Læsetid: 7 min.

'De var ikke dummere end os'

Det Svenske Akademis permanente sekretær, Peter Englund, følger i sin store bog om Første Verdenskrig 19 vidt forskellige personer gennem de katastrofale fire år fra 1914-1918. Englund vil vise, at folk var et produkt af deres tid på samme måde, som vi er i dag, hvor både Danmark og Sverige har soldater i Afghanistan
Historiebog. Jeg ville lave en historiebog om mennesker, hvor deres erfaring stod i centrum. Jeg ville vende tilbage til det atomare og vise, hvor svært det er at overskue verden, siger historikeren Peter Englund.

Historiebog. Jeg ville lave en historiebog om mennesker, hvor deres erfaring stod i centrum. Jeg ville vende tilbage til det atomare og vise, hvor svært det er at overskue verden, siger historikeren Peter Englund.

Kristine Kiilerich

13. november 2009

Peter Englund havde egentlig tænkt, at en af personerne i hans bog om Første Verdenskrig, Kampens skønhed og gru, skulle være Hitler. Anonymt. Det skulle først afsløres til sidst. Men forlaget talte ham fra det, det ville skævvride hele hans ide med bogen, mente man. For det, Peter Englund har villet, er at give et bredere billede af Første Verdenskrig end det, man sædvanligvis får via historier fra Vestfronten eller krigskorrespondenters beretninger fra deres udkigspost, siger han. Han ville have alle fronterne med, han ville have begge siders syn på krigen, og han ville have både kvinder og mænd.

Hitler ville have forstyrret. Den senere rigskansler er med i en fodnote, hvor Peter Englund bemærker, at Hitlers erfaring som ordonnans under Første Verdenskrig »gav ham en specielt håndfast, om end begrænset indsigt i militære emner, som han senere gjorde brug af til at overtrumfe diverse generaler, hvis erfaringer i højere grad var præget af stabskontorernes abstrakte verden«.

Selv om Hitler ville have forstyrret, er han alligevel en typisk repræsentant for tiden, siger Peter Englund. »Det er hans følgeslutninger, som ikke er typiske. Allerede i 1918 begynder han at fantasere om, at jøderne skal betale prisen for nederlaget.«

Typisk er eksemplet med Hitler og hans generaler derimod, fordi Første Verdenskrig, ifølge Peter Englund, om noget var præget af de to typer indbyrdes uforenelige blik på virkeligheden: generalernes med deres kort og kommunikéer, og de almindelige menneskers, som de på forskelligt hold oplevede krigen.

Af samme grund har han eksperimenteret med en ny måde at skrive historie på. »Jeg ville lave en historiebog om mennesker, hvor deres erfaring stod i centrum. Jeg ville vende tilbage til det atomare og vise, hvor svært det er at overskue verden.«

'Embedded'

Peter Englund fortæller, at han selv har været i Kroatien og Bosnien i 1990'erne, i Afghanistan i 1996, og i 2005 var han 'embedded' i Irak.

»Den erfaring skabte en klar følelse af, hvor svært det er at vide noget, netop fordi man er der. Den ene gang efter den anden hørte jeg fra centralredaktionen i Stockholm, at 'der er sket det og det', og jeg måtte svare: »Jeg har ikke den fjerneste anelse om det.«

»Det er aksiomatisk, at tingene tenderer til at accelerere ud af menneskelig kontrol. Det er let at starte en krig, men svært at stoppe den igen, og det er svært at nå sit mål med den, ofte bliver resultatet det modsatte.«

Her kan vi midt i nutidens krige lære noget af Første Verdenskrig, mener Peter Englund. »Når man griber så fundamentalt ind, må man forvente, at det får den modsatte effekt. Man trykker på en knap, noget sker - men så sker der tillige en hel masse mere!«

- Du skriver også, at du har skrevet bogen på grund af en vis skepsis over for dit erhverv som historiker?

»Jeg tænkte, at jeg ikke ville være som de historikere, der kommer 300 år efter og sætter tingene på plads, men jeg opdagede hurtigt, at jeg stod i samme problem som dem, nemlig at der sker noget, når man udvælger, komprimerer og beretter. Mit eksperiment med fremstillingsformen udspringer af denne skepsis. Man opæder følelserne, når man organiserer historien. I min bog står de derimod foran beretningen, der er ingen overgribende greb.«

Følelsesverdenen

Og her må man sige, at Peter Englunds bog er kongenial med sit emne: en krig, hvor ingen til slut vidste, hvad de kæmpede for, hvorfor denne og hin stilling skulle holdes, eller i det hele taget, hvor de befandt sig.

»Hensigten med bogen har været at rekonstruere den følelsesverden, Første Verdenskrig udspillede sig i,« forklarer han. Han ville vise, at folk dengang ikke var dummere, end vi er i dag.

