IKEAs image er som teflon. Kritik hænger ikke ved den svenske virksomheds gode ry, som det ansvarlige foretagende, der leverer samvittighedsfulde produkter til folket, bekæmper børnearbejde og støtter aktivt op om mangfoldighed i medarbejderstaben.
Et sympatisk forretningskoncept udtænkt af storpappa Ingvar Kamprad, der selvfølgelig kører i en gammel Volvo stationcar og, som alle os andre, har møbleret sit hjem med IKEA-klassikere som 'Billy'-reoler og 'Klippan'-sofaer.
Men med bogen Sandheden om IKEA gør den tidligere højtplacerede chef i koncernen Johan Stenebo nu et forsøg på at sværte det pæne omdømme til.
»Jeg mener, at billedet af dagens IKEA er urimeligt unuanceret og uberettiget,« understreger han i forordet til bogen.
Han beskylder IKEA for at være drevet som en sekt, hvor kvinder og ansatte med anden etnisk baggrund har dårlige odds for at nå til tops, og hvor ledelsen gennem spioner overvåger medarbejderne. Desuden har man allieret sig med adskillige NGO'er for at undgå kritik, og ignorerer at store skovområder bliver ødelagt for at presse priserne i bund på møblerne. I bund og grund er koncernen, ifølge Johan Stenebo, ligeglad med verdens klimaproblemer og Kamprad-anekdoterne har rod i markedsføringsstrategier og ikke i virkeligheden.
Moralske skrupler
Selv startede Johan Stenebo som trainee i IKEA for 20 år siden og endte helt i toppen af hierarkiet som direktør for datterselskabet Green Tech. Desuden har han været personlig assistent for koncernchef og grundlægger Ingvar Kamprad. Sidste år blev han fyret på grund af uoverensstemmelser med en af Kamprads sønner.
Selvom Johan Stenebo ufrivilligt forlod virksomheden, afviser han hævnmotiver og retfærdiggør selv bogen med, at han har fået moralske skrupler.
»Jeg ville ikke være med mere, og jeg kunne ikke forblive tavs,« forklarer han til Spiegel Online, og understreger, at bogen kun er hans version af sandheden. Ifølge Spiegel Online er det første gang i firmaets historie, at en højtstående chef retter kritik af foretagendet. Ellers er kritikken hovedsagligt kommet fra de svenske medier, der flere gange har afsløret, at møbelkæden ikke har haft helt styr på arbejdsforhold og miljøpolitik.
Børnearbejde
STV har taget underleverandører i at bruge børnearbejde, og tidligere på året kunne TV4 dokumentere, at IKEA's dyner i visse tilfælde var fyldt med dun og fjer plukket fra levende gæs.
IKEA beklagede og benægtede kendskab til forholdene, men Johan Stenebo mener ikke, at den forklaring er rigtig.
»At de kendte til, at dunene plukkes fra levende fugle på fuldstændigt bestialsk vis, giver helt sig selv,« skriver han i bogen.
Forklaringen er, at de billigste dun kommer fra levende gæs, fordi de kan plukkes flere gange, mener han.
»I stedet for at bruge det bedste, bruger de det billigste,« fortæller Johan Stenebo.
Samme konklusion når en rapport fra den norske tænketank Forum for utvikling og miljø, der blandt andet drives af Norges Naturvernsforbund. Rapporten, der blev offentliggjort i januar, giver IKEA's miljøbevidsthed og arbejdsforhold dumpekarakterer.
»IKEA vælger ikke leverandører efter, hvordan dyrene behandles,« lyder for eksempel rapportens kritik af virksomhedens manglende fokus på dyrevelfærd.
Johan Stenebo mener, der er grænser for, hvad en stor multinational virksomhed kan tillade sig, og at man med de ressourcer IKEA har til rådighed ikke kan undskylde sig med, at man ikke har haft helt styr på underleverandørerne:
»Økonomisk magt betyder, at man har et ansvar for folk og for miljøet,« skriver han.
Teflon-effekten
Trods kritiske mediehistorier bider skandalerne ikke på IKEA.
Heller ikke da Ingvar Kamprads nazisympatier blev belyst i Thomas Sjöbergs bog Ingvar Kamprad og hans IKEA. Kamprad sagde undskyld i et personligt brev til alle firmaets jødiske ansatte og græd offentlige krokodilletårer, mens kritikken, ifølge Johan Stenebo, hurtigt forstummede.
IKEA har nemlig opbygget en skudsikker facade, mener han. Blandt andet ved at knytte sig stærkt til NGO'er som Verdensnaturfonden og UNICEF ved at støtte dem i stor stil. Blandt andet står IKEA i dag for 40 pct. af UNICEFs investeringer i Indien.
»Da skal man også huske, at IKEA har solgt håndknyttede måtter fra Indien siden 60'erne og tjent milliarder på disse affærer,« skriver Johan Stenebo, og uddyber:
»Det eneste IKEA kræver i gengæld er organisationens støtte, hvis man havner i en prekær situation.«
Møbelgiganten afviser alle Johan Stenbos anklager i en pressemeddelelse:
»Den generelle holdning hos IKEA er, at bogen er et udtryk for forfatterens egen personlige mening om IKEA.«
