, bare fordi vi giver tilsagn om støtte. Hvis tv-stationerne ikke supplerer, så er de fleste projekter umulige at gennemføre,« siger Kasper Leick.
Han nævner et Morten Arnfred-projekt og et Christina Rosendahl-projekt som eksempler på film, der ikke er blevet til noget, på trods af at konsulenterne havde godkendt dem. De kunne ikke få støtte hos tv-stationerne.
Det er Molly Malene Stensgaards oplevelse, at stationerne blot opfører sig, som man kunne forvente. Det var naivt af forligspartierne at tro, de ville gøre andet.
»Der er ikke noget incitament for stationerne til at støtte film, de ikke selv ville vise. TV2 ønsker ikke at lave konsulentfilm, og så synes DR, at de skal gøre det, men kommer så til at sprede støtten for tyndt. Det fungerer bare ikke.«
På tv-stationerne er man enige. Både programchef Keld Reinicke fra TV 2, DR's dramachef, Ingolf Gabold, og programchef Lars Grarup fra DR har tidligere udtalt sig negativt om den magt tv-stationerne er blevet tildelt i dansk film. I Berlingske Tidende sidste år kaldte Keld Reinicke filmforliget fra 2006 for »åndssvagt.«
Det giver Molly Malene Stensgaard lidt håb, at hele branchen synes at være enige om, at filmforliget var en dårlig idé til at begynde med.
»Så må vi jo håbe, at politikerne vil lytte til os, når der skal indgåes et nyt filmforlig i 2011.«
Det har Kasper Leick ikke tålmodighed til at vente på:
»Det næste år ville give mig helt urimelige vilkår for at træffe reelle valg. Jeg ønsker ikke at være den, der skal føre de brutale konsekvenser af forliget ud i virkeligheden.«
