Glaskisten ligger klar på Odin Teatret. Den er næppe til Snehvide, for teatret i Holstebro har sjældent dyrket eventyr, der ender lykkeligt.
Alligevel ved man aldrig, hvad teatermester Eugenio Barba kan finde på. Han sidder vagtsomt på sin instruktørstol, mens digteren Ursula Andkjær Olsen smiler blidt under et grønt silkesjal. Det er hendes tekster, der skal puste det Odin’ske teaterudtryk et nyt sted hen.
Forestillingens arbejdstitel er Det Kroniske Liv. Den mørkhårede skuespiller Roberta Carreri har iført sig blondineparyk, guitaristen Jan Ferslev er hoppet i kvindeskoene, og den adrætte Iben Nagel Rasmussen er klar med et drabeligt sværd. En drengedukke får bind om hovedet, så han ikke kan se døden i øjnene: »Man må tage tingene, som de er,« lyder omkvædet muntert.
Det gælder også for skuespillerne. For Barbas ’omvendte montageteknik’ går ud på, at skuespillerne selv skaber figurer og musik, og at Barba først til allersidst sætter figurerne i forbindelse med en tekst og et partitur.
»Skjulte forbindelser,« kalder han det med blink i øjet.
Prøveprocessen plejer at tage fire-fem år, men nu er drømmen at nå premieren på den halve tid, helst i 2010. Den 72-årige Barba er blevet utålmodig. »Her spiser folk uden at være sultne,« lyder det skarpt, mens blondinen gnasker chips.
»Kjære kolleger,« afbryder Barba på sit umiskendelige norske fra ungdomsårene i Oslo.
Og så fjerner han ellers ’fejl’. Særligt de psykologiske tolkninger vil han af med. Skuespillet skal hellere bare være ’mekanisk’.
Den 38-årige Ursula Andkjær Olsen har ikke før arbejdet med Odin Teatret.
»Dette teater er ikke narrativt teater. Og det passer til mig. Jeg ville jo heller aldrig fortælle en historie. For hvorfor skulle jeg det?« siger hun skælmsk.
»Jeg har ikke det katolske symbolsprog, som Odin Teatret bruger. Men se Ibens figur (Iben Nagel Rasmussens, red.). Den er sat sammen lige som en sproglig metafor: Hun er en engel, men hun er også ulækker. Egentlig kan en engel netop ikke være ulækker, men det kan den altså, når man klasker den op ad noget ulækkert.’
Ingen hals
’Ursula kom ind i billedet, da jeg hørte hende læse nogle af sine digte under Poesi på en torsdag på Knudsens her i byen,’ forklarer Barba.
Måske har han ikke fortalt hende om sin forkærlighed for afhuggede hoveder. Men nede i prøvesalen ligger altså et yndigt kvindeansigt – sådan en feminin friskdødsvariant af Odins elskede Hamlet-kranie. Men kvindehalsen er væk, blodårene stritter – og en skruetvinge strammer om tindingerne.
Og sort som ibenholt eller ej: glaskisten er forbeholdt komplette lig. Så dødsindpakningen bliver bare en Netto-pose, der rammer gulvet med en dump hån. Sådan går det med poesi på en Odin-onsdag.
AMC@INFORMATION.DK
Det kroniske Liv får først premiere i 2010.
