Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ny ballade fra stol nr. 15

Forfatteren Kerstin Ekman forlod i 1989 Det Svenske Akademi i protest over dets manglende støtte til Salman Rushdie. Siden har Ekmans stol i Akademiet stået tom. Men blot dagen før uddelingen af årets Nobelpris i litteratur er der igen ballade fra stol nr. 15
Den svenske forfatter Kerstin Ekman smækkede i 1989 med døren i protest mod, at Det Svenske Akademi ikke ville stille sig bag en fælles appel til den svenske regering om at gribe ind i Rushdie-sagen og har ikke villet sidde med og kåre Nobelpris-vindere i litteratur. Her er hun fotograferet på bogmessen i Forum for et par år siden. 
 Arkiv

Den svenske forfatter Kerstin Ekman smækkede i 1989 med døren i protest mod, at Det Svenske Akademi ikke ville stille sig bag en fælles appel til den svenske regering om at gribe ind i Rushdie-sagen og har ikke villet sidde med og kåre Nobelpris-vindere i litteratur. Her er hun fotograferet på bogmessen i Forum for et par år siden.
Arkiv

Kaspar Wenstrup

Kultur
7. oktober 2009

»Sæt læsebrillerne på, Peter.« Sådan lyder opfordringen fra forfatteren Kerstin Ekman til den nye permanente sekretær i Det Svenske Akademi, Peter Englund.

Udmeldingen kommer efter et interview, som Peter Englund har givet til Dagens Nyheter, hvori den nyvalgte sekretær kommenterer på Kerstin Ekmans 20 år gamle beslutning om at forlade Det Svenske Akademi.

Hermed er et gammelt sår sprunget op blot få dage før Akademiets årlige uddeling af Nobelprisen i litteratur, der finder sted i morgen.

Striden har sit udspring tilbage i 1989, hvor Ekman smækkede med døren i protest mod, at Akademiet ikke ville stille sig bag en fælles appel til den svenske regering om at gribe ind i Rushdie-sagen. Det var kort efter, at Irans daværende religiøse og ideologiske leder, ayatollah Khomeini, havde udstedt en fatwa, hvori han opfordrede troende muslimer til at dræbe den britiske forfatter og alle, der havde haft med udgivelsen af hans roman, De Sataniske Vers, at gøre.

Men Akademiet afslog, og Ekman besluttede at gå.

Siden har hendes stol stået tom, og sagen været lukket. Lige indtil Peter Englund altså for nylig valgte at åbne den igen med en kommentar, der har sat spørgsmålstegn ved Ekmans grundlæggende motiver til at forlade Akademiet.

Ifølge Englund handlede skilsmissen i 1989 ikke så meget om Rushdie og ytringsfrihed, som den handlede om indre »modsætninger« i Akademiet »bygget op over lang tid«, der først og fremmest skyldtes en bitter strid om, hvorvidt Akademiet skulle sælge den legendariske restaurant Freden i Gamla Stan i Stockholm. Det var altså en sag om »ejendomsforvaltning«, der lagde grunden til den akademiske splittelse, mener Englund.

Loyalitet og fordrejning

Det er dén udlægning, som har fået Kerstin Ekman til at fare i blækhuset og i et modsvar bede Peter Englund om at finde læsebrillerne frem.

»Peter Englund er historiker. Jeg troede, det ville være godt for det svenske Akademi at have en sekretær, som var bekendt med kildekritik. Men i Akademiet er der noget, der står over alle andre værdier og principper. Det er loyalitet,« lyder det fra den 76-årige forfatter, der slår fast, at hendes udtrædelse af Det Svenske Akademi ikke havde noget som helst med »ejendomsforvaltning« at gøre.

»Men jeg ved godt, hvad Peter Englund tænker på,« skriver hun.

»Der har gang på gang de sidste 20 år været gjort forsøg på at fremstille Rushdie-konflikten, som om den handlede om noget helt andet end ytrings- og trykkefrihed. Sture Allén (tidligere permanent sekretær i Akademiet, red.) gjorde sig store anstrengelser for at få det til at se ud som om, at Akademiet hele tiden havde tænkt sig at støtte Rushdie. Det havde man ikke. Det krævede en pressestorm for at få Akademiet til at tale til hans forsvar,« skriver Ekman.

'Hr. Historiker'

I sit oprindelige interview med Dagens Nyheter understreger Peter Englund, at Akademiet sidste år havde både Roberto Saviano og Salman Rushdie på besøg, og at det altså hverken er umuligt eller fremmed for Akademiet at yde politisk støtte til forfulgte forfattere. En anklage, som Akademiet ellers ofte mødes med.

Men også det udsagn er faldet Ekman for brystet.

»Sandheden er, hr. Historiker, at den daværende sekretær Horace Engdahl hånligt afviste Björn Wiman i Expressen, da han spurgte, om Akademiet ville støtte Saviano,« skriver hun.

Peter Englund har siden taget til genmæle i et indlæg (ligeledes i Dagens Nyheter), hvor han fastholder, at splittelsen i 1989 var kulminationen på længere tids dårlig stemning og intern splid i Akademiet og altså ikke kun et spørgsmål om for eller imod ytringsfrihed.

»Tonen i hendes (Ekmans, red.) tekst lader os, som ikke var med dengang, ane noget af den mildest talt inficerede atmosfære, som herskede på det tidspunkt,« skriver Englund.

Han mener desuden, det er et overset aspekt, at striden i 1989 udelukkende »gjaldt henvendelsen til den svenske regering«, mens Akademiets medlemmer »bakkede fuldt og helt op om den internationale støtte til Rushdie.«

I morgen kl. 13, når selvsamme Englund bekendtgør årets nobelprisvinder, vil det vise sig, om grunden bliver lagt til endnu en historisk strid i det gamle Akademi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her