Læsetid: 5 min.

Er det dig, der har taget min hudløshed?

Teksten skal ikke være pakket ind for læseren eller isoleret fra forfatteren, mener Chresten Forsom. Han forsøger i sin debut at afkorte vejen ind til teksten ved at udgive en digtsamling uden omslag
Uden omsvøb. 'Den her tekst er langt tættere på min fysiske krop, end noget cpr-nummer, dåbsbevis eller donorkort nogensinde kommer', siger Chresten Forsom, der debuterer med en digtsamling uden omslag.

Uden omsvøb. 'Den her tekst er langt tættere på min fysiske krop, end noget cpr-nummer, dåbsbevis eller donorkort nogensinde kommer', siger Chresten Forsom, der debuterer med en digtsamling uden omslag.

Kristine Kiilerich

29. oktober 2009

»Der er desværre ikke/mere voks mellem/mig og verden/den sidste rest smeltede/i aftes/det er svimlende«

Sådan skriver debutanten Chresten Forsom i sin digtsamling. Eller rettere: Sådan skriver han i den samling af barndomsminder, bekendelser, dårlige vittigheder, udsagn om provinsungdom, natur og Gud, som han udkom med i torsdags. Samlingen har intet omslag, forfatternavn, bagsidetekst, eller hvad man ellers pakker en bog ind i. Kolofonen følger med på et diskret bogmærke, og udgivelsen ligner nærmere en A4-skriveblok, hvor teksten breder sig ud over siderne fra forside til bagside.

Heller ikke tematisk er bogen afgrænset af et omslag eller titel. Tanker og registreringerne af omverdenen, af det nære og af erindringer strømmer igennem bogen.

»Bogen er en udkrængning af minder, erindringer og sansninger og rummer proklamatoriske udsagn, som modsiger hinanden. Man kan kalde det en pærevælling. Men samtidig står strukturen ganske tydeligt og spinkelt frem mange steder; nøgent, kan man sige. Derfor skulle teksten heller ikke pakkes ind, men have lov til at stå for sig selv. Man kan kalde det mit forsøg på at være til stede i verden uden filter,« siger Chresten Forsom om sin nye bog, som han håber, bibliotekerne vil arkivere under dens ISBN-nummer. »Vi overvejede selv, at den kunne hedde 'Minus' eller 'Uden titel' eller bedre 'Ingen titel'. Biblioteket skal jo også kunne arkivere den i sit system under et navn. Måske bliver det bare efter den første sætning. Men jeg håber, det bliver under ISBN-nummeret, det ville jo være det mest neutrale.«

Chresten Forsom er født i 1980, opvokset i Sunds, har gået i gymnasiet i Ikast og har derfor selvfølgelig også spillet håndbold. Imidlertid blev han hverken håndboldspiller eller læge, som sine forældre, men tog efter gymnasiet på Testrup Højskole, som er kendt for sin skrivelinje. Litteraturen og det skrivende foretagende blev i stedet en vej for ham.

I 2003 kom Chresten Forsom ind på Forfatterskolen i København og har desuden både før og efter de to år på skolen studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Der skulle imidlertid gå fire år efter afgangen fra Forfatterskolen, før end han udkom i bogform.

Stormfuld tekst

»jeg var i esbjerg under stormen/fyrværkerifabrikken var ulovlig/hvis jeg er heldig,« står der øverst på forsiden af bogen, hvorefter sætningerne tager fart ned over siden. Betegnelsen 'in medias res' får ny betydning, da hverken omslag eller stort begyndelsesbogstav er med til at give læseren mulighed for at trække vejret, inden læsningen begynder. Punktummer og kommaer er erstattet med mellemrum af forskellig størrelse, og sætningerne klynger sig sammen i større eller mindre grupper. Nogle ord står isoleret på siderne, andre sætninger går ned ad siden i en trappe eller er spredt ud med afmålte mellemrum.

»Jeg ville gerne have teksten til at være fortløbende og udnytte hele bogsiden. Den skulle hele tiden undersøge sig selv. Jeg har brugt tabulatorer til at styre teksten grafisk, så teksten kommer til at stå i disse forskellige klynger og på den måde give mulighed for forskellige læseretninger, vise gentagelser og lave referencer,« fortæller Chresten Forsom og forklarer, hvorfor han ikke valgte at bruge en mere klassisk, afrundet digtform.

»Den pæne, sluttede form ville betyde, at en del af de ting, som mest er mumlet i kanten af papiret, og som står løsrevet, skulle skæres væk. Den storm eller fornemmelse af vind, der går igennem teksten, ville forsvinde. På den her måde kan man sanse flere sætninger på en gang, også selv om man rent bevidst kun læser én sætning ad gangen. Siderne i bogen bliver derfor mere som at kigge på malerier eller billeder, hvor man også kan se flere elementer på samme tid.«

Chresten Forsom beskriver selv sin tekst ved blandt andet at gribe fat i et af de længere prosaiske stykker i teksten, der gengiver en togtur gennem Alperne.

»Ordlegen og det, at teksten hele tiden fortsætter, tømmer nogle steder måske ordene for betydning, mens de kortere sentenser, der står for sig selv på siderne, holder igen og samler betydning. Man kan sige, der går et tog igennem hele teksten med både stop i de store mellemrum og fremdrift ved de skiftende billeder og associationer.«

»Derfor fik bogen heller ikke en titel. Jeg ville ikke binde den fast på én titel og autorisere én af de mange sansninger eller temaer, der i bogen. Det kan man kalde fejt eller modigt, men det var alt sammen for at bringe teksten på forsiden. Teksten er selv forsideillustrationen og titel. Den får lov til at stå umiddelbart,« siger Chresten Forsom.

Det manglende omslag har dog nærmere sat fokus på selve bogens udstyr frem for teksten.

»Umiddelbart skulle man synes, at det manglende omslag inviterer til, at læseren kan gå direkte om bord i teksten, men faktisk har det også haft den modsatte effekt ved, at digtsamlingen er kommet til at pege på sig selv som bog. Men jeg må jo også erkende blankt, at jeg heller ikke læste Lars Larsens selvbiografi i sin tid, selv om den blev hustandsomdelt,« siger Chresten Forsom og fortæller, at hans intention med teksten også var at sætte det formelle i spil.

»Ved at give teksten den her form skulle den jo også materialisere sig selv. Den måtte gerne pege på sit eget materiale, men det skulle ikke blive konkretisme i Hans-Jørgen Nielsen-stil eller systemtæt som hos Klaus Høeck, som jeg ellers er meget optaget af. Jeg ville gerne åbne rummet lidt. I konkretismen bliver man hurtigt færdig med en tekst, når man har set ideen i den. Jeg ville gerne lave en tekst med mange flere sprækker for betydning.«

Det samlende punkt

»Gud/det havde jeg nær glemt/er det dig der har taget min hudløshed,« står der i en af de tekstlige øer i bogen. »det sagde hun også i går /men det er vigtigt« i en anden. Snart i leg, snart i alvor.

»Jeg ser de forskellige niveauer og temaer i teksten som en række temperamenter, der tilhører den samme stemme. Sproget er det samlende punkt for det sanseapparat, jeg har. Det bliver en måde, hvorpå alle disse registreringer kan samles på papir,« fortæller Chresten Forsom og tilføjer drillende, at bogen bør læses strengt biografisk, da den er nedfældet ud fra hans tankestrømme.

»Jeg ville gerne finde en form, hvor jeg kunne tilnærme tekstens jeg til mit mig. På den måde kan man godt sige, at man skal kende mig for at kunne læse digtsamlingen. Man skal forbi mig for at nå bogen, og ikke omvendt,« siger Chresten Forsom og uddyber.

»Jeg synes, det er en lidt spøjs præmis, at man ikke må tage af hovedstolen. Jeg kan godt se pointen i at isolere teksten fra den, der skriver den, ved et bestemt system, men derefter vil der mangle noget. Jeg kan ikke isolere teksten fra min egen erfaring. Den her tekst er langt tættere på min fysiske krop, end noget cpr-nummer, dåbsbevis eller donorkort nogensinde kommer.«

Chresten Forsoms digtsamling med ISBN-nummeret 978-87-92117-19-9 udkom den 22. oktober 2009 på forlaget Anblik. Bogen kan købes gennem Anbliks hjemmeside

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"En varm bølge af sympati rislede igennem ham, sympati for hans egen krop, som han ellers aldrig havde gjort stort væsen af.."

(fra Mørke midt på dagen af Arthur Koestler)

Det antropomorfe forhold til bogen er interessant som idé. Men at føre idéen ud i en praksis er straks sværere. Hvis man siger at man vil skabe uhindret adgang til det der svarer til bogens indvolde, er det jo ikke nok at fjerne omslaget. Omslaget er jo blot en overfrakke, som beskytter den nøgne papirside (huden). Så hvordan skabe yderligere gennemsigtighed?

En løsning kunne være at erstatte papirsiden med transparent plastik (som i Per Højholts Punkter) . Sjovt nok var det vel egentlig også Højholt som ikke mente man burde bruge af hovedstolen. Kun en metaforens mester som Højholt, vælger et begreb så fjernt fra poesien man kan forestille sig (bankvirksomhed) som billede på digterens inderste bagland.

Forsom siger at læseren skal forbi ham for at nå bogen. Det er jo én måde at gøre sig til på. Men først og fremmest skal Forsom forbi Højholt (+ et par andre af 60'ernes frontløbere). Og det er ikke gjort ved blot at negere/overtage et af forgængerens poetikpunkter. Men det er al ære værd utrætteligt at forsøge at finde sin egen form. Jeg hepper fra sidelinien;-)

Peter Martin Jørgensen

Så fascinerende men deværre Chresten.
Bibliotekerne sorterer ikke efter ISBN. I stedet ser det således ud:
"Forsom, Chresten : [Digte] "
Prosalyrisk tekst som eksperimenterer både med bogens ydre form (uden omslag og titelblad) og med sproget og grafikken, hvor grammatiske tegn er erstattet af tabuleringer og skildrer en kaotisk verden .