Læsetid: 2 min.

Bag de fleste misforståelser står der et menneske

De, der tør følge deres hjerte, er en gave til verden, skriver Sofia Manning, coach og forfatter til bogen Hvad venter du på?
20. november 2009

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Drivkraft kombineret med en hvis portion generthed. Er f.eks utilpas ved at besvare et spørgsmål som dette, af frygt for at virke for selvhøjtidelig.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At grine alt, hvad jeg kan i selskab med mennesker, jeg elsker.

Hvad er din seneste anskaffelse?

En gave til en veninde, som virkelig fortjener den.

Dine helte og heltinder i det virkelige liv?

Alle kvinder og mænd, der tør følge deres hjerter og dermed være en gave til verden i stedet for en forhindring.

Hvad har været dit mest kontroversielle valg i livet?

Da jeg droppede mit trygge studie på KUA og i stedet forfulgte min drøm om at rejse til USA og bo og arbejde der.

Hvornår føler du dig mest misforstået?

Når mennesker, der betyder noget for mig, tror, min intention er en anden, end den er. Jeg prøver at forstå mennesker, der misforstår mig. Mit liv har vist mig, at bag de fleste misforståelser er der et menneske med et hjerte præsis som mig selv. Og som regel ligger der en gave gemt i misforståelsen. Selvom det nogle gange kan være svært at finde den.

Hvad er din største bedrift?

Min datter og at turde følge mit hjerte og tilgive mig selv, når jeg ikke tør.

Dine største fejl?

At jeg kan være for hurtig, for impulsiv, for følsom.

Din drøm om lykken?

Et godt forhold til dem, jeg elsker, og et liv udlevet til det fulde, hvor jeg giver frit af mig selv.

Din sindsstemning netop nu?

Ro og spænding.

Hvilken dyd er den vigtigste?

Næstekærlighed.

Hvilket kunstværk (bog, film, teater, maleri, etc.) har haft størst betydning for dig

Operaen La Traviata. Hørte den som ganske ung teenager i Prag, før Muren faldt. Det smukkeste, jeg nogensinde har hørt. Græd og græd og græd.

Hvad betragter du som din største ulykke?

Min brors død, som samtidig gav mig livet tilbage.

Dit motto?

At leve et for mig sandt liv >.

Poesibogen stiller hver uge en ny person en række faste spørgsmål

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu