Læsetid: 7 min.

Det er møj pænere, og så det større

Hvis biblioteker skal overleve som fysisk sted i fremtiden, skal der tænkes kreativt. Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket. I Hjørring er der åbnet et nyt, banebrydende bibliotek til inspiration for ind- og udland. Politikere, arkitekter og dekoratører valfarter dertil
Hvis biblioteker skal overleve som fysisk sted i fremtiden, skal der tænkes kreativt. Det skal være en oplevelse at gå på biblioteket. I Hjørring er der åbnet et nyt, banebrydende bibliotek til inspiration for ind- og udland. Politikere, arkitekter og dekoratører valfarter dertil
22. oktober 2009

»Vi er da skide stolte af det!«

»Gu' vi så.«

Der er ingen tvivl. Bibliotekarerne Tone Lunden og Martin Jørgensen er mere end glade for deres nye arbejdsplads. De er stolte. Med whiteboard-præsentation, rundvisning, armbevægelser og afbrydelser fortæller, fortæller og fortæller de Informations udsendte om Hjørrings nye, banebrydende bibliotek. Om temanichen, loungen og herreværelset. Om læserøret, digtertrappen og studierummene. Om rutsjereolen, ordkløveren og anmelderrummet. Alt sammen i ét stort rum, der giver plads til alle i fremtidens bibliotek.

»Vi har gjort det godt,« siger børnebibliotekar og børnekulturkonsulent Tone Lunden, som har været med i styregruppen for projektet.

»Vi gør det godt,« tilføjer Martin Jørgensen, der er voksenbibliotekar på det nye bibliotek, som formidler anderledes end de fleste andre biblioteker: gennem oplevelse.

Det er af allerstørste nødvendighed, hvis der også skal eksistere biblioteker i fremtiden, forklarer Tone Lunden:

»Ellers uddør de. Folk downloader, låner af hinanden eller køber bøgerne i supermarkedet. Vi er nødt til at sammenkoble oplevelse, rum og formidling, hvis bibliotekerne skal overleve som fysisk sted.«

Det tredje sted

Det har man gjort i Hjørring, og de nye tiltag har skabt usædvanlig succes for biblioteket. Siden det åbnede i april 2008, er folk fra Danmark og udlandet valfartet dertil. Især bibliotekets design og inventar, udviklet af firmaet Bosch & Fjord, roses til skyerne. Bibliotekets omdrejningspunkt er et rødt formidlingsbånd, der vrider og bugter sig gennem biblioteket på gulvet og i form af bibliotekarernes skranke samt hyldesektioner, der aktivt bruges til at formidle forskellige udstillinger om alt fra gamle computere, udstoppede dyr, klima til boganmeldelser fra private personer. Det røde bånd skaber flow og får alle bibliotekets områder til at hænge sammen. Det er vigtigt og netop meningen; at biblioteket ikke er strengt opdelt i voksen- og børneområder, men at der er plads til alle, alle steder. Biblioteket har desuden ladet sig inspirere af den amerikanske sociolog Ray Oldenburg, der taler om 'det tredje sted' - stedet, der hverken er arbejde eller hjem, men et socialt værested. På den måde har man forsøgt at gøre Hjørring bibliotek til et imødekommende sted, der inddrager brugerne. Og det er vigtigt, for omkring halvdelen af de mange besøgende kommer ikke for at låne litteratur men for at benytte sig af stedets øvrige tilbud.

Også den danske arkitekt og byplanlægger Jan Gehl, der arbejder med at forbedre byrum og har skrevet bogen Livet mellem husene, har spillet en central rolle i tilblivelsen af biblioteket. Han peger på, at der skal være opholdssteder og mange rum i rummet. Det er der blevet på Hjørring Bibliotek, hvor det cirka 5.000 kvadratmeter store rum, inklusive en stor sal med plads til over 200 mennesker, huser arealer henvendt til aldersgruppen 0-100 år.

Ses, men også høres

Det ser ud til at virke. På biblioteket har masser af børnefamilier indfundet sig. Børnene får i bogstaveligste forstand lov til at lege mellem bøgerne, når de kurer ned ad rutsjereolen, en rutsjebane skjult mellem bogreoler. Imens holder deres forældre øje med dem i området V.I.P. - Very Important Parents. Andre børn kravler op og ned ad det skriggrønne klatretræ, der befinder sig ved siden af bogkasserne med emner om døden, skilsmisse og familieforøgelse. På Hjørring Bibliotek er det mere end okay, at børnene ikke kun ses, men også høres.

Det falder i god jord hos Naser og Sara på tre og fire år, der er med deres mor på biblioteket. De sidder foran ordkløver-maskinen og får hjælp til at dele ordene korrekt.

»Det er sjovt,« lyder svaret fra begge børn, når der spørges indtil, hvad de synes om biblioteket.

Deres mor Maryem Al-Bidour uddyber: »Der er mange muligheder for børn her, og så er der god plads til dem.«

Mere når hun ikke at svare, før Sara med et henrykt smil rykker hende i ærmet for at få hjælp til ordkløveren.

Kort derfra er en flok børn i samarbejde med deres forældre og en kunstner ved at lave deres egne robotmasker. De saver, klipper og limer.

Børneskrig, skrål og tumlen skræmmer dog ikke de ældre brugere væk. I bibliotekets centrum sidder en flok ældre damer i kostumer og broderer på bibliotekets Bayeux-tapet, der ærekært vises frem til brugerne.

På bibliotekets 'Café Lige efter bogen' sidder den 68-årige pensionist Mogens Jensen og læser dagens avis. For ham er der ingen tvivl om, at det nye bibliotek er langt bedre end det gamle:

»Det er møj pænere, og så det større,« siger Mogens Jensen, der flere gange har haft sine begejstrede børnebørn med. Selv kommer han på biblioteket cirka hver anden dag for at læse avisen. Trods de mange børn er der stadig fred i caféen eller i det engelsk inspirerede herregårdsbibliotek - 'herreværelset' - et areal med mørke læderstole, gamle reoler, læselamper, olivenplanter og fred og ro.

Scene, kulisse, backstage

Selve biblioteksrummet er bygget op om tre arealer - scenen, hvor bibliotekarer og brugere færdes, backstage, hvor de ansattes kontorer ligger, og kulisselageret, hvor udstillinger fremvises. Forud for klimatopmødet i december i København kører lige nu en udstilling om klima på det røde bånd, og om kort tid får biblioteket en hjemmebygget vindmølle til udstillingen. I temanichen kører Al Gores film En ubekvem sandhed, kæmpemæssige bunker af reklamer skal illustrere, hvor mange kilo reklamer hver husstand modtager pr. år.

De mange forskellige tiltag lokker massevis af kunder i biksen. Besøgstallet steg i starten med 53 procent, og hver dag besøger cirka 200 flere biblioteket sammenlignet med det gamle bibliotek. Dermed har Hjørring Bibliotek flere besøgende end på regionens ellers velbesøgte Nordsøcenter. Udlånet er på samme måde steget 10-15 procent. Ifølge bibliotekarerne er udlånet steget, fordi formidlingen er anderledes på det nye bibliotek - bøgerne bliver eksponeret anderledes - de er blevet hevet frem på reolerne og på det røde formidlingsbånd og er dermed lettere tilgængelige. Og det er vigtigt på fremtidens bibliotek.

»Folk har ikke tålmodighed til at græsse rundt fra A til Å for at finde en god bog. Man skal hurtigt kunne finde det, man vil have, samtidig med at det er muligt at falde over noget interessant,« forklarer Tone Lunden.

Lænestole og fed musik

Ikke kun børnefamilier og ældre finder vej til Hjørring Bibliotek. Også en del teenagere hygger sig her. Emilie Borring, Malte Flint og Jacob Jordansen på 15 år »tåger rundt« på biblioteket »som tidsfordriv«.

Emilie med blåt-farvet hår, Jacob med sorttegnede øjne og Malte med venstreorienterede badges på trøjen opfører sig som ganske almindelige teenagere - fjollet og cool på samme tid. Efter en rum tid med pjat og fjanten indrømmer de dog, at biblioteket er mere end blot tidsfordriv:

»Det er et godt sted. Her er rare lænestole, og så kan man låne fed musik,« siger Jacob.

»Ja, og det henvender sig til flere aldersgrupper. Og så er der kommet meget mere design over det,« siger Emilie om biblioteket med pangfarver, stållamper og Arne Jacobsen-stole til fri afbenyttelse.

Og mange ellers kedelige nødvendigheder i et bibliotek har fået et pift: som de helt orange belyste kontorer, det malede P-skilt på gulvet, hvor bøgerne skal afleveres, og mande- og kvindesymbolet på toiletdøren, der krydser ben og på humoristisk vis levendegør, at det er det rummet, der skal besøges, hvis man er tissetrængende.

Tanja Johansen på 18 år fra Bindslev og Jane Hansen på 16 år fra Læsø besøger for første gang biblioteket i dag.

»Vi har hørt så meget om det, så nu ville vi selv se det,« siger Tanja Johansen, der ellers er taget til Hjørring, hvor biblioteket ligger side om side med tøjbutikker, for at shoppe med veninden. Men selv om der normalt ikke er meget mode forbundet med et bibliotek, er pigerne begejstrede:

»Det er imponerende - nyt og moderne og lækre farver. Normalt er et bibliotek mere kedeligt,« lyder rosen fra pigerne, der »sagtens kan finde på at komme igen«.

Også Anders Holm, 39 år og fra Hirtshals, er imponeret. Han er kapelmester og er her for at låne noder. Selv om der også er bibliotek i Hirtshals, kommer han oftest på Hjørring Bibliotek.

»Jeg kan lide atmosfæren her. Der er noget for børn, unge og ældre, og der er plads til, at man kan sidde i et hjørne og fordybe sig,« forklarer han.

Kort sagt er Hjørrings Bibliotek så stor en succes, at folk valfarter hertil - privatpersoner såvel som politikere - danskere såvel som udlændinge. Alle vil de gerne samle inspiration til, hvordan fremtidens bibliotek kan se ud.

Tone Lunden er ikke i tvivl om, hvad succesen skyldes: »Man har gjort sig umage, og det kan man se. Folk er vant til nedslidte skoler, børnehaver og plejehjem, så de forventer ikke at se et bibliotek af den standard,« siger hun.

Kollegaen Martin Jørgensen er enig: »Man bliver paf. Det er et hverdagsrum, hvor der er plads til alle. Men fremtidens bibliotek er ikke noget slutprodukt. Vi skal fortsætte med at bygge videre og udvikle.«

Se flere billeder fra Hjørring Bibliotek på Fotobloggen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det undrer mig at man holder fast i betegnelsen "bibliotek". Ordet "bibliotek" betyder privat eller offentlig tilgængelig samling af bøger.
Men enhver der følger lidt med i udviklingen ved at det bogløse "bibliotek" bliver en realitet. Det er kun et spørgsmål om tid. Bogen som materiale bliver heller ikke nævnt med mange ord af de to glade bibliotekarer i artiklen. Andet end som noget man er nødt til at pakke ind i rødt gavebånd for at få brugerne til at interessere sig for.