»Derimod var de et produkt af deres tid på samme måde, som vi i dag er det. Både Danmark og Sverige har soldater i Afghanistan.«

»Der er skrevet kolossalt mange flere bøger om Anden end om Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig er en bedre historie. Første Verdenskrig er mere kompliceret. Hvad handlede den om, hvad kæmpede de om? Vi siger, at de var dumme, men deres egentlige fejl var, at de var ét med deres tid. Vi har svært ved at tage dem alvorligt med deres patriotisme og deres forestillinger om krigen som en renselse, der skulle føre til et nyt og bedre samfund. Men de er borte og kan ikke protestere, jeg har ønsket at bringe dem tæt på.«

Og det var ikke svært at finde materiale, siger Englund, »derimod var det svært at vælge. Det, jeg kunne se, var, at de alle var gode. Hvad enten det er en tysk skolepige, en kavalerist i den østrig-ungarske hær, en sygeplejerske i den russiske, en britisk infanterist eller en fransk embedsmand. De har forskellig distance til krigen, nogle elsker den, andre afskyr den fra første færd, nogle melder sig frivilligt, andre tvinges ind i den, men man kan forstå dem alle.«

En af de ting, der var Peter Englund magtpåliggende, var at få folkemordet på (de kristne) armenere med, siger han. Til den ende fandt han beretningen fra en latinamerikaner, der meldte sig som frivillig, en eventyrer, som imidlertid efterhånden begynder at frygte for sin sikkerhed, fordi han selv er kristen. Men han ender med ene mand at sørge for, at en nedstyrtet, britisk pilot bliver begravet og hæfter det lille guldkors, han hele sit liv har båret om halsen, på den dødes bryst 'som en medalje'.

Bogen er fuld af den slags detaljer, stort som småt. En soldat finder et hoved uden krop indsvøbt i en Burberryfrakke - og bruger siden altid frakken. Brevduer dekoreres med fortjenstmedaljer og udstoppes efter deres død. Geværild i det fjerne lyder som klikkende billardballer; en infanterist i den britiske hær adopterer trods elendig forplejning en høne med hvid kam. En betjent i det franske udenrigsministerium opdager i 1917, at de små flag, der angiver frontlinjerne på kontorets krigskort, har fået et lag spindelvæv. En australsk kvinde køber en stor ambulance, kalder den Ella og kører krigen igennem frivillig ambulancekørsel. Og så er der dødsangsten og heltemodet, og der er stanken, ligenes udseende, beskrevet i alle tilstande af lemlæstelse og forrådnelse. Man kommer tæt på.

»Al sandhed og al vellyst findes i detaljen,« bemærker Peter Englund. »Bauhausarkitekten Mies van der Rohe bemærkede endda at 'Gud findes i detaljen'. I 10.000 meters højde ser man dem ikke, men det gør man, når man ligger i græsset. Det strategiske spil, generalernes synsvinkel, som står over for den menneskelige erfaring og i kontrast til den, er en parallel hertil.«

De strategiske ord

- Du betoner flere steder, at krigen i høj grad var en semantisk krig. 'Ord er en af krigens mest strategiske råvarer,' skriver du et sted. Det drejede sig om udlægningen af det, der skete?

»Første Verdenskrig var ekstremt drevet af retorik. Men store ord betyder ikke, at meget står på spil. Tværtimod. Når det tænkte er vagt, har man brug for ordenes energi, en del handler om, hvordan tingene beskrives. «

Det er endnu en grund til, at Peter Englund har skrevet bogen:

»I Anden Verdenskrig var det de gode over for de onde, lys over for mørke, Anden Verdenskrig var et melodrama.«

»Første Verdenskrig var en tragedie. I Første Verdenskrig slås man om, hvordan krigen skal beskrives, hvem der skal være god, og hvem der skal være ond. I begyndelsen af krigen skyder tyskerne en kirke i grus et sted i Belgien, hvortil en bemærker: 'Det her kommer ikke til at se godt ud i historiebøgerne.' Den anden svarer: 'Det spiller ingen rolle, det er os der kommer til at skrive historien.'«

»Forkerte oplysninger i kommunikéerne var genkommende, der var en voksende semantisk inkongruens mellem verden set fra de styrendes og verden set fra de kæmpendes side.«

»Men jeg beskriver også episoden med nogle soldater, der læser et kommuniké om, hvad de har været med til, og bliver glade. De føler sig ikke i første omgang fremmedgjorte, de reagerer med at juble 'det er os!' Så måske var også deres kamp en handling, der fra første færd var tænkt at skulle blive til en tekst.«

Forældreløs erindring

Første Verdenskrig blev udkæmpet mellem stater, der for en dels vedkommende ikke længere findes, konstaterer Peter Englund og peger i den forbindelse på 'den forældreløse erindring'. »Irlændere, danskere, tjekkere, polakker kæmpede i mange forskellige hære. Polen fandtes ikke, men der var hundredtusindvis af polakker i russiske, tyske og østrigske hære.«

»I grænselandet til Italien i det, der i dag er Slovenien, ligger byen Kobarid. Under første Verdenskrig hed den Caporetto og var italiensk, og endnu tidligere lå den i Østrig. Dér findes et meget fint museum. Det repræsenterer nemlig ikke nogen stats erindring, men kun den menneskelige erfaring. For der var ingen stat, der var kun mennesker, som talte serbokroatisk.«

- Din bog er tilegnet mindet om Carl Englund, der kæmpede i den australske hær, og som døde i kamp uden for Amiens den 13. september 1918?

»For mange år siden var der en tilhører til et foredrag, jeg holdt, som fortalte mig, at jeg langt ude havde en slægtning, som var død i Første Verdenskrig. Han var emigreret til Australien og havde meldt sig frivilligt. Der kæmpede svenskere både på aksemagternes og på de allieredes side.«

»Jeg har siden fundet hans navn på en kæmpestor mur med faldne, og sjovt nok hedder min søn Carl. Men han er døbt, før jeg kendte noget til min australske slægtning.«

»'Det är makterne', som Strindberg sagde,« siger Englund med et lille smil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu