Kommentar
Læsetid: 4 min.

Vi har brug for en ny nyhedslineal

Antallet af nyheder er mere end fordoblet de sidste ti år. Det er dog ofte de samme historier, der ruller rundt i den journalistiske fødekæde i mere eller mindre opdaterede versioner - ikke mindst på nettet. Men det er ikke fair at måle netnyheder med en dagbladslineal. Derfor er det på tide, at vi tager en debat om nyhedsbegreber og publicistisk kvalitet
Ændrede produktions- og konsumptionsforhold for nyheder har skabt et behov for en ny nyhedslineal til at vurdere nyhedernes kvalitet.

Ændrede produktions- og konsumptionsforhold for nyheder har skabt et behov for en ny nyhedslineal til at vurdere nyhedernes kvalitet.

Christian Ringbväk

Kultur
13. november 2009

I 1999 talte Anker Brink Lund og hans forskerteam lidt under 32.000 nyhedsenheder i danske nyhedsmedier. Den samme uge i november 2008 var der lidt over 75.000 nyhedsenheder. Altså over dobbelt så mange. Optællingen er endda konservativ. Det er kun journalistiske medier og klassiske nyheder, der er talt med i 2008, og de mange nyhedsblogs er eksempelvis ikke med i undersøgelsen. Den helt primære årsag til nyhedseksplosionen er selvfølgelig internettet. I 1999 var webaviserne kun lige kommet op at køre, og der var hverken journalister, historier eller læsere i det omfang, vi ser i dag.

Fordoblingen skyldes altså ikke, at der skete flere interessante nyhedsbegivenheder i 2008 end i 1999. Nærmere tværtimod. En meget stor del af de nyhedshistorier, der flyder rundt i nyhedsstrømmen, er opdateringer og versioneringer af den samme historie. I 1999 lå andelen af genbrug, lån og ran på 42 pct. I 2008 var den steget til hele 64 pct. Det betyder, at små to tredjedele af nyhedsstrømmen er variationer af de samme melodier - eller modsat formuleret, at lidt over en tredjedel af den journalistiske fødekæde er originale bidrag.

Nye produktionsforhold

Dagbladene står stadig for langt den største andel af originale nyheder til nyhedsstrømmen, nemlig 71 pct. mod 82 pct. i 1999. Faldet på 11 procentpoint modsvarer de små procentvise stigninger i andelen af originalbidrag for TV og radio (fra 8% til 12%), nyhedsbureauer og fritstående webmedier (fra 5% til 10%) og for fagblade og magasiner (fra 5% til 7%).

Selvom der laves dobbelt så mange nyhedsenheder i 2008 som i 1999, er det stort set det samme antal dagblads-, TV-, og magasinjournalister, der laver dem. Til gengæld er der, ifølge tal fra Dansk Journalistforbund, mange flere freelance journalister nu end for ti år siden. Tankevækkende er det også, at stigningen i antallet af privat- og offentligt ansatte kommunikationsmedarbejdere, er lige så markant som stigningen i nyhedsenheder.

Produktionsforholdene har altså ændret sig drastisk. Noget tyder på, at det også gælder for konsumptionsforholdene. Spørger man et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, hvad de mener, »er det vigtigste, De har hørt eller læst om i det seneste døgns tid?« er resultatet både overraskende og en lille smule skræmmende. Kun 25 pct. af befolkningen kan sætte ord på en aktuel nyhedsbegivenhed. Hele 49 pct. af de adspurgte danskere var simpelthen ude af stand til at nævne en eneste døgnaktuel begivenhed. Det var ellers ikke fordi metoden fedtede med muligheder for at sige sin mening, for der var to opmuntrende spørgsmål mere, hvis ikke man lige kunne komme i tanke om en aktuel begivenhed første gang.

Publicistisk kvalitet

Næsten to tredjedele af nyhedsstrømmen er lån, ran og genbrug og kun halvdelen af befolkningen kan komme i tanke om en aktuel nyhedsbegivenhed. Samtidig viser et mikroskopisk kig på nyhedshistorierne i nyhedsugen 2008, at mange ikke klarer et eftersyn med en klassisk journalistisk lup: Det er eksempelvis historier med kun en enkelt ikke-modsagt kilde eller historier, der ikke er faktatjekket, før de ryger ud på webavisen. Den lette og sure-forsker-agtige konklusion på udviklingen ville være, at nyhedernes kvalitet samlet set er dalet. Det ville dog være det samme som at vende det blinde øje til den faktiske virkelighed, hvor produktionsforholdene er mere pressede på de fleste nyhedsmedier, hvor der er færre penge til original journalistik, og hvor vi må anerkende, at internettet er sin egen platform, der har udviklet sin egen nyhedsgenre, der hverken kan eller skal ligne den klassiske dagbladsjournalistik.

Publicistisk triangulering er et bud på en ny lineal, der vurderer nyhedernes kvalitet efter tre forskellige værdier: Journalistisk værdi, der handler om det journalistiske håndværk og professionelle normer. Demokratisk værdi, der handler om at sikre et oplyst og debatterende demokrati og kommerciel værdi, eller brugsværdi, der er den værdi som nyhedsbrugerne tillægger nyhederne, ved at bruge deres tid og/eller penge.

Når en nyhed lever op til mindst to af de tre værdier, kan den siges at have publicistisk værdi. Det giver plads til både den hurtige gossip-afsløring om Erik og Annie, der har journalistisk værdi og kommerciel værdi, men i den grad savner demokratisk værdi. Det giver også plads til ritzau-historien om en ny EU-lov, der gøres levende med en case og dermed har både demokratisk værdi og brugsværdi, selvom der ikke er meget journalistisk prestige i den type formidling. Publicistisk triangulering giver også plads til den daglige journalistiske Christiansborg-føljeton, selv om halvdelen af befolkningen ikke kan huske den dagen efter.

Den sublime Cavlingjournalistik, der scorer højt på både journalistisk, demokratisk og kommerciel værdi, er der selvfølgelig også plads til, når man laver en publicistisk vurdering. Men mere vigtigt er det, at vi begynder at diskutere kvaliteten af hverdagens nyhedsstrøm ud fra en ramme, der er stor nok til at rumme de klassiske dagbladsnyheder og de hurtige netnyheder. Vi har brug for en ny nyhedslineal.

Anker Brink Lund og Ida Willig har ledet forskerteamet, der i tirsdags udkom med bogen «Hvor kommer nyheder fra?« på Forlaget Ajour.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her