Læsetid: 4 min.

En helt almindelig familie

'Musik fremkalder stærke følelser,' mener Rémi Bezançon, der lod sig inspirere af både David Bowie, Janis Joplin og Lou Reed, da han lavede sin seneste film 'Første dag i resten af dit liv'
Rémi Bezançons nye film 'Første dag i resten af dit liv' følger en familie gennem 20 år, men skildrer i alt kun fem enkelte dage, hvor et af de fem familiemedlemmer - far, or og tre børn, hver er en slags hovedperson.

Rémi Bezançons nye film 'Første dag i resten af dit liv' følger en familie gennem 20 år, men skildrer i alt kun fem enkelte dage, hvor et af de fem familiemedlemmer - far, or og tre børn, hver er en slags hovedperson.

Billede fra filmen

18. november 2009

Når man interviewer den unge, franske filminstruktør Rémi Bezançon, fornemmer man, at han er en af den slags kunstnere, som foretrækker at lade sine værker tale for sig selv.

Der kan selvfølgelig også være tale om usikkerhed eller beskedenhed, for han er heller ikke uvenlig eller uvillig til at svare på ens spørgsmål, blot skal man indimellem kæmpe for at få ham til at sige mere end et par sætninger ad gangen.

Men det er en kamp, man gerne tager, fordi Bazançons seneste film, Første dag i resten af dit liv, som har dansk premiere på fredag, er en rørende, intelligent og musikalsk fortælling om en, med instruktørens ord, helt almindelig familie, familien

Duval. Den følger familien gennem 20 år, men skildrer i alt kun fem enkelte dage, hvor et af de fem familiemedlemmer, far, mor og tre børn, hver er en slags hovedperson.

»Det interesserede mig at fortælle om tid, tid, der går,« siger Rémi Bezançon, da jeg møder ham til en snak om filmen på et hotelværelse i Paris.

»Og den bedste måde at fortælle om det var i en historie om en familie. Jeg besluttede mig for at fortælle en familiesaga over 20 år og for at vælge fem forskellige dage i løbet af de 20 år.«

Universalitet

Familien Duval er ikke nogen bemærkelsesværdig familie, og det var essentielt for Rémi Bezançon, at publikum kunne identificere sig med den.

»Der er en universalitet i filmen, fordi det familien oplever er meget hverdagsagtigt og almindeligt,« siger han.

»Jeg fortæller om nogle ting, vi alle har oplevet eller kommer til at opleve. Jeg fortæller alles historie på en måde. Jeg tror også, at der er en anden form for identifikation i filmen, nemlig den tid der går mellem de fem dage. Der er store huller i historien om familien, og publikum må selv fylde hullerne ud, og fordi de fleste mennesker ikke er manuskriptforfattere, fylder de dem ud med deres egne oplevelser og deres eget liv.«

Bezançon var ikke bange for, at publikum ville stå af fortællingen, fordi den fortælles så alternativt.

»Hvis det skete, ville det være som at se fem kortfilm i træk,« siger han.

»Og det ville have været en fiasko. Men jeg tror, at publikum gerne vil vide, hvad der sker med personerne, og derfor lever de sig ind i filmen og deres historier. Det foregår heller ikke i en helt anden verden, det hele er meget almindeligt. Man er nødt til at stole på sine personer. Det er meget vigtigt. Hvis ikke man gør det, falder det hele fra hinanden. Personerne i mine film oplever helt almindelige ting på en temmelig ualmindelige facon.«

Komik og tragik

Der er både humor og drama i Første dag i resten af dit liv, og det var vigtigt for Rémi Bezançon at finde den rigtige balance.

»Jeg kan godt lide at skildre tristhed på en komisk måde og omvendt. Det handler om, hvordan man doserer det. Ellers mister man balancen. Men jeg har ikke løsningen på, hvordan man gør det. Det handler om instinkt.«

Filmen er ikke som sådan baseret på egne oplevelser, fortæller Rémi Bezançon, men »der er små ting, som er hentet fra mit eget liv og mine egne erfaringer. Det hele er blandet sammen, og hvis der er noget om mit eget liv, er det gemt i resten af historien. Selv i mit eget hoved er jeg ikke i stand til at fortælle dig, hvad der er selvbiografisk, og hvad der ikke er. Man skriver et manuskript, skuespillerne siger replikkerne, filmen vises i biografen, og den originale idé, man havde, udvikler sig og får sit eget liv. Man skal så sørge for, at den udvikler sig på den måde, man gerne vil have og ikke kører af sporet.«

Musik er ikke en krykke

Musik betyder meget for Rémi Bezançon, og Første dag i resten af dit liv byder på alt fra Lou Reed og David Bowie til Janis Joplin og The Divine Comedy. Instruktøren forklarer, at han ville lave en musikalsk film, og at musikken faktisk hjalp ham med at skrive manuskriptet.

»Mens jeg skrev manuskriptet, lyttede jeg til en del musik,« siger han.

»Musikken hjalp mig endda med at konstruere scenerne. I manuskriptet angav jeg så den musik, jeg gerne ville have med i de enkelte scener. Men man er nødt til at købe rettighederne, og det er svært og dyrt. Det lykkedes mig dog at købe alt, jeg gerne vil have, på nær Led Zeppelin.«

»Musik er ikke en krykke for mig. Det er ikke meningen, at musikken skal bære eller hjælpe en scene. Den skal skrives ind i scenen helt fra begyndelsen, og det er derfor, at jeg skriver ned i manuskriptet, hvilken musik jeg vil have med i hvilke scener. Mange franske filminstruktører synes at være bange for musik, og jeg tror, at det kommer fra nybølgen og cinema verité. Godard hadede musik i film. Men jeg mener, at musik fremkalder meget stærke følelser i en film. Hvis man bruger det ordentligt.«

Og selv om musik og film er to vidt forskellige kunstarter, er der også ligheder, mener Rémi Bezançon.

»Der findes sangere og sangskrivere, som tænker i filmbaner, når de skriver deres sange. David Bowie er meget filmisk, når han skaber en karakter som Ziggy Stardust og laver konceptalbums. I Frankrig havde vi Serge Gainsbourg. Nogle af hans sange var som små kortfilm. Det er rigtigt, at det er to meget forskellige medier, men de hører alligevel sammen.«

Første dag i resten af dit liv har premiere på fredag og bliver anmeldt her i avisen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu