Læsetid: 5 min.

Asger Jorn genopstår i Havana

Overalt på gader og stræder i Havana vrimler det med revolutionære slagord i form af vægmalerier. Hvad de færreste er klar over er, at der i Havana også findes nogle af de flotteste vægmalerier udført af Asger Jorn i begyndelsen af 1968. De er nu blevet restaureret og genindviet
Asger Jorn kedede sig under de revolutionære foredrag på en kongres i Havana i 1968, så han bad om at få lov at male revolutionen. Det kom der bl.a. dette vægmaleri ud af.

Asger Jorn kedede sig under de revolutionære foredrag på en kongres i Havana i 1968, så han bad om at få lov at male revolutionen. Det kom der bl.a. dette vægmaleri ud af.

Jørgen True

24. november 2009

Gamle amerikanske dollargrin antyder, at ikke alt er forandret i nutidens Cuba. Nok har dollarturismen i de seneste 15 år sat dagsordenen i Cubas økonomi, men Havana vrimler 50 år efter revolutionen fortsat med socialistiske vægmalerier.

Overalt på gader og stræder vrimler det med revolutionære slagord, slogans af den aldrende Fidel Castro og portrætter af revolutionshelten over dem alle, Ernesto Ché Guevara. En stadig stigende strøm af turister besøger Cuba og sikrer et økonomisk grundlag for, at revolutionens mange resultater inden for uddannelse og sundhed ikke helt bliver sat over styr af økonomisk nødvendighed med markedsøkonomiens delvise indtog.

Hvad de færreste turister imidlertid er klar over, er, at der i Havanna også findes nogle af den verdensberømte danske maler Asger Jorn flotteste vægmalerier, udført i begyndelsen af 1968.

En tidligere bankbygning er domineret af Jorn og revolutionen i ni vægmalerier fra gulv til loft samt på en søjle i hovedrummet. Malerierne er godt gemt i den mindre turistede del af Havanna, Vedado-kvarteret, hvor det historiske revolutions-arkiv har til huse i en tidligere amerikansk bank, der med revolutionen blev nationaliseret.

Sammen med mange andre intellektuelle og kunstnere var Asger Jorn i slutningen af 1967 mindre end ti år efter den cubanske revolution rejst til en international kongres i Havanna, inviteret af den cubanske regering. Cuba var fortsat præget af en revolutionær entusiasme, der ikke var blevet mindre efter Guevaras død i Bolivia et par måneder forinden. En revolutionseufori, som man gerne delte med vestlige kunstnere i det 1968, som siden er blevet så navnkundigt.

Jorn kedede sig

I et sovjetisk Aeroflot-særfly landede deltagerne i den cubanske hovedstad. Bølgerne gik højt på kongressen, men trods sit afklarede ideologiske udgangspunkt kedede Asger Jorn sig bravt under de mange og lange foredrag. I stedet spurgte han de cubanske værter, om han ikke kunne bruge sin kreativitet som maler. Først foreslog man Jorn at lave en udsmykning til chokoladeæsker, men ifølge forfatteren Bente Hansen, der sammen med flere andre danskere deltog i konferencen, afslog Jorn venligt tilbuddet om de revolutionære chokoladeæsker og efterlyste i stedet nogle vægge, som han kunne dekorere. Gennem sin cubanske ven, maleren Wifredo Lam, fik han udvirket, at han i stedet kunne udføre en dekorativ opgave i det nyetablerede historiske revolutionsarkiv.

Sammen med sin spanske kollega Antonio Saura fik Jorn udover rom og cigarer stillet maling, pensler og de mest fornødne materialer til rådighed. Arkivets leder, Celia Sanchez, der i midten af 1950erne sluttede sig til Castros og Guevaras oprørsgruppe og siden blev Castros sekretær, forestillede sig, at Jorn ville lave én enkelt, stor komposition. Men Jorn, der fik frie hænder, overraskede hende og arkivets medarbejdere, da han gik i gang med udsmykningen, som tog 8-10 dage. Han boede egentlig sammen med de øvrige kongresdeltagere, herunder danskerne forfatteren Jens Branner, redaktør Bente Hansen, museumsdirektør Werner Jacobsen, journalist Jens Lohmann og digteren Ivan Malinovski på hotel Habana Libre, det tidligere Habana Hilton, men arbejdede nærmest i døgndrift under udsmykningen.

Jorn transformerede i bogstaveligste forstand bygningen fra gulv til loft: ni vægge i den store åbne underetage og på første sal, foruden en trappeopgang og to bærende søjler blev dækket med figurationer og farver, der fik en improviseret anti-monumental karakter, et flot vekselbillede mellem en funktionalistisk arkitektur og billedet.

Malet med gulvklud

Jorns vægmalerier var ikke baseret på forudgående skitser. I mangel på tegnekul brugte han en skruetrækker til at ridse linjer op. Derefter trak han en gulvklud opløst i sort farve hen over de indridsede linjer, så stregerne blev synlige, hvorefter væggen blev farvelagt. Jorns idé var at male tiden før, under og ikke mindst efter revolutionen i Cuba. Det gjorde han især ved at male stort. Hele vægge.

Vægmalerierne på Cuba blev indledningen til den sidste, og måske rigeste skabende fase i Asger Jorns liv, der sluttede i 1973. Bortset fra to er alle vægmalerierne malet af Jorn.

I mange år var vægmalerierne en velbevaret hemmelighed, som kun arkivets ansatte havde glæde af. Men tidens tand, byens bilos, og røgen fra de mange havanesere satte sit formørkende præg på vægmalerierne. I 1998 lavede daværende chefkonservator Bent Hacke en statusrapport over maleriernes tilstand. Jorn-ekspert og daværende leder af Silkeborg Museum, Troels Andersen, fik gjort folketingsmedlem Ole Sohn (SF) opmærksom på maleriernes eksistens og deres alarmerende situation.

Med dansk støtte

Efter et besøg i Havana i 2003 fik Ole Sohn en aftale i stand først med arkivet og i 2006 med de cubanske myndigheder. Sammen med den tidligere Danske Bank-direktør Lars Olesen lavede man en arbejdsgruppe for at rejse de nødvendige midler. Gennem støtte fra især Ny Carlsberg Fonden og Augustinus Fonden samt Kulturministeriet har gruppen tilvejebragt de godt to millioner kroner, som har sikret restaureringsarbejdet, der er blevet udført af Fælleskonserveringen ved chefkonservator Søren Bernsted.

» Jeg er glad for, at vi har fået gennemført restaureringsarbejdet. Det er faktisk udover Statsgymnasiet i Århus det eneste sted i verden, hvor vi har hans malerier på det sted, hvor de er malet. Nok er de en del af den danske kulturarv, men også af den cubanske. De hører hjemme på Cuba, hvor de blev malet, siger Ole Sohn.

»Det er godt, hvis mellemfolkelige kontakter, som i dette projekt, kan være med til at bryde blokaden mod Cuba,« understreger han.

Af arkivets i alt 40 nuværende ansatte var ingen ansat, da Jorn for mere end 40 år siden svingede penslerne og forvandlede arkivet. Det oplyser arkivets nyudnævnte leder, Eugenio Suarez Perez, som i lighed med Ole Sohn fremhæver det gode samarbejde, der har præget restaureringen, der blev færdiggjort i februar.

»Vi har fra cubansk side været glade for samarbejdet, som har været fint koordineret og er foregået uden problemer. Man må ikke glemme, at uden initiativet og midler udefra, så ville man ikke kunne have sikret den gave, som Asger Jorn har skænket det cubanske folk,« siger Suarez.

Siden har man fået klima-anlægget på plads så korrekt temperatur og fugtighed er med til ikke alene at sikre vægmalerierne, men også at skabe attraktive arbejdsforhold for historikere og andre videnskabsfolk, der bruger arkivet, siger arkivlederen, som samtidig understreger, at alle danske turister er velkomne til at se vægmalerierne, og at man ikke har planer om at tage entré for det.

Anna og Tue Magnussen er hhv. antropologistuderende og cand.mag. og besøgte for nylig Cuba

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